You are currently browsing the monthly archive for marts 2011.
Lise har sendt mig billeder af obeliskerne i Rom og tilhørende beskrivelser.
Tine ønskede sig en liste over obelisker i Rom. Jeg har her sorteret dem efter omtrentlig, hvornår de kom til Rom. Jeg har primært valgt billeder, der viser obeliskernes nuværende miljø.
NB Ikke alle oplysningerrne er blevet efterprøvet til dette formål. Mange har meget passende været knyttet til et Isis-tempel, hvoraf der fandtes flere i byen.
Piazza del Popolo
32,77m
Tre sider udsmykket af Sethos I, den fjerde af Ramesses II, der rejste den i Heliopolis.
Flyttet til Circus Maximus af Augustus i 30 f.Kr. Væltede i 6. årh. Udgravet i 1587, repareret (forkortet lidt) og i 1589 rejst på pladsen.
Trinità dei Monti
13,92 m
Romersk (mindre) kopi af obelisken på Piazza del Popolo med fri udgave af indskriften. Stod oprindelig (på Cæsars tid) i historikeren Sallusts have. Lå på Piazza S. Giovanni fra 1734, derpå i 1789 flyttet til sin nuværende plads over den spanske trappe.
Piazza di Montecitorio
21,79 m
Rejst af Psammetik II (595-589 f.Kr.) i Heliopolis. Flyttet til Rom af Augustus i 10 f.Kr. og brugt som viser i solur på Marsmarken. Væltede i 10. el. 11. årh, gik i fem stykker, genfundet i 1748. Flere paver ønskede at restaurere den, men det lykkedes først for Pius VI. En latinsk indskrift på basen fra 1792 fortæller hele historien.
Piazza dell’Esquilinio
14,7 m
Rejst af Augustus ved hans mausoleum. Uden indskrift. Væltede, gik i fire stykker. Genfundet og i 1587 genopsat foran S. Maria Maggiore.
Piazza del Quirinale
14,7 m
Rejst af Augustus ved hans mausoleum. Unden indskrift. Væltede, gik i tre stykker. Genfundet 1781, i 1786 genopsat ved pavernes sommerresidens på højen
Peterspladsen
25,37m
Ubeskrevet. Bestilt af Augustus til opsætning i Alexandria i 1. årh. f.Kr. Flyttet til et circus på Vatikan-området af Caligula (37-41 e.Kr.). Lagt ned 9. maj 1586 og slæbt til Peterspladsen, indviet der 26. september.
Piazza Navona
16,54m
Bestilt og rejst ved Iseum af Domitian ved hans kroning i 81 e.Kr. Flyttet til Circus Maxentius ved via Appia af Maxentius (306-312 e.Kr.). Væltede og gik i fem stykker i det 6. årh. Repareret i 1648 og i 1649 rejst på Berninis fontæne på pladsen.
Piazzale del Pincio
9,25 m
Rejst af Hadrian (117-138 e.Kr.) for Antinous i Tivoli. I det 3. årh. flyttet til Circus Varianus. Væltede. Købt af pave Clement XIV i det 18. årh. og flyttet til Vatikanet. I 1822 flyttet til nuværende sted.
Piazza Santa Maria sopra Minerva
5,47 m
Rejst af Apries (589-570 f.Kr.) i Sais, opsat i Iseum af Diokletian (død 312 e.Kr.). Genfundet 1665, i 1667 sat på elefantpiedestal af Bernini.
S. Giovanni in Laterano
32,18m (lille stump er i museet i Napoli).
Udhugget af Tuthmosis III, men først rejst af Tuthmosis IV i den østlige del af Karnak-templet, hvor basen blev fundet. Også indskrift af Ramesses II.
Konstantin I ville tage den til Konstantinopel, men han døde, inden den var kommet længere end til Alexandria. Konstantin II fik den til Circus Maximus i 357 e.Kr., men langt senere væltede den, gik i tre stykker og blev glemt. Rejst på Lateran-pladsen 3. august 1588.
Villa Celimontana
2,68 m +
Den manglende nederste del af denne obelisk lå engang i Iseum Campense, men er nu forsvundet (nyt stykke inkluderet i nuværende opstilling).
Rejst af Ramesses II. Stod (i det 14. årh.) i 100 år ved Capitol, hvor den væltede. I 1582 skænket til til Ciriaco Mattei, der opsatte den i sin villa (den eneste obelisk i privat eje). Efter Napoleonskrigene flyttet til sin nuværende plads i parken ved villaen.
Piazza della Rotonda
6,34 m (1 m mangler)
Rejst af Ramesses II i Heliopolis. Flyttet til Iseum Campense. Derpå rejst ved Capitol. I 1711 anbragt i delfinfontæne på pladsen.
Piazza di Termini
9,25 m
Rejst af Ramesses II i Heliopolis. Udgravet i Iseum 1883 (dens makker er nu i Firenze), anbragt på pladsen i 1887, men flyttet lidt længere ud til siden i 1924. I 1934 dedikeret til faldne soldater fra slaget ved Dogali i Ethiopien i 1887.
Mange tak til Lise for obeliskerne i Rom!
Se også mit indlæg om ægyptiske samlinger i Rom og Lises om Nilmosaikken i Palestrina.
John Yardy har sendt mig følgende billeder og tekst, efter han har været på besøg hos Salah el-Masekh i Karnak.
Kongebroen foran Karnaks 1. pylon er tilsynladende færdigudgravet
Nej, hvor var det trist, at DÆS-rejsen til Luxor sidst i marts blev aflyst! På dette tidspunkt var revolutionens voldsomheder i Cairo ebbet ud, og Tahrir Pladsen ryddet op af flittige frivillige. Luxor var sit fredfyldte selv, som var tilfældet under hele revolutionen. Dog blev den korrupte borgmester på Vestbredden sat bag lås og slås, og Gitte blev interviewet på TV (på dansk) i forbindelse med det store arrangement “Egypt Moving Forward”, som blev holdt på den store plads foran Luxor-templet. [for 'Egypt Moving Forward', se Jane Akshars indlæg på Luxor News]
Lidt syd for kongebroen er udgravningen af kajanlægget midlertidigt standset. Her har DÆS-medlemmer gået, inden kajen blev blotlagt
Salah Elmasekh havde indvilliget i at vise Mette Gregersen og DÆS-holdet de sidste nye opdagelser foran Karnaks 1. pylon. Da besøget blev aflyst, foreslog Salah, at jeg selv kom på besøg og rapporterede tilbage om, hvad han gik og tumlede med. Så kunne holdet i det mindste få en fornemmelse af, hvad der rører sig foran Karnaks mægtige tempelanlæg.
I skygen af Karnaks flotteste bourgonvilla har Salah El-Masekh (tv) sit friluftskontor, mens Amonusers skindør ses længst til højre
Det må her nævnes, at Salah er en af de heldige, idet hans projekt ikke er blevet stoppet. Han har arbejdet uforstyrret under revolutionen, mens arbejdet på Sfinksalléen nu er standset, og det var endda planlagt, at selveste Berlusconi skulle være med til den officielle åbning af alléen d. 28. Februar!
Badeanlæget fra 300 f.Kr. står lige så flot, som dengang DÆS-medlemmer var her med Tine i efterår 2009
For ca. 1½ år siden var DÆS på besøg hos Salah, som er projektansvarlig for bl.a. det flotte restaurerede badeanlæg, som ptolemæerne opførte ca. 300 f.Kr. Siden da er der opdaget et endnu prægtigere badehus ca. 30 m. nordligere fra 300 e.Kr.
Det nyligt fundne badeanlæg fra 300 e.Kr.
Dette fund betyder, at man gennem 600 år har badet i området tæt ved den 1. pylon, og Salah mener, at der må have været noget særlig ved området. For at blotlægge anlægget måtte der fjernes en del af Karnak landsby på størrelse med en fodboldbane inklusive en moské.
Gulvfliserne er stadig intakte
Under husene har rester af dette anlæg ligget uforstyrret gennem alle de mange år. Fliserne og rester af søjlerne tilhørende husets indgangsparti er pænt bevaret, og man får straks en fornemmelse af husets fornemme status.
Stolpehuller i gulvet viser, hvor indgangen til forhallen var placeret
Man har fundet anlæg til de fire faser i forbindelse med romernes rituelle bade , bl.a. badekar til både varmt og koldt vand og et særligt område med gulvvarme, der virkede som en sauna.
Badekar til varmt vand med tydeligt afløb for overfladevand.
Fyrrum hvor luften blev opvarmet
Netop udformningen af varmeluftskanalerne under gulvet er enestående indenfor romersk bygningskunst. Hvor man før brugte søjler til at støtte gulvet, brugte man buer her.
Cirkelformet rum, hvor gulvet står direkte oven på en stor varmeluftskanal (sauna?). På søjlen midt på gulvet har der sandsynligvis stået en skål med duftende vædske
Endnu et badkar, formodentlig til den sidste del af baderitualet, nemlig det kolde brusebad!
Der er tydelige tegn på, at kvinder også brugte badehuset, da der er fundet bunker af amuletter, armbånd og skaller fra halskæder i afløbsrørene.
I kloakken under afløbsflisen med huller i fandt man et væld af smykker
Foran huset findes der en række rør, der ligner afløb til nedløbsrør. Dog er Salah meget i tvivl om funktionen, da ingen af bygningsværkerne i området (dvs. Karnaktemplet) viser tegn på, at det har regnet.
Hvad kan dette rør mon værre? spørger Salah. Der findes flere af dem gravet ned foran huset. Er de afløbsrør, som passer til evt. nedløbsrør fra taget?
Hvor stolt Salah end er af sit arbejde med badehuset, så er fundet af Amonusers (Weser Amon) skindør hans øjesten. I romersk tid er den sandsynligvis blevet fjernet fra Amonusers grav på Vestbredden, enten TT 61 eller 131, og brugt som en slidstærk granitgulvbelægning i badehuset, heldigvis med bagsiden opad.
Der er mange hieroglyffer på Amousers skindør
Salah sender en hilsen til alle sine DÆS-venner, og invitationen til at besøge ham gælder for alle DÆS-medlemmer.
Mange tak til John og Salah!
Se det tidligere indlæg fra DÆS-besøget i 2009
Se Heritage Key om fundet af Amonusers (User) skindør med detaljebillede.
Lise har lige været i Rom og har sendt mig følgende.
Er man i Rom og interesseret i forholdet mellem Ægypten og Rom i oldtiden, bør man tage en tur til Palestrina (bus fra Anagnina metrostationen koster 5 euro for en returbillet, køreturen tager en lille time). Man kører mod øst ud imod bjergene, ganske vist gennem et ret uinteressant, industripræget landskab – men belønningen venter forude. Byen (hvor komponisten af samme navn blev født i 1500-tallet) er meget underspillet, ikke ligefrem forsømt, men med et stort, uudnyttet potentiale. Domkirketorvet var uddødt, men har som bagvæg en mur fuld af gamle bygningsrester. Det er muligvis anderledes om sommeren – men den lørdag i marts var jeg stort set den eneste turist i byen.
Man kommer primært til Palestina på grund af Mosaikken (4,31 x 5,85 m) (fig.1), et prægtigt gulv med Nillandskab, der blev udført en gang i det 2. årh. for at smykke apsis i en stort anlagt helligdom i flere terrasser med grotte for Fortuna Primigenia, her assimileret med Isis (læs mere i Papyrus 19/2, s.27-35). Efter en tur til Rom i 1700-tallet for at blive restaureret blev mosaikken inkorporeret i Palazzo Barberini, der ligger ovenover den oprindelige helligdom, lige på dens akse. Nu er den endnu engang blevet pillet fra hinanden (her har mosaikker jo en fordel) og er anbragt i lodret position på øverste etage i museet.
Den er så smuk og velbevaret, at den ganske får en til at tabe pusten, og man kan bruge en rum tid med at rejse rundt i landskabet, der rummer både eksotiske dyr, genkendelige, ægyptiske arkitekturelementer (fig.2) og folk fra alle sociale lag, der sejler rundt, holder fest og går i processioner.
Selve helligdommen er udgravet og kan besøges. Det mest interessante er at gå helt ned i byen og ind gennem porten bag domkirken (anbragt ovenpå det gamle Jupitertempel), hvor man så befinder sig på helligdommens nederste niveau. Her ligger der endnu rester af en fornem fiskemosaik (fig.3), lagt som pendant til Nilmosaikken, som oprindelig befandt sig på 2. etage.
Mange tak til Lise for billeder og tekst! Jeg håber mere følger, da hun bl.a. har fotograferet 11 af Roms 12 obelisker ‘i mange forskellige belysninger og vinkler’.
Se også et indlæg på Glyptotekets blog om et romersk relief med Nillandskab.
I øvrigt kan nævnes, at Glyptoteket viser udstillingen ‘Kleopatras verden’ 29. april - 7. august.
