Denne sommer gik turen først til Split, og på vejen i flyet derned læste jeg til min glæde i ‘Turen går til Kroatien’, at der fandtes en ægyptisk sfinks fra Tuthmosis III’s tid i byen. Den skulle befinde sig ved indgangen til domkirken Skt. Domnius på Peristil Pladsen, der er en del af den romerske kejser Diokletians palads. Kejserens mausolæum hører også til kirken, og hele den gamle bydel er bygget i og på det store palads med en mur omkring.

Jeg kunne ikke finde sfinksen, så jeg googlede den for at se, hvordan den så ud, og om der var en nærmere forklaring på dens placering. Jeg fandt bl.a. dette billede på TravelPod. Den er tilsyneladende af sort granit, og det noget ødelagte ansigt ligner ikke umiddelbart Tuthmosis III.

Det viste sig, at Sfinksen i forbindelse med restaureringsarbejde er lukket inde i et ‘hundehus’ til højre for indgangen til kirken. Man kan i øvrigt bemærke, at søjlerne er af rød granit – sandsynligvis fra Aswan.

Da jeg googlede ‘sphinx split’, dukkede der også et billede af en anden hovedløs sfinks op, hvilket var lidt forvirrende, da jeg jo kun havde læst om én sfinks.

Men det viste sig at være rigtigt, da den hovedløse sfinks stod foran et Jupiter-tempel lige i nærheden af domkirken. Den er af basalt, tror jeg, og ser ud til at være fra en noget senere periode.

Sfinksen ved Jupiter-templet var dog ikke den eneste hovedløse sfinks. I den del af Diokletians palads, som kaldes hans kælder, stod endnu et eksemplar. Tilsyneladende var Diokletian glad for ægyptiske sfinkser.

På Bymuseet, som også ligger i den gamle bydel/Diokletians palads, opdagede jeg endnu en sfinks. Også denne uden hoved.

Det mest interessante var en kalkstenssfinks fra Amenhotep III’s tid på det Arkæologiske Museum. Hovedet mangler også på denne, men til gengæld er flere af indskrifterne bevaret.

Mellem poterne læses Amenhoteps to kartoucher, og på basen ses de igen med tilbedende såkaldte rekhyt-fugle. Der er huller, hvor sfinksens skæg har siddet, og det er muligt, at der har været påsat skæg såvel som hoved.

Og ikke nok med det. En anden meget dårligt bevaret sfinks gemte sig i en niche på museet.

Et hoved af granit havde muligvis også tilhørt en sfinks, som der stod på skiltet. Der var ingen datering, men ansigtet kunne også godt ligne Amenhotep III, selvom det er lidt svært at se, når det er denne type granit.

Alt i alt er der altså dele af mindst seks og muligvis syv sfinkser i Split, og formodentlig stod kejser Diokletian for anskaffelsen af dem alle.

På det Arkæologiske Museum så jeg også nogle andre mindre ægyptiske genstande, der alle var fundet i Kroatien. De fleste i den vigtige romerske by Salona nær Split. Bl.a. nogle Osirisfigurer af bronze.

Tre Isisfigurer, Sakhmet og endnu en Osiris ligeledes af bronze.

Små Bes-amuletter, Isis med Horusbarnet og Ptah af fajance.

Diverse amuletter og segl.

Tidsskriftet Sfinx havde i 1990.2 et særnummer om ‘Jugoslaviens kyst’, hvor forsiden prydes af sfinksen ved kirken på Peristil Pladsen og med en artikel af Niels Hannestad, ‘Kejserpaladset i Split’. Det må jeg se at få fat i.

Et billede fra http://split-online.com/new/?p=488 viser sfinksens placering (kirken ligger til venstre og kan ikke ses her) og noget af Peristil. At kunne gå rundt i en by bygget i og på Diokletians palads for ikke at tale om at bo midt i den er naturligvis grund nok til at tage til Split. At kunne gå på sfinksejagt var en uventet bonus.

Tilføjelse 26/7, 2011:
Lise Manniche, ‘Diokletian i Ægypten’ (Papyrus 27/01, 2007, pp. 32-35), burde jeg have læst, før jeg tog til Split. Men så havde det nok ikke været samme ‘opdagelsesrejse’.

Jeg har efterhånden skrevet om mange ægyptiske samlinger, og denne gang bliver det om den på Kunsthistorisches Museum i Wien, hvor jeg var i januar. Det var ikke første gang, men første gang med digitalkamera og siden oprettelsen af min blog.

Kunsthistorisches Museum er en imponerende bygning opført 1871-1891 som et led i kejser Franz Joseph Is udvidelse af byen.

De første rum med kister og sarkofager er dekoreret med malerier kopieret fra Khnumhotep IIs grav i Beni Hassan. De var oprindeligt lavet af Ernst Weidenbach til Verdensudstillingen i Wien i 1873 til en kopi af Khnumhoteps gravkapel. Malerierne var lavet på en slags tapet, som siden blev taget ned og flyttet til museet, klippet til og anbragt, så de passede på væggene.

Papyrusbundtsøjlerne af granit kom fra Alexandria i 1869, men de har hørt til et tempel et andet sted i Ægypten i 18. dynasti.

I 1911 begyndte Hermann Junker at grave i Giza for det Østrigske Videnskabernes Akademi. Efter hver udgravningssæson blev fundene delt mellem Ægypten og det Østrigske Videnskabernes Akademi. I 1913 fandt Junker er fint gravkapel tilhørende en mand ved navn Kaninisut. Reliefferne fra graven blev købt og ført til Wien i 1914. I dag er Kaninisuts gravkapel opført på Kunsthistorisches Museum.

En plan viser Kaninisuts mastaba og den røde del, som nu findes i Wien. Graven dateres til 4. eller muligvis 5. dynasti.

Det fine diadem og tilhørende halskrave kommer også fra Giza.

Et pragteksemplar af en  fajanceflodhest fra Mellemste Rige.

Sesostris III.

Krokodillemumie.

Et rum til Sentiden.

Dronning fra Sentiden.

Horemheb med Horus – i rummet med tempelstatuer.

Horemheb med Horus tæt på. De er meget flotte men ser dog ud til at have fået ny næse og delvist nyt næb.

Denne  statue af en romersk Isis hører til Antiksamlingen på museet. Den minder om den siddende Isisstatue på Glyptoteket, der i øjeblikket kan ses i udstillingen ‘Kleopatras verden’.

Apropos Kleopatra så kan det til sidst nævnes, at malerisamlingen på Kunsthistorisches Museum har dette maleri, hvor ‘Kleopatra begår selvmord’ af italieneren Guido Cagnacci fra 1661-1662.

Kunsthistorisches Museum har en god hjemmeside med mange billeder og historien om museet.
Kaninisuts kultkammer fra Geocities.

Efter en dejlig uge i Luxor må det være på tide at komme med et indlæg her på bloggen. Jeg har også en del materiale fra sidste år, hvor jeg var her i november og fra Ruth og Kurt, som var her lidt senere. Det må dog stadig vente lidt, da jeg gerne vil fortælle om South Assasif og især samle de forskellige links.

Vi var så heldige, at vi fik lov til at besøge South Assasif Conservation Project under ledelse af Elena Pischikova. De var netop gået i gang med arbejdet overfor Ramesseum, hvor tre grave fra det kushitiske 25. dynasti nu bliver konserveret.

TT223 Karakhamun, præst
TT391 Karabasken, borgmester
TT390 Irtieru, kvindelig skriver (!) – denne grav så vi ikke

Kvaliteten af reliefferne er utrolig fin, men gravene blev anlagt på et sted, hvor klippeundergrunden er af dårlig kvalitet. Reliefferne fra vægge og loft er fundet i tusindsvis af stykker, så der venter et kæmpe restaureringsprojekt.

Historien om hvordan gravene blev fundet igen, selvom man troede, de var ødelagt for altid, kan læses på projektets egen hjemmeside med mange billeder. Derudover er der flere links til artikler og gode referater fra foredrag på Jane Akshars Luxor News:

South Assasif Conservation Project 
Foto med placering af de tre grave fra South Assasifs hjemmeside
Artikel af  Elena Pischikova fra British Museums online journal 12 med link til anden artikel
Luxor News 1    
Luxor News 2       
Heritage Key med billede fra Karakhamons astronomiske loft

South Assasif Conservation Project søger sponsorer – som Elena siger, er det svært at finde, når der er tale om Sentiden. Det er muligt at blive ven af projektet for 15 Euro/ 25 USD om året, hvor man bl.a. vil modtage et nyhedsbrev. Se mere her : become a sponsor.

I efteråret 2010 var jeg i Bruxelles for at holde foredrag om Glyptotekets Petriefund.

Musée du Cinquantenaire er et af de fire museer, som hører under Musées Royaux d’Art et d’Histoire i Bruxelles. De har de en fin ægyptisk samling, hvor der også er mange fund fra Petries udgravninger.

Jeg var bl.a. interesseret i at se deres del fra Atets kapel i Medum (Nefermaat og Atets grav) med den særlige type relief, hvor figurerne er ifyldt med farvet pasta. Glyptoteket har to relieffer fra Atets kapel, som blev taget ned af Petrie i 1910 efter aftale med Maspero, der var chef for Antikvitetstjenesten. Han fjernede også Nefermaats mere komplette kapel, der forblev i Ægypten, hvor det i dag er udstillet på museet i Cairo.

I 1921-22 gravede Petrie i Sedment ved den sydlige indgang til Fayum-området. En grav tilhørende en mand ved navn Seti havde haft et loft støttet af seks ottekantede piller af kalksten. En af disse piller er nu på Glyptoteket og en anden i Bruxelles. Jeg har tidligere set to andre i Chicago og Philadelphia. De to sidste forblev sandsynligvis i Sedment, men Petrie har heldigvis kopieret indskrifterne på dem alle seks.

Marcelle Baud fik i 1924-28 til opgave at fremstille en kopi af Nakhts grav, TT161 i den thebanske nekropol Dra´Abu el-Naga´. Hans udgangspunkt var fine kopier lavet af Robert Hay omkring 100 år tidligere. Bauds kopi er for nylig blevet restaureret.

Sammen med kopien af Nakhts grav forklares dens historie og tiden, da Nakht levede. Han var gartner for Amon på Amenhotep IIIs tid. Her ses en model af et hus i Deir el Medina med et foto af byen som baggrund samt nogle fragmenter af gravmalerier, gravfund og ostraka.

Bemærk i øvrigt, at Nakht med TT161 ikke er den samme som Nakht med TT52, som flere nok har besøgt. Lise har skrevet om Hays kopier af TT161 i JEA 72 (1986), 55-78

En lille krokodillemumie tiltrak sig også min opmærksomhed, da vi har to af slagsen på Glyptoteket fra Petries udgravninger i Hawara. Den har helt sikkert kendt bedre dage.

Benindlæg til møbler fra Kerma i Nubien med bl.a. en struds og en giraf med vinger (?).

Dette portræt menes at forestille Ptolemæus VIII, der blev kaldt Physkon (gr. ‘ølvommen’, på engelsk ‘potbelly’). Han blev konge, da hans bror Ptolemæus VI døde, efter først at have myrdet dennes søn med Kleopatra II, Pt. VII. Han giftede sig med Kleopatra III, som var søster til den myrdede Pt. VII… Han var ikke særlig populær og måtte på et tidspunkt flygte til Cypern. Jo mere man læser om Ptolemæerne, jo mere kan man undre sig over, at de faktisk regerede Ægypten i 300 år frem til Kleopatras endeligt i 30 f.Kr.

‘Kleopatras verden’ åbner i næste uge på Glyptoteket. Se også Glyptotekets hjemmeside.

En sjov måde at udstiille prædynastiske køllehoveder på.

Denne lille ‘båd’ af alabast med hoveder hører også til i Ægyptens tidlige historie.

Relieffet med en af Amenhotep III og Tejes døtre er med rette berømt.

Som så ofte på museer kan det være svært at få gode billeder gennem glasmontrer, da der er meget genskin, som reflekteres i glasset. Her er det afdelingen for Mellemste Rige.

… hvor det dog lykkedes med en model af et kornmagasin fra 1. Mellemtid/det tidlige Mellemste Rige.

Lad mig afslutte med den allestedsnærværende Sakhmet.

Officiel hjemmeside om den ægyptiske samling på Musée du Cinquantenaire.

Et medlem af DÆS skrev til os og spurgte, om vi kendte nogle ruiner, som hun og hendes mand havde bemærket på krydstogt mellem Kom Ombo og Edfu.

Vi fik dette billede, men hverken Elin eller jeg havde svaret. Jeg sendte det derfor videre til belgieren Dirk Huyge (Royal Museums of Art and History, Bruxelles), som har arbejdet mange år i el Kab. Han svarede følgende:

“Yes, of course, I know the site. It is Gebel Serag, a gigantic late Roman-Byzantine fortress about 20 km south of Edfu on the east bank. Surrounded by huge walls with towers. An absolutely superb site, a true Pompei, and, as far as I known, not much work has been done there apart from some rescue excavations by Egyptians on the occasion of railroad construction (about which nothing has been published, I suppose).”

Dirk sendte også et billede fra google earth af dette romersk-byzantinske fort. Så nu kan alle på krydstogt mellem Kom Ombo og Edfu holde øje med Gebel Serag.

Lise har sendt mig billeder af obeliskerne i Rom og tilhørende beskrivelser.

Tine ønskede sig en liste over obelisker i Rom. Jeg har her sorteret dem efter omtrentlig, hvornår de kom til Rom. Jeg har primært valgt billeder, der viser obeliskernes nuværende miljø.

NB Ikke alle oplysningerrne er blevet efterprøvet til dette formål. Mange har meget passende været knyttet til et Isis-tempel, hvoraf der fandtes flere i byen.


Piazza del Popolo
32,77m
Tre sider udsmykket af Sethos I, den fjerde af Ramesses II, der rejste den i Heliopolis.
Flyttet til Circus Maximus af Augustus i 30 f.Kr. Væltede i 6. årh. Udgravet i 1587, repareret (forkortet lidt) og i 1589 rejst på pladsen.


Trinità dei Monti
13,92 m
Romersk (mindre) kopi af obelisken på Piazza del Popolo med fri udgave af indskriften. Stod oprindelig (på Cæsars tid) i historikeren Sallusts have. Lå på Piazza S. Giovanni fra 1734, derpå i 1789 flyttet til sin nuværende plads over den spanske trappe.


Piazza di Montecitorio
21,79 m
Rejst af Psammetik II (595-589 f.Kr.) i Heliopolis. Flyttet til Rom af Augustus i 10 f.Kr. og brugt som viser i solur på Marsmarken. Væltede i 10. el. 11. årh, gik i fem stykker, genfundet i 1748. Flere paver ønskede at restaurere den, men det lykkedes først for Pius VI. En latinsk indskrift på basen fra 1792 fortæller hele historien.


Piazza dell’Esquilinio
14,7 m
Rejst af Augustus ved hans mausoleum. Uden indskrift. Væltede, gik i fire stykker. Genfundet og i 1587 genopsat foran S. Maria Maggiore.


Piazza del Quirinale
14,7 m
Rejst af Augustus ved hans mausoleum. Unden indskrift. Væltede, gik i tre stykker. Genfundet 1781, i 1786 genopsat ved pavernes sommerresidens på højen


Peterspladsen
25,37m
Ubeskrevet. Bestilt af Augustus til opsætning i Alexandria i 1. årh. f.Kr. Flyttet til et circus på Vatikan-området af Caligula (37-41 e.Kr.). Lagt ned 9. maj 1586 og slæbt til Peterspladsen, indviet der 26. september.


Piazza Navona
16,54m
Bestilt og rejst ved Iseum af Domitian ved hans kroning i 81 e.Kr. Flyttet til Circus Maxentius ved via Appia af Maxentius (306-312 e.Kr.). Væltede og gik i fem stykker i det 6. årh. Repareret i 1648 og i 1649 rejst på Berninis fontæne på pladsen.


Piazzale del Pincio
9,25 m
Rejst af Hadrian (117-138 e.Kr.) for Antinous i Tivoli. I det 3. årh. flyttet til Circus Varianus. Væltede. Købt af pave Clement XIV i det 18. årh. og flyttet til Vatikanet. I 1822 flyttet til nuværende sted.


Piazza Santa Maria sopra Minerva
5,47 m
Rejst af Apries (589-570 f.Kr.) i Sais, opsat i Iseum af Diokletian (død 312 e.Kr.). Genfundet 1665, i 1667 sat på elefantpiedestal af Bernini.


S. Giovanni in Laterano
32,18m (lille stump er i museet i Napoli).
Udhugget af Tuthmosis III, men først rejst af Tuthmosis IV i den østlige del af Karnak-templet, hvor basen blev fundet. Også indskrift af Ramesses II.
Konstantin I ville tage den til Konstantinopel, men han døde, inden den var kommet længere end til Alexandria. Konstantin II fik den til Circus Maximus i 357 e.Kr., men langt senere væltede den, gik i tre stykker og blev glemt. Rejst på Lateran-pladsen 3. august 1588.


Villa Celimontana
2,68 m +
Den manglende nederste del af denne obelisk lå engang i Iseum Campense, men er nu forsvundet (nyt stykke inkluderet i nuværende opstilling).
Rejst af Ramesses II. Stod (i det 14. årh.) i 100 år ved Capitol, hvor den væltede. I 1582 skænket til til Ciriaco Mattei, der opsatte den i sin villa (den eneste obelisk i privat eje). Efter Napoleonskrigene flyttet til sin nuværende plads i parken ved villaen.


Piazza della Rotonda
6,34 m (1 m mangler)
Rejst af Ramesses II i Heliopolis. Flyttet til Iseum Campense. Derpå rejst ved Capitol. I 1711 anbragt i delfinfontæne på pladsen.


Piazza di Termini
9,25 m
Rejst af Ramesses II i Heliopolis. Udgravet i Iseum 1883 (dens makker er nu i Firenze), anbragt på pladsen i 1887, men flyttet lidt længere ud til siden i 1924. I 1934 dedikeret til faldne soldater fra slaget ved Dogali i Ethiopien i 1887.

Mange tak til Lise for obeliskerne i Rom!

Se også mit indlæg om ægyptiske samlinger i Rom og Lises om Nilmosaikken i Palestrina.

John Yardy har sendt mig følgende billeder og tekst, efter han har været på besøg hos Salah el-Masekh i Karnak.

Kongebroen foran Karnaks 1. pylon er tilsynladende færdigudgravet

Nej, hvor var det trist, at DÆS-rejsen til Luxor sidst i marts blev aflyst! På dette tidspunkt var revolutionens voldsomheder i Cairo ebbet ud, og Tahrir Pladsen ryddet op af flittige frivillige. Luxor var sit fredfyldte selv, som var tilfældet under hele revolutionen. Dog blev den korrupte borgmester på Vestbredden sat bag lås og slås, og Gitte blev interviewet på TV (på dansk) i forbindelse med det store arrangement “Egypt Moving Forward”, som blev holdt på den store plads foran Luxor-templet. [for 'Egypt Moving Forward', se Jane Akshars indlæg på Luxor News]

Lidt syd for kongebroen er udgravningen af kajanlægget midlertidigt standset. Her har DÆS-medlemmer gået, inden kajen blev blotlagt

Salah Elmasekh havde indvilliget i at vise Mette Gregersen og DÆS-holdet de sidste nye opdagelser foran Karnaks 1. pylon. Da besøget blev aflyst, foreslog Salah, at jeg selv kom på besøg og rapporterede tilbage om, hvad han gik og tumlede med. Så kunne holdet i det mindste få en fornemmelse af, hvad der rører sig foran Karnaks mægtige tempelanlæg.

I skygen af Karnaks flotteste bourgonvilla har Salah El-Masekh (tv) sit friluftskontor, mens Amonusers skindør ses længst til højre

Det må her nævnes, at Salah er en af de heldige, idet hans projekt ikke er blevet stoppet. Han har arbejdet uforstyrret under revolutionen, mens arbejdet på Sfinksalléen nu er standset, og det var endda planlagt, at selveste Berlusconi skulle være med til den officielle åbning af alléen d. 28. Februar!

Badeanlæget fra 300 f.Kr. står lige så flot, som dengang DÆS-medlemmer var her med Tine i efterår 2009

For ca. 1½ år siden var DÆS på besøg hos Salah, som er projektansvarlig for bl.a. det flotte restaurerede badeanlæg, som ptolemæerne opførte ca. 300 f.Kr. Siden da er der opdaget et endnu prægtigere badehus ca. 30 m. nordligere fra 300 e.Kr.

Det nyligt fundne badeanlæg fra 300 e.Kr.

Dette fund betyder, at man gennem 600 år har badet i området tæt ved den 1. pylon, og Salah mener, at der må have været noget særlig ved området. For at blotlægge anlægget måtte der fjernes en del af Karnak landsby på størrelse med en fodboldbane inklusive en moské.

Gulvfliserne er stadig intakte

Under husene har rester af dette anlæg ligget uforstyrret gennem alle de mange år. Fliserne og rester af søjlerne tilhørende husets indgangsparti er pænt bevaret, og man får straks en fornemmelse af husets fornemme status.

Stolpehuller i gulvet viser, hvor indgangen til forhallen var placeret

Man har fundet anlæg til de fire faser i forbindelse med romernes rituelle bade , bl.a. badekar til både varmt og koldt vand og et særligt område med gulvvarme, der virkede som en sauna.

Badekar til varmt vand med tydeligt afløb for overfladevand.

Fyrrum hvor luften blev opvarmet

Netop udformningen af varmeluftskanalerne under gulvet er enestående indenfor romersk bygningskunst. Hvor man før brugte søjler til at støtte gulvet, brugte man buer her.

Cirkelformet rum, hvor gulvet står direkte oven på en stor varmeluftskanal (sauna?). På søjlen midt på gulvet har der sandsynligvis stået en skål med duftende vædske

Endnu et badkar, formodentlig til den sidste del af baderitualet, nemlig det kolde brusebad!

Der er tydelige tegn på, at kvinder også brugte badehuset, da der er fundet bunker af amuletter, armbånd og skaller fra halskæder i afløbsrørene.

I kloakken under afløbsflisen med huller i fandt man et væld af smykker

Foran huset findes der en række rør, der ligner afløb til nedløbsrør. Dog er Salah meget i tvivl om funktionen, da ingen af bygningsværkerne i området (dvs. Karnaktemplet) viser tegn på, at det har regnet.

Hvad kan dette rør mon værre? spørger Salah. Der findes flere af dem gravet ned foran huset. Er de afløbsrør, som passer til evt. nedløbsrør fra taget?

Hvor stolt Salah end er af sit arbejde med badehuset, så er fundet af Amonusers (Weser Amon) skindør hans øjesten. I romersk tid er den sandsynligvis blevet fjernet fra Amonusers grav på Vestbredden, enten TT 61 eller 131, og brugt som en slidstærk granitgulvbelægning i badehuset, heldigvis med bagsiden opad.

Der er mange hieroglyffer på Amousers skindør

Salah sender en hilsen til alle sine DÆS-venner, og invitationen til at besøge ham gælder for alle DÆS-medlemmer.

Mange tak til John og Salah!
Se det tidligere indlæg fra DÆS-besøget i 2009 
Se Heritage Key om fundet af Amonusers (User) skindør med detaljebillede.

Lise har lige været i Rom og har sendt mig følgende.

Er man i Rom og interesseret i forholdet mellem Ægypten og Rom i oldtiden, bør man tage en tur til Palestrina (bus fra Anagnina metrostationen koster 5 euro for en returbillet, køreturen tager en lille time). Man kører mod øst ud imod bjergene, ganske vist gennem et ret uinteressant, industripræget landskab – men belønningen venter forude. Byen (hvor komponisten af samme navn blev født i 1500-tallet) er meget underspillet, ikke ligefrem forsømt, men med et stort, uudnyttet potentiale. Domkirketorvet var uddødt, men har som bagvæg en mur fuld af gamle bygningsrester. Det er muligvis anderledes om sommeren – men den lørdag i marts var jeg stort set den eneste turist i byen.

Man kommer primært til Palestina på grund af Mosaikken (4,31 x 5,85 m) (fig.1), et prægtigt gulv med Nillandskab, der blev udført en gang i det 2. årh. for at smykke apsis i en stort anlagt helligdom i flere terrasser med grotte for Fortuna Primigenia, her assimileret med Isis (læs mere i Papyrus 19/2, s.27-35). Efter en tur til Rom i 1700-tallet for at blive restaureret blev mosaikken inkorporeret i Palazzo Barberini, der ligger ovenover den oprindelige helligdom, lige på dens akse. Nu er den endnu engang blevet pillet fra hinanden (her har mosaikker jo en fordel) og er anbragt i lodret position på øverste etage i museet.

Den er så smuk og velbevaret, at den ganske får en til at tabe pusten, og man kan bruge en rum tid med at rejse rundt i landskabet, der rummer både eksotiske dyr, genkendelige, ægyptiske arkitekturelementer (fig.2) og folk fra alle sociale lag, der sejler rundt, holder fest og går i processioner.

Selve helligdommen er udgravet og kan besøges. Det mest interessante er at gå helt ned i byen og ind gennem porten bag domkirken (anbragt ovenpå det gamle Jupitertempel), hvor man så befinder sig på helligdommens nederste niveau. Her ligger der endnu rester af en fornem fiskemosaik (fig.3), lagt som pendant til Nilmosaikken, som oprindelig befandt sig på 2. etage.

Mange tak til Lise for billeder og tekst! Jeg håber mere følger, da hun bl.a. har fotograferet 11 af Roms 12 obelisker ‘i mange forskellige belysninger og vinkler’.

Se også et indlæg på Glyptotekets blog om et romersk relief med Nillandskab.
I øvrigt kan nævnes, at Glyptoteket viser udstillingen ‘Kleopatras verden’ 29. april – 7. august.

I aften havde jeg første undervisningsgang på Folkeuniversitet i denne sæson. Lises, Mettes og mit emnekursus handler denne gang om gravpladserne i Giza og Sakkara.

Til vores program har vi samlet forskellige links, som her er i en klikbar version:

23.2      Sakkara 1.-3. dynasti (TB)
http://xoomer.virgilio.it/francescoraf/hesyra/Saqqara.htm (Francesco Raffaeles hjemmeside med alt om Arkaisk Tid, mange illustrationer og henvisninger)
http://www.touregypt.net/featurestories/firstdynastysaqqara.htm (TourEgypt om 1. dynastis nichemastabaer)
http://heritage-key.com/video/unfinished-step-pyramid-sekhemkhet-saqqara-featuring-dr-zahi-hawass (video med Hawass i Sekhemkhets gravkammer)

2.3        Mastabaer i Giza og Sakkara: Familien i Gamle Rige (LM)
http://en.wikipedia.org/wiki/Saqqara (generelt om Sakkara).
http://www.gizapyramids.org/code/emuseum.asp?newpage=gizamastabas  (digital udgave af flere Gamle Rige grave i Giza).

9.3        Mark Lehners udgravninger i Giza (TB)
http://www.aeraweb.org/ (Mark Lehners udgravninger).
http://www.aeraweb.org/publications/ (flere gratis online publikationer, bl.a. AERAGRAM med årlige rapporter fra Mark Lehners udgravninger).

16.3.     Kannibalhymnen, Pyramidetekst 273-274 (MG)
http://www.pyramidtextsonline.com/ (pyramidetekster online)
http://www.touregypt.net/featurestories/pyramidtext.htm (TourEgypt om pyramidetekster med oversættelser)

23.3      Bubasteion i Sakkara: Privatgrave fra slutningen af 18. dynasti (LM)
http://en.wikipedia.org/wiki/Aperel  (om Aperia/Aperels grav).
http://www.hypogees.org/index.asp  (Zivies egen hjemmeside – foreløbig kun på fransk).
http://heritage-key.com/blogs/malcolmj/archaeovideo-dr-alain-zivie-reveals-treasures-tomb-aper-el (videointerview på engelsk med Zivie om Aperel/Aperia).

30.3      Sakkara Syd (TB)
http://msaqqara.free.fr/ (Mission archéologique française de Saqqaras hjemmeside, kort overblik over udgravningerne på fransk).
http://www.talkingpyramids.com/south-saqqara/ (‘Talking Pyramids’, også om andre pyramider).

6.4      Mærkelige rum: Om dyrekatakomber, Djosers underjordiske gallerier, Bes-rummene i Sakkara og Osiris-graven i Giza (LM)
http://www.drhawass.com/blog/mysterious-osiris-shaft-giza  (om Osiris-graven)

13.4.     Ny Rige-grave i Sakkara: Amenemone og Maya (MG)
http://www.saqqara.nl/context/dutch-egyptology (De hollandske udgravninger i Sakkara; Maya: http://www.saqqara.nl/excavations/tombs/maya–merit)

27.4.     Serapeum, Apistyrenes begravelsesplads (MG)
http://www.touregypt.net/featurestories/serapeum.htm (TourEgypt)

4.5.       Harbes, en fremtrædende embedsmand fra 26. dynasti (MG)



I øjeblikket er det svært at tænke på andet end situationen i Ægypten og håbe, det ender godt for ægypterne. Diverse almindelige indlæg om museer og andet må vente.

Følg DÆS’ facebook (evt. via DÆS-hjemmesiden), og i øvrigt opdateres Andie Byrnes blog løbende: http://egyptology.blogspot.com/

Hvis man er på facebook anbefales det også at følge: ‘Egyptologists for Egypt. Supporting the people’s demands’

Arkiver

juli 2014
m ti o to f l s
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.