I forbindelse med mit ophold i London var jeg en dag i Bristol for at besøge Bristols City Museum & Art Gallery, hvor de bl.a. også har fund fra Petries udgravninger. Da jeg kom til museet, var der en lang kø udenfor, da de i øjeblikket har en udstilling af en lokal berømt ‘grafitti-kunstner’, Banksy, som laver forskellige installationer i byrummet (se Wikipedia).

Til gengæld var der fred og ro i den ægyptiske samling, som for nylig er genopstillet og absolut et besøg værd. Det meste af udstillingen er opdelt i temaer, men foran de store montrer er opstillet skærme, hvor man kan klikke sig frem til de enkelte genstande og få detaljerede oplysninger. På denne måde er der ikke forstyrrende tekster med oprindelse, museumsnummer, materiale, mål, udgravningsår og andet, som de fleste museumsgængere måske vil finde kedeligt. Til gengæld kan de interesserede finde sådanne oplysninger gennem nogle få klik. Eksempler på hvordan der ser ud, og hvilke temaer de har, kan ses her: Den ægyptiske samling.

Her er nogle eksempler:

Del af søjle med Ramses II’s navn fra Petries udgravninger (British School of Archaeology, BSA) af Ptah-templet i Memphis 1908. Årsagen, til at der er et andet relief foran søjlen, er, at temaet i denne montre er arbejdet med sten og fremstillingen af relief.

Ved disse to snydekrukker af alabast står der, at de kommer fra British School of Archaeologys udgravninger i 1910. De er højst sandsynligt fra Gamle Rige grave i Medum, da flere krukker af denne type kom der fra. I 1910 gravede Petrie for BSA både i Memphis og Medum, og flere krukker af denne type kom fra Medum.

Dette relief med en flodhest kommer fra Mentuhoteps tempel i Deir el Bahri, hvor Edourd Naville gravede for Egypt Exploration Fund (EEF) 1893 til 1907. Relieffet blev fundet i 1906. Læs om EEF, senere EES, i Deir el Bahri og Petries mening om Naville: EES.

Dette store negerhoved stammer fra området ved Merneptahs palads i Memphis, hvor Petrie gravede i 1908. På Glyptoteket har vi et andet tilsvarende hoved, så jeg vil vende tilbage til de to hoveder ved en senere lejlighed.

Læs mere  om Bristol City Museum

Ruth og Kurt har sendt mig nogle supplerende billeder og tekst om deres rejse til Syrien. Jvf. det tidligere indlæg om Kadesh med Pias billeder og tekst. Jeg har valgt i første omgang at vise billeder fra museet i Aleppo, hvor jeg har tilføjet lidt i [ ] og et billede fra museet i Damaskus.

Vi kiggede overalt i Syrien efter ægyptiske spor – indflydelse – fysiske ting.

På museet i Damaskus måtte vi ikke fotografere, der var en hovedløs sfinks – med et skilt der sagde ”ægyptisk sfinks” – desværre havde vi ikke kartouchelisten med. Samt nogle små figurer – med betegnelsen – ”Ægyptisk konge” – den ene lignede nu snarere en Osirisfigur – samt den berømte bronzefigur af Baal – fra Ugarit – den med guldhovedet – og en hovedbeklædning der til forveksling ligner den hvide krone.

Den siddenede forgyldte bronzefigur på billedet blev fundet i Ras Shamra (Ugarit) sammen den nævnte ‘med guldhovedet’ (hvor bladguldet kun er bevaret på hovedet). Begge sige ofte at fremstille guden Baal, men andre syriske guder som henholdsvis Reshef og El kan også komme på tale. Begge findes nu på Nationalmuseet i Damaskus. [Tine]   

På Museet i Aleppo, hvor vi var lige før de lukkede, fik Kurt som sædvanlig bestukket sig frem – til at måtte fotografere, hvis han var hurtig – og ingen så det. Der var bl.a. fund fra Ugarit – som jo ligger lige i nærheden. 

Sfinks med Amenemhet III’s navn fra Ugarit, 12. dynasti [som sandsynligvis først er kommet til Syrien under Hyksosperioden]

En flot Horus af bronze med guldindlæg fra Minet el Beida, som var Ugarits havn. [Sandsynligvis fra Senbronzealderen svarende til Ny Rige]

Alabastkrukke med Ramses II’s navn.   

To elfenbensudskæringer i ægyptisk stil fra Arslantash, 9-8. årh. f.kr.

I Jernalderen var Arslantash i det nordlige Syrien et aramæisk kongedømme. Ligesom bl.a. Hama ved floden Orontes blev den erobret og ødelagt af assyrerne. Franskmænd udgravede stedet i 1930erne og fandt bl.a. utallige elfenbensudskæringer, som i dag kan ses på museet i Aleppo og  i Paris på Louvre (se: Arslantash ivories). [Tine]

Sminkeskåle udformet som ænder af elfenben, Senbronzealderen. [Denne type er bl.a. fundet i Ugarit og havnebyen Minet el Beida foruden mange andre steder i Levanten]

Alabasterlåg fra Ebla (Tel Mardikh) med Pepi (I)s navn og titlen ’søn af Hathor, herskerinden over Dendera’. Flere lignende genstande med Pepis navn og Hathor-titlen er fundet i Byblos, og det er muligt, at låget med tilhørende krukke er kommet til Ebla via Byblos. [Tine]

I en bog er også beskrevet nogle ting, der desværre ikke var udstillet. F.eks. en alabastervase med et billede af en ægyptisk prinsesse der hælder en ægteskabs drik op til hendes brudgom – fundet i det kongelige palads – med indskrift ved gommens hoved ”Niqmad, konge over Ugarit” – dette bryllup skulle være fundet sted i Akhenatons regeringstid.
[Jeg har et billede af denne i bogen 'Le Royaume Ougarit' fra en udstilling i Lyon i 2004. Her står, at den hører til på museet i Damaskus. På nettet har jeg indtil videre kun fundet den her: http://www.specialtyinterests.net/amarna.html].

Mange tak til Ruth og Kurt for billeder og tekst!

Ashmolean Museum i Oxford er under ombygning og derfor lukket til efteråret 2009. Som nævnt tidligere, håbede jeg alligevel at få mulighed for at kigge ind på museet  i forbindelse med min dag i Oxford. Helen Whitehouse, som er leder af den ægyptiske samling, var så venlig at lade mig komme ind at hilse på Sobek fra Petries udgravninger i Hawara:

I afdelingen for det tidlige Ægypten var bl.a. de store Minstatuer fra Koptos pakket ind for at beskytte dem mod byggestøv:

Og i afdelingen med de klassiske statuer var alt pakket væk i kasser:

Da Ashmolean har mange af Petries fund fra samme steder som Glyptoteket, vil jeg sandsynligt vende tilbage til museet, når det igen er muligt at se både hele udstillingen og genstande på magasinet.

Museets hjemmeside har en liste med hvilke steder og udgravninger i Ægypten og Sudan, de har fund fra: List of sites

Læs i sidste indlæg om den nye publikation fra Ashmolean af Helen Whitehouse.

Nu i London har jeg bl.a. købt fire nye bøger, hvoraf to er helt nye og de to andre næsten nye: 

I mandags udkom en bog om Abydos af David O’Connor, som det lykkedes mig at få fat i, da jeg var i Cambridge. Den er udgivet af Thames & Hudson og er i samme format som Complete Pyramids, Complete Temples, Complete Gods osv.

O’Connor, der selv har gravet i Abydos i en menneskealder, starter med at skrive om Osiris og Seti I og går tilbage i tiden til Mellemste Rige og til sidst til 1-2. dynasti. Endelig et samlet værk om dette spændende sted!

Hvis man skynder sig, ser det ud til, at der er penge at spare hos Amazon.co.uk: David O’Connor, Abydos. Egypt’s first Pharaohs and the Cult of Osiris (2009).

 

 

En anden helt ny bog er af Helen Whitehouse fra Ashmolean Museum i Oxford, hvor hun skriver om samlingen med mange fine billeder. Den er større og mere udførlig end de tidligere små kataloger fra museet. Anledningen til at skrive en ny bog om samlingen var nyopstllingen i 2003.  Den kan købes gennem Ashmolean Museum, (den ser anderledes ud hos Amazon.co.uk og findes tilsyneladende kun brugt): Ashmolean bookshop.

  

De to næste bøger er fra 2008, men jeg opdagede dem først nu i London.

Den ene er en ny bog om Nebamuns grav. Jeg har tidligere anbefalet Richard Parkinsons generelle bog om graven, og denne er mere speciel om konserveringen og nyopsætningen på British Museum. Den indeholder forskellige artikler eller kapitler af diverse eksperter, som fortæller om maleriernes historie og beskriver nærmere, hvordan de er lavet og nu er blevet konserveret. Interessant bog med mange gode farveillustrationer, som dog mest er for de særligt interesserede. Jeg købte den på museet, men den kan tilsyneladende ikke (endnu?) købes gennem British Museums netbutik. Den findes pt. hos Amazon.co.uk: The Nebamun Wall Paintings: Conservation, Scientific Analysis and Display in the British Museum redigeret af A. Middleton og K. Uprichard.   

     

Den sidste bog handler om gravene fra Gamle og især 1. Mellemtid og Mellemste Rige på Vestbredden i Theben: Rasha Soliman, Old and Middle Kingdom Theban Tombs. Stedet er jo bedst kendt for gravene fra Ny Rige, så det er rigtig godt med en bog, som samler de tidligere grave. Bogen er en paperback med sort/hvide illustration, som er udkommet i serien Egyptian Sites Series om forskellige steder i Ægypten fra forlaget Golden House Publications. Den er dog noget større end de andre bøger i den serie: Golden House Publications. Der er bl.a. et billede fra en af Intef-gravene i el-Tarif på Vestbredden (hvis der skulle være nogen, som husker, hvordan der så ud i 2004!?). Og så handler den bl.a. om dronningegravene i Mentuhoteps tempel. Den kan også købes hos Amazon.co.uk: Rasha Soliman, Old and Middle Kingdom Theban Tombs (2008).

Bare lige nogle hurtige billeder fra British Museum i søndags.

Jeg hilste på Meryrahashtef (fra Sedment med de tre træstatuetter, omtalt i sidste indlæg) – ansigt til ansigt med hans udstillede kranium!

Tre statuer af Sesostris III fra Deir el Bahri.

Amenemhet III fra Bubastis.

Og selvfølgelig nogle billeder fra Nebamun:

Malerierne er opsat som de hørte til i graven med stregtegninger imellem og forklaringer under og ved siden af.

Temaer fra vægmaleriernes motiver tages op og beskrives nærmere med genstande og udvalgte udsnit fra vægmalerierne. Her landbrug.

Møbler og forskellige beholdere viser hjemmet.

Et kig ned i kisten, som ses på billedet ovenfor.

Jeg har tidligere omtalt British Museums 3D animation af Nebamuns grav, som den engang så ud. Den kan ses på en skærm i udstillingen og findes også via BMs hjemmeside: A 3D interactive animation of the tomb-chapel of Nebamun

Tirsdag aften ankom jeg til London, hvor jeg skal være næste uge ud. Som omtalt tidligere er jeg i gang med at dokumentere alle de udgravede fund fra Ægypten på Glyptoteket: Petrie Projektet. Det har nu ført mig her til London, hvor der er mange forbindelser til Glyptotekets Petrie-genstande på Petrie Museet og også nogle på British Museum.

Meryrahashtef fra Sedment fra slutningen af Gamle Rige. I graven fandtes tre statuetter af Meryrahashtef, som viser ham på forskellige tidspunkter i hans liv og karriere. Glyptoteket har den midterste, den største statuette findes i Cairo, og den mindste på British Museum sammen med andre fund fra graven, som jeg skal se nærmere på på tirsdag. Se British Museums Meryrahashtef. Og Digital Egypt om graven: Grav 274 i Sedment, som også viser et billede af de tre statuetter sammen i graven.

I projektet indgår også fund fra Egypt Exploration Societys udgravninger, så onsdag tilbragte jeg hos EES med at se udgravningsfotos mm. igennem, især fra Amarna. Her blev vi også enige om, at jeg skal skrive om projektet til tidsskriftet Egyptian Archaeology næste år. Torsdag og fredag var jeg på Petrie Museet, hvor jeg også skal være på mandag. Fredag aften holdt jeg foredrag om Petrie Projektet for Friends of the Petrie Museum - en opdateret og forbedret version af foredraget fra DÆS-klubaftenen i sidste måned.

På Petrie Museet har jeg indtil videre bl.a. set på fund fra en anden grav i Sedment, Grav 136 fra sidste del af det 18. dynasti. På Glyptoteket har vi en fin sminkeske fra denne grav, og resten af fundene findes på Petrie Museet, som også kan ses på Digital Egypt.

Her ses fundene fra Grav 136 i Sedment fra Petries oprindelige publikation. Sminkeskeen var helt klart det fineste fund.

I næste uge skal jeg som nævnt igen til Petrie Museet, samt British Museum foruden til Griffith Institute i Oxford og forhåbentlig Ashmolean Museum, som ellers er lukket pt., En dag skal jeg til Fitzwilliam Museet i Cambridge og en dag til City Museum i Bristol.

Om lidt (søndag) går jeg på British Musem for at se de udstillede genstande, og jeg glæder mig især til at se Nebamuns malerier. Igår lørdag deltog jeg i Birkbeck Universitys study day om ‘Early Egypt’, hvor jeg holdt foredrag om den såkaldte Menesgrav i Naqada.

Til mit foredrag for Friends of the Petrie Museum mødte jeg Wolfram Grajetzki, som jeg altid gerne har villet møde, da han har skrevet flere bøger om Mellemste Rige og om steder som bl.a. netop Sedment. Han har desuden lavet meget af Digital Egypt, som jeg ofte henviser til: Bøger af Wolfram Grajetzki

Læs om Friends of the Petrie Museum
Læs om Sedment hos Digital Egypt

Pia Adamsen har givet mig billeder og tekst fra en rejse til Syrien i maj. De kom forbi Kadesh, hvor det berømte slag mellem Ramses II og hittitterne stod i Ramses’ 5. regeringsår. I dag hedder stedet Tell Nebi Mend, som først blev udgravet af franskmanden Maurice Pezard 1921-1922. Siden var her en engelsk ekspedition mellem 1977 og 1996 under ledelse af Peter J. Parr fra University College i London. Fra 2008 har University of Durham haft et forskningsprojekt, som især skulle kortlægge Jernalderen på Tell Nebi Mend (se link).

Slaget ved Kadesh ifølge Ramses II fra Luxor Templet. Andre versioner findes i Abu Simbel og Ramesseum samt i Karnak og Ramses’ tempel i Abydos.

Pias tekst og billeder:

Vi var 4 DÆS’er på rundtur i Syrien med June Dahy. Den 24.5.2009 kørte vi fra Aleppo med retning mod Damaskus. Ruth havde set på rejseplanen, at vi på denne strækning ville komme meget tæt forbi Kadesh. Så det var jo et rigtig stort ønske også at se stedet, når vi nu var så tæt på.

Det var lidt svært at finde, da chaufføren og guiden ikke helt havde forstået, hvad det var, vi gerne ville se. Men det lykkedes til sidst.

På afstand så vi Tellen (højen) omgivet af marker og et meget fladt landskab, der rakte meget langt ud i horisonten.

Efter at bussen var stoppet, var vi hurtigt på vej op på Tellen. Heroppefra havde vi en fantastisk udsigt over slagmarkerne, som i dag bliver opdyrket samt over Orontes Floden. Vi fandt ud af, hvilken retning Ramses IIs hær kom fra og kunne næsten mærke vingesuset fra ”Det Store Slag”, der fandt sted mellem Hititterne og Ramses IIs hær. Heroppe på Tellen havde Hititter-kongen stået og ventet på Ramses hær og gnedet sig godt og grundigt i hænderne. Han havde bare det helt store overblik over, hvad der skete på slagmarkerne.

Det eneste tegn på ”Det Store Slag ved Kadesh” var en milepæl, som var sat op på toppen af Tellen for at mindes slaget. Foroven på milepælen var der lavet en opdeling i 3 felter med tegninger på.

På Tellen er der i nyere tid opført lerstenshuse, men i dag er der kun ruinerne tilbage samt en minaret og en gravplads. Nogle af gravene var fra nyere tid, mens andre var bygget op med gamle mørke sten, som muligvis kunne være fra tidligere bygninger på Tellen (højen). Græsset og ukrudtet var højt, så det kunne godt være lidt svært at se de grave, som kun var omkranset af en række sten.

Nede igen og lidt på afstand. Her stod vi på den anden side af Orontes Floden og kiggede mod Tellen. Her kunne vi fra venstre se ruinerne af lerstensbygningerne, en minaret, kirkegården, kløften og længst ude til højre står milepælen, som ikke kan ses hernedefra. Hvis det var på dette tidspunkt at krigen rasede, ville Ramses IIs hær være kommet lige stik imod os, så heldigvis var Tellen imellem os.

Mange tak til Pia for billeder og tekst!

Da jeg for et års tid siden var i Istanbul på det Arkæologiske Museum, fotograferede jeg fredstraktaten mellem hittitterne og Ramses II fra Hatusa, hittitternes hovedstad. Den kan man bl.a. læse om hos Tour Egypt.

Tour Egypt om slaget ved Kadesh: Battle of Kadesh

Og wikipedia med kort og flere litteraturhenvisninger og links

Min kollega Hanne har været i Berlin, hvor hun hilste på Nefertiti, der venter på at blive flyttet til nye omgivelser. Som tidligere nævnt har hun fået lov til at blive stående i Altes Museum, mens den ægyptiske samling flyttes til det nyindrettede Neues Museum. Begge museer er en del af museumskomplekset på Museumsinsel (Museumsøen), der bl.a. også indbefatter Pergamon Museet.

Her ses Museumsinsel med de forkellige museer: Museumsinsel

Som det ses, er hun stadig en populær dame!

Efter planerne åbner Neues Museum med den nyopstillede ægyptiske samling d. 16. oktober i år. Her stod den oprindeligt indtil 2. Verdenskrig, og det bliver fantastisk igen at kunne se den samlet. Efter delingen af Berlin var en del på Bodemuseet på Museumsinsel (Østberlin), og en del på Charlottenburg i Vestberlin. Efter genforeningen blev en del fra Bodemuseet flyttet til Charlottenburg. Med de nye planer for Museumsinsel og Neues Museum lukkede Charlottenburg, og en del blev midlertidigt udstillet på Altes Museum, som lukkede i februar i år.

Læs om planerne for Neues Museum.

Nefertiti diskuteres stadig på livet løs i forskellige artikler. Her er et lille udvalg:

Hawass vil stadig have hende tilbage til Ægypten til åbningen af det nye Grand Egyptian Museum i Giza: bbc

Ludwig Borchardt pakkede hende nederst i en kasse med støv og skidt, så myndighederne ikke opdagede, hvor fin hun var: The Times

CT-scan har afsløret, at der er en ikke så pæn fremstilling af Nefertiti under det tykke lag af puds: Discovery

Og i øvrigt er hun en forfalskning … AFP

Tak til Hanne for billeder!

En pressemeddelelse fra idw – Informationsdienst Wissenschaft fortæller i dag, at der er fundet et fragment af en kileskriftstavle i Tell el-Dab’a – Avaris. Den er skrevet på babylonsk og dateres til ca. 1600-1550 f.Kr., slutningen af Hyksosperioden. Det er dermed det tidligst kendte eksempel fra Ægypten. For nogle år siden fandtes et lille fragment af en kileskrifstavle i det nærliggende Pi-Ramses (se artikel af E. Pusch i Papyrus Nr. 23.2, 2003), og ellers er der det berømte Amarnaarkiv. Altså i begge tilfælde senere end fragmentet fra Avaris.

I denne sæson har østrigerne under ledelse af Manfred Bietak og Irene Forstner-Müller udgravet dele af et 10.000 kvadratmeter stort Hyksospalads, hvor der desuden er fundet et hesteskelet, som også er det tidligst kendte i Ægypten.

Det bliver spændende at se, om der dukker flere tavler op, og hvad der egentlig står på den nyligt fundne.

Læs pressemeddelelsen: idw
Og en lignende meddelelse fra Wiens Universitet: Universität Wien
(Begge på tysk)

Jeg har ikke haft så meget om Nubien her på bloggen, men en god hjemmeside om de schweiziske udgravninger i Kerma bør nævnes: Kerma hjemmeside

Amerikaneren George Reisner var den første, der udgravede Kerma 1913-16, og de schweiziske udgravninger startede i 1977 under ledelse af Charles Bonnet fra Geneve. Reisner troede i sin tid, at der var tale om ægyptiske guvernører, som var begravet her i store tumulus-grave. Det har siden vist sig, at  gravene tilhørte herskerne af Kush, der havde deres storhedsperiode under Ægyptens 2. Mellemtid. Senest er der fundet et depot med statuer af de nubiske faraoner fra 25. dynasti, som også anvendes i forbindelse med hjemmesidens overskrift (se ovenfor).

Et såkaldt Kermabæger, som også er fundet i Ægypten (import) fra 2. Mellemtid.

På hjemmesiden kan man bl.a. læse mere om de seneste udgravninger og det nye museum i Kerma, se billeder og planer og også hente pdf-filer med rapporter. De er oprindeligt skrevet på fransk, men der findes også engelske versioner, ligesom selve hjemmesiden er på engelsk.