Den tredje og sidste dag i Minia havde vi en aftale med to sheiker: Sheik Ibada og Sheik Said. Førstnævnte sted med et tempel fra Ramses II’s tid og det andet med klippegrave fra Gamle Rige.

For at komme til Sheik Said var det nødvendigt med et mindre køretøj, da en stor bus ikke ville kunne komme derhen ad de smalle veje gennem landsbyer og langs kanaler. Ahmed, der er inspektør i området, og som også var med os i Amarna, sørgede for en minibus samt for vores tilladelse til at besøge de to steder.

Vi fik minibussen nær et færgeleje på vestbredden, og den kom med over Nilen, da både Sheik Ibada og Sheik Said ligger på østbredden nord for Amarna.

Vi kom uden problemer til Sheik Ibada, som ligger nordligst af de to steder. Her så vi først resterne af et tempel fra Ramses II’s tid med en søjlegård.

Søjlerne havde alle relieffer med Ramses, der ofrer til forskellige guder. Her er det Atum fra Heliopolis.

Og Thoth med gudinden Nehemawat fra Hermopolis. 

Og Sakhmet.

I romersk tid hed byen Antinopolis, da den var grundlagt af kejser Hadrian i år 130 til minde om hans unge ven Antinous, som druknede i Nilen nær byen.

I flere år har italienske arkæologer arbejdet i Sheik Ibada/Antinopolis, og de har bl.a. udgravet en stor kirke.

Vi kørte mod syd forbi Deir el Bersha til Sheik Said, hvor vi kørte på en meget smal vej langs en kanal. (Pias billede)

For at komme op til gravene måtte vi alligevel gå et stykke

Vi så forskellige grave fra Gamle Rige tilhørende Harenomets stormænd. Bl.a. Serfka og Werirni, hvis grav var lavet om til en kirke i koptisk tid.

Det var ikke tilladt at fotografere inde i de bedste grave.

Visse steder var der dog også indskrifter på facaden.

Og her var et par udhugget i klippen.

Vi måtte også ned igen …

Sheik Ibada, Egyptian Monuments (kort tekst uden billeder)
Det  kristne Antinopolis TourEgypt  

Shei Said, Egyptian Monuments

På vores anden dag i Minia gik turen først til Tehna på den anden side af Nilen, dvs. på østsiden, kun lidt nord for Minia. Her findes klippegrave fra Gamle Riges 5. dynasti, som først blev opdaget i 1853 af den tyske ægyptolog Heinrich Brugsch.

Gravene kaldes Fraser Tombs og er hugget ud i klippen med facader, så de ligner mastabaer. De er opkaldt efter englænderen George Willoughby Fraser, der var den første til at beskrive gravene i en artikel i 1902.

Klippen er mange steder brudt sammen og dele af gravene dermed ødelagt.

De bedst bevarede grave er aflåste, men stedet er åbent for turister, så der låses op, når der kommer besøg. Det lader dog ikke til, at særlig mange finder vej, selvom gravene ligger så tæt på Minia.

I gravene er der udhugget statuer af gravherren og hans familie. Her ses Neka-ankh og hustru med et barn på hver side af deres ben og en offerliste på væggen.

Her er de lidt tættere på, så man bedre kan se børnene med pegefinger i munden.

I den anden ende af Neka-ankhs grav er flere stående statuer udhugget. Han var hovmester på det kongelige gods og Hathorpræst. Det samme gjalt en anden Neka-ankh i en anden af de mere velbevarede grave.

Skindøre var også en vigtig del af gravene.

Vores lokale guide Ahmed og Saleh.

Endnu lidt længere mod nord lå Tehna el Gebel, som var en del af samme sted, der i græsk-romersk tid hed Akoris.

Det første tempel, vi kom frem til, var et klippetempel til Amon, med en hal med otte søjler foran. Det oprindelige tempel går tilbage til Ny Rige, men de fleste rester er fra den romerske kejser Neros tid.

Lige syd for Amons tempel fandtes et andet klippetempel med fire hathorpiller. Det hørte til ptolemæisk tid og var til ære for Sobek. Både dette tempel og det førstnævnte var oprindeligt klippegrave.

Endnu lidt længere rundt om klippen og i et højere nivea lå et romersk kapel.

Ligesom ved Fraser gravene var det tydeligt, at området også havde været anvendt som kalkstensbrud, og flere grave og kapeller var dermed ødelagt.

Overalt omkring og nedenfor klipperne var der ruiner af selve byen Akoris fra romersk tid.

Og flere grave, kapeller og by …

Samt en klippestele med tvillingerne Castor og Pollux sammen med Diana.

Vi måtte løsrive os fra Tehna og omegn og kørte tilbage til Minia over broen til vestbredden for at komme til Hermopolis syd for Minia. På vejen kørte vi forbi det nye museum i Minia, som især skal indeholde fund fra Amarna og andre steder i Mellemægypten.

Hermopolis er Thots by (Hermes = Thot), og ved et Open Air museum ses to af oprindeligt fire store Thot-bavianer fra Amenhotep III’s tid. Den ene er næsten komplet med visse restaureringer. Byen kaldes også el-Ashmunein, som er det arabiske navn og betyder ‘De otte (guders) By’ pga. stedets 8-gudekreds: Nun og Naunet; Heh og Haunet; Kuk og Kauket; Amon og Amaunet.

Blandt de tilgroede ruiner i Hermopolis findes resterne af et tempel til Amon og Thot fra 19. dynasti bygget af Ramses II, Merenptah og Seti II. Sidstnævnte ses  her på indersiden af  pylonen med offer til Amon, og på den modsatte side står kongen foran Thot.

En kristen basilika er rekonstrueret.

To store statuer af Ramses II hørte til et andet tempel bygget af denne konge.

Nær de to statuer af Ramses ses resterne af et tempel, som tidligere stod i vand. Overalt i det store ruinområde er vandstanden nu blevet sænket, men det hvide saltudtræk er tydeligt på flere af monumenterne.

Efter Hermopolis fortsatte vi til det nærliggende Tuna el Gebel med Petosiris’ tempellignende grav fra tidlig ptolemæisk tid ca. 300 f.kr.

Inde i det tempellignende kapel er det forbudt at fotografere de fine relieffer med bl.a. høstscener i oldægyptisk stil blandet med den nyere græske stil.

Et andet mindre gravkapel nær Isidoras grav, hvor hendes mumie udstilles i en glaskiste.

Under jorden er der flere gallerier med grave til mumificerede bavianer og ibisfugle til ære for Thot.

På vestbredden overfor Amarna findes tre grænsesteler, og den ene, Grænsestele A, ligger på vejen til Tuna el Gebel. Opgangen er næsten sandet helt til.

Grænsestelen beskyttes med glas, hvilket gør det meget svært at fotografere den. Vha. skygge fra Jørgens panamahat var det dog værd at forsøge …

Resultatet – også med lidt hjælp af Photoshop – viser Akhenaton og Nerfertiti med de to ældste døtre ved et offerbord med stabler af brød.

På to af Amarnablokkene i Akhmim (Dag 2) var der et tilsvarende motiv, som nærmest lignede en fuglevinge, men nu gav det mere mening som stabler af brød med Atons stråler:

Fraser Tombs beskrives hos tysk Rejse-Wikipedia

På tysk Rejse-Wikipedia er der også en god artikel om Tehna el Gebel med mange billeder.
Tehna el Gebel Egyptian Monuments

Hermopolis TourEgypt 
Hermopolis Egyptian Monuments 

Tuna el Gebel TourEgypt 
Tuna el Gebel Egyptian Monuments

Amarna grænsesteler fra Amarna Project

Som I måske har bemærket, har jeg lavet en særlig kategori ‘DÆS-rejse 2009′, så det siden bliver let at finde alle dagene samlet. De kommer, som sagt, lidt efter lidt, og ind imellem kommer også andre nyheder mm. Birgitte har i mellemtiden lagt sin dagbog fra hele rejsen på sin hjemmeside.

 

Ifølge de ægyptiske regler skulle Zahi Hawass have trukket sig tilbage fra sin position som leder af den ægyptiske antikvitetstjeneste Supreme Council of Antiquities (SCA) i maj 2010. Han er nu blevet udnævnt til vicekulturminister af Præsident Hosni Mubarak, og for ministre og viceministre gælder andre regler. Hawass kan således blive på sin post.

Læs mere på Zahi Hawass’ blog

For noget tid siden blev en babylonsk lertavle fundet i Tell el-Dab’a, Hyksoshovedstaden Avaris i det nord-østlige Nildelta (se tidligere blogindlæg). Senest er også et babylonsk seglaftryk kommet for dagen.

Se artikel i der Standard

Den 1. oktober blev Irene Forstner-Müller leder af det Østrigske Arkæologiske Institut i Cairo (ÖAI) og afløste dermed Manfred Bietak. Irene har siden 2002 været Bietaks stedfortræder (eller underdirektør), og siden 1991 har hun deltaget i udgravningerne i Tell el-Dab’a. Nu er Irene således også udgravningsleder i Tell el-Dab’a. På DÆS-rejsen i 2004 viste hun os rundt i udgravningerne i Ezbet Helmi.

Online-Zeitung der Universität Wien om Irene Forstner-Müller

Det Ægyptiske Museum i Cairo, også kaldet Cairo Museet, har netop udsendt deres femte nyhedsbrev. Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet ved at skrive til: emcnewsletter@gmail.com, hvilket jeg også har nævnt tidligere. På forsiden er der denne gang et meget velbevaret net til at hænge en krukke i fra Senmuts forældres grav. Hollænderen André Veldmeijer skriver om nettet og et lignende net fra Petries udgravninger. Desuden handler det bl.a. om særudstillinger og museets fremtid, og Hawass nævner i forbifarten, at det nye Grand Museum i Giza skal åbne om fem år.

I en lille video med Zahi Hawass kan man komme en tur med under museet til magasinerne. Den er lavet af Heritage Key, som også har flere andre interessante videoer og interviews. Det handler ikke alt sammen om Ægypten, men i forbindelse med det Ægyptiske Museum kan også nævnes en video med Salima Ikram, der fortæller om dyremumier.

Zahi Hawass i magasinerne
Salima og dyremumierne
Heritage Key
Mere om net og reb fra André Veldmeijers hjemmeside

Vores første dag i Minia var afsat til at tage til Amarna med Barry Kemp.

Amarna ligger på østbredden af Nilen, og det blev besluttet, at vi skulle tage vores bus med færgen over ved Hagg Qandil, så den kunne køre os en del af vejen. (Pias billede fra frakørslen på østbredden)

Da bussen skulle ombord på færgen, hang den bagerste kofanger fast, og et stykke blev revet af i hver side. Heldigvis kunne det repareres et par dage senere på god ægyptisk vis med spartel og maling. På Pias billede ses Saleh bag den ødelagte bus – han arbejder i Luxor for vores rejsearrangør Atlantis Rejser og var en stor hjælp med mange praktiske ting på rejsen.

Ved udgravningshuset ventede en traktor med lad på os, så vi kunne komme ud til områder langt fra alfarvej. Da flere af rejsedeltagerne havde været i Amarna tidligere, bl.a. på DÆS-rejsen i 2007, havde jeg spurgt Kemp, om vi kunne se nogle af de mere ukendte steder. Til dette behøvede vi en særtilladelse, da disse ikke normalt er åbne.

Vi bestluttede at koncentrere os om den sydlige del af Amarna (klik for større plan).

Vi startede ved Arbejderlandsbyen, hvor Kemp begyndte at fortælle om byens historie og bl.a. om forsyningerne ud til landsbyen. En fast rute mellem hovedbyen og Arbejderlandsbyen afsløres gennem massevis af potteskår fra transportkrukker og en zir-station ved selve landsbyen. En zir er det moderne ægyptiske navn for en stor opbevaringskrukke.

Der er ikke umiddelbart så meget at se af Arbejderlandsbyen, men Kemp udpegede selve byen, de tilhørende kapeller og dyrefolde til især svin.

Dette hus er et af de bedst bevarede, som stadig kan ses. Tidligere mente Kemp, at indbyggerne sandsynligvis ikke havde at gøre med arbejdet med Kongegraven, da den ligger ret langt væk fra landsbyen. I dag kan han ikke se andre muligheder, end at det må de have haft på samme måde som boboerne i Deir el Medina.

Fra Arbejderlandsbyen gik vi til Stenlandsbyen, da traktoren helst skulle køre en anden vej for ikke at være med til yderligere at ødelægge overfladen.

De sidste par år har Anna Stevens og Wendy Dolling arbejdet i Stenlandsbyen, og det har vist sig, at husene havde stenfundamenter men også mure af lersten. Gåden, om hvem der boede her i forhold til i Arbejderlandsbyen, er dog endnu ikke løst.

I nærheden af Stenlandsbyen var nogle primitive grave hugget ud i undergrunden.

Vores traktor hentede os og kørte os til den såkaldte Sydgrave Gravplads (South Tombs Cemetery), hvor de mere almindelige Amarnabeboere blev begravet. Selve gravene er dækket til igen og ses kun som meget lave fordybninger.

Vi så herefter nogle af selve Sydgravene, klippegrave til eliten, hvor det ikke er tilladt at fotografere. Vi så Grav 8 tilhørende Tutu, Grav 9 tilhørende Politimesteren Mahu og Grav 14 tilhørende May. (Pias billede)

Så var det tid til frokost i udgravningshuset, og vi sagde farvel til vores traktorlad.

Efter frokost kørte vi med bussen til den Centrale Bydel for også at se nogle af de mere velkendte steder. Her er Det Lille Atontempel delvist rekonstrueret. (Pias billede)

Ved siden af ligger Kongens Hus.

Til kongens Hus hørte de typiske magasiner, hvor de bedst bevarede kendes fra Ramesseum.

Bag Kongens Hus var det berømte Amarnaarkiv, hvor lertavler med udenrigskorrespondancen skrevet med akkadisk kileskrift opbevaredes.

Lidt syd for det Lille Atontempel har man lavet en udsigtsplatform, så man bedre kan se et velbevaret stort hus Q44.1. Det vides ikke, hvem der boede i huset, og det blev i sin tid udvalgt som eksempel pga. beliggenheden.

På vej tilbage gjorde vi lige endnu et stop ved Broen over Kongevejen mellem Kongens Hus og det Store Palads.

Vi sagde farvel til Kemp og Amarna og kørte ad den østlige ørkenvej tilbage til Minia, så vi slap for at skulle over med færgen igen. I Minia er der nu en bro – og mindst to rundkørsler med Nefertiti. (Pias billede)

Amarna Projects hjemmeside har alt om de forskellige steder i Amarna.
Guider og det spændende nyhedsbrev Horizon kan hentes som pdf: Downloadable Resources

Mange tak til Kemp for en fantastisk dag i Amarna! Vi støttede Amarna Trust og udgravningerne i Amarna, hvilket er nemt gennem PayPal: Amarna Trust

Tilføjelse af link 4.11.09

På DÆS-rejsen kørte vi i bus fra Luxor til Minia i Mellemægypten og gjorde nogle stop på vejen.

Det første var ved klippegravene el Hawawish på østbredden af Nilen nær Akhmim og Sohag. Her blev de øverste embedsmænd og Min-præster fra Akhmim begravet i Gamle Rige.

Vi klatrede op ad bjerget og kiggede ind, hvor vi kunne, men vi kom ikke ind i de lukkede grave, da inspektøren med nøglen ikke var der, før det var for sent. Hvis han skulle have åbnet, ville det have kostet dyrt.

Vi kunne se en del alligevel; gravskakter og skinddøre.

Rester af vægdekoration.

Pia fik dette billede af gravherren med stav og offerbringere.

Og dette med en gravherre og hustru ved hver sit offerbord.

Klippegravene i El Hawawish er publiceret af Naguib Kanawati fra Australien i fem bind: The rock tombs of El-Hawawish, the cemetery of Akhmim, 1980-1985.

Da vi var i nærheden af Akhmim, stoppede vi også ved det Open Air Museum, hvor nogle fra gruppen bl.a. også havde været på DÆS-rejsen i foråret 2007. Ramses II’s datter Merit-Amon stod der stadig.

Foran det store hoved fra en Ramses II statue var en viftepalme vokset op (el. plantet?), så Pia hjalp mig med at få ham fotograferet!

Under et halvtag ligger en række Amarnablokke.

Læs mere om Akhmim på Egyptian Monuments.

Vi fortsatte mod nord på østbredden, og næste stop var i Hammamiya lige nord for Qau el-Kebir, hvor vi dog først stoppede på tilbagevejen. I Hammamiya er der en trappe op til gravene og almindelig adgang ved køb af billet, men til gengæld er det forbudt at fotografere i gravene.

Klippegravene her er også fra Gamle Rige. Den første, man kommer op til, tilhører Kakhenet, som bl.a. var leder af arbejdet i de øvreægyptiske nomer (provinser) og gift med en kongedatter ved navn Ifi. I graven ses bl.a. tre skindøre til mand, hustru og søn, og flere statuer er hugget ud i klippen. (Pias billede)

Den næste grav tilhørte Kakhenets søn, som også hed Kakhenet. Til højre på billedet ses vores lokalguide Ahmed.

Se et billede  fra Kakhenet (I)s grav og læs lidt mere om Hammamiya på Egyptian Monuments.

Nedenfor klippegravene lå en moderne gravplads, som det ofte er tilfældet. (Pias billede)

Vi kørte hele vejen fra Luxor til Minia på østbredden af Nilen, hvilket i sig selv var en flot og spændende rute. Flere steder er klipperne meget tæt på Nilen, og vejen således lige mellem klipper og flod. Andre steder er der et lidt bredere frugtbart stykke, og på den sidste strækning før Minia kan man køre ad en ny ørkenvej, som fører forbi et stort område med meget hvide gipsagtige kalksten. De brydes til byggeri, som ses mange steder, hvor huse og mure bygges af disse hvide sten.

Se billeder fra en hollandsk studietur til Mellemægypten med billeder af Stefan Geens på Flickr – bemærk at der er billeder fra gravene i el Hawawish foruden fra Assiut (og desuden et af Vera i Abydos)!

Tilføjelse af link 4.11.09:
Su Bayfield skriver om Hammamiya mm. på sin blog om tidligere rejser.

Som lovet kommer her mere om DÆS-rejsen til Mellemægypten og oaserne Kharga og Dakhla 24/9 til 8/10, 2009. Jeg har valgt at lave korte resuméer med billeder dag for dag, da der er meget materiale. Her først om dagen efter ankomst til Luxor (25/9).

I det nye Visitor Center blev vi mødt af Salah el-Masekh, som arbejder i udgravningerne foran Karnak-templet. Det var fredag, og Salah var så venlig at bruge sin fridag på at vise os rundt. Det krævede en særtilladelse at få lov at besøge udgravningerne og Muttemplet. Mens jeg ordnede tilladelser og billetter, så gruppen nærmere på modellen af Karnak (Pias billede fra Visitor Centret).

Salah fortalte os om Kajanlægget med ramper foran Karnak-templet, som dels stammer fra det 25. dynasti og dels fra det 29-30. dynasti.

Taharqa (690-664 f.Kr.) i det 25. nubiske dynasti byggede den lille rampe, som ses til højre på billedet. Han byggede bl.a. også den såkaldte kiosk i Karnaks 1. gård, hvor der i dag står en stor søjle.

En tegning fra E. Blyth, Karnak (2006), fig. 15.3 viser Taharqas rampe og Hakors kapel fra 29. dyn.

Hakor (393-380 f.Kr.) var den anden af de to konger i 29. dynasti, og han færdigbyggede dette bådkapel til Amons båd. De seks søjler var genanvendt fra et monument fra 25. dynasti.

Den udgravede kaj er 250 m lang, og som det ses på billedet var de stadig i fuld gang med at grave i dette område til højre for den 1. pylon.

Kajen fortsætter på den venstre side af 1. pylon, som Salah her viser os.

Til venstre for den 1. pylon ses også de to Ptolemæiske badeanlæg.

Det sidst fundne badeanlæg har mosaikgulv med delfiner og fisk (tilapiae ifølge Salah).

På vej til Muttemplet gik vi også en tur ad sfinksalléen mellem Karnak og Muttemplet. (Pias billede)

Vi så bl.a. denne velbevarede væddersfinks, hvor hullerne må have være anvendt til at sætte ekstra pynt af grene el. lign. i.

På et væddersfinkshoved, som lå på jorden, kunne man se, at der var et stor hul øverst til en uræus i metal.

Vi nåede frem til Muttemplet, hvor der almindeligvis ikke er adgang.

Betsy Bryan og hendes hold fra Johns Hopkins University har som tidligere nævnt tømt vandet fra den hesteskoformede sø i Muttemplet. Når der ikke pumpes, kommer vandet hurtigt tilbage, og stedet gror til.

Det meste af Muttemplet er bygget af Amenhotep III, som også er ansvarlig for de mange Sakhmet-statuer, der nu formodes oprindeligt at stamme fra hans dødetempel Kom el Hettan på Vestbredden. De kantede søjler er dog typiske for Hatshepsut og Thutmosis III’s tid.

Lige indenfor den ptolemæiske indgang til Muttempel-området ses et tempel til Khonsupakherod, Khons som barn, Amun og Muts søn. Her er scener i forbindelse med Khonsus fødsel, bl.a. en berømt omskæringsscene. Templet stammer også fra Amenhotep III’s tid.

Efter besøget i Muttemplet så vi lidt af Sfinksalléen mellem Karnak og Luxortemplet, hvor størstedelen stammer fra 30. dynasti. (Pias billede)

Det blev tid til frokost og herefter vendte en del af gruppen tilbage til Karnak, hvor vi så Khonstemplet, Opettemplet (hvor man ikke kan komme ind) og Open Air Museet med Hatshepsuts Røde Kapel, Sesostris I’s Hvide Kapel, Amenhotep I’s kapel af alabast mm., før vi gik gennem Hypostylhallen og ud igen. Billedet er fra Tuthmosis IV’s genopbyggede portikus, som vi også så i Open Air Museet. (Pias billede)

En anden lidt underlig bygning var denne, som viser sig at være et kapel fra Amenhotep II’s tid, hvor blokkene er fundet genanvendt i Muttemplet. Den var opført mellem Tuthmosis I’s to obelisker foran den 4. pylon, og det er det, man prøver at vise med denne rekonstruktion. (Pias billede)

Om aftenen spiste vi god mad hos Ali på Vestbredden i hans Africa Restaurant, hvor jeg havde inviteret Jane Akshar (Luxor News) til at spise med os.

Næste dag gik turen med bus til Mellemægypten med div. stop på vejen til Minia – herom følger!

Læs mere om kajanægget foran Karnak i artiklerne fra al-Ahram:
http://weekly.ahram.org.eg/2008/879/he2.htm
http://weekly.ahram.org.eg/2009/932/fr1.htm

Andie er tilbage på sin blog Egyptology News: http://www.egyptology.blogspot.com/ efter 8 ugers pause.
Det var tidligere den mest komplet opdaterede blog med stort og småt om det gamle Ægypten.

For et år siden holdt Rita Freed DÆS-foredrag om Djeutynakhts grav i el-Bersha. Det var meget spændende at høre om, og nu kan selve udstillingen om graven og dens tid ca. 2000 f.Kr. ses på Mueum of Fine Arts i Boston: http://www.mfa.org/tomb/

Kataloget ‘The Secrets of Tomb 10A : Egypt 2000 BC’ er helt sikkert værd at eje. Det kan købes for 40$ (paperback, 60$ hardcover): Katalog

Læs mere i denne artikel med billeder og en lille video fra bostonherald.com (her kaldes graven for ‘Mummy’s tomb’, og billederne findes under ‘Photo Gallery: Mummy exhibit at the MFA’)

Se tidligere indlæg og en tilføjelse.