You are currently browsing the category archive for the ‘Glyptoteket’ category.

På søndag d. 5. december kl. 14 har jeg en omvisning i Glyptotekets ægyptiske samling: Store og små fund fra udgravninger i Ægypten, v. Tine Bagh

Det vil først og fremmest handle om historierne bag fund fra Flinders Petries udgravninger i Memphis, Meidum, Hawara og Sedment. Glyptoteket har bl.a. også fund fra Egypt Explorations Society’s udgravninger i Amarna og John Garstangs udgravninger i Meroë i Nubien.

Gratis entré til museet og til omvisningen. Gratis billetter til dagens omvisning kan afhentes ved billetsalget i kælderfoyeren samme dag.

Vi har fået røntgenfotograferet og ct-scannet Glyptotekets to babykrokodillemumier. Læs om resultatet på Glyptotekets blog.

Da jeg var i Liverpool i juni, besøgte jeg også Garstang Museum of Archaeology på universitetet. Det er en nok mindre kendt samling først og fremmest med genstande fra John Garstangs (1876-1956) udgravninger i Ægypten, Sudan, Tyrkiet og Levanten. Her er nogle billeder fra den ægyptiske samling.

Museet, der fungerer som en studiesamling, er åbent onsdage om eftermiddagen og efter aftale, se link nedenfor.

1904-14 gravede Garstang i Beni Hassan, Esna, Abydos, Hierakonpolis og Nagada. Her er det (th) en kiste fra Beni Hassan.

I Nagada 1904 gjorde han flere fund i den såkaldte Menesgrav, der tidligere havde været udgravet af Jaques de Morgan i 1897 og Ludwig Borchardt i 1898.

 

Det var særlig interessant for mig at se disse fund fra ‘Menesgraven’, da jeg i sin tid havde en lille del i arbejdedet med at publicere fundene fra graven (smykker og amuletter) sammen med Jochem Kahl og andre. Vedhæng/perler som disse findes også  på Cairo Museet fra de tidligere udgravninger, og de hørte muligvis alle til samme halssmykke, selvom de i Liverpool omtales som et armbånd.

Garstang gravede  i Meroë 1909-14, og museet har i øjeblikket udlånt genstande til Meroë-udstillingen i Paris. Ny Carlsbergfondet støttede også Garstangs udgravninger i Meroë, og Glyptoteket har derfor også fund her fra. Se tidligere indlæg om Meroë-udstillingen og lignende ‘tommelfingerbeskyttere’ – man kan undre sig over, at nogle har meget små huller og andre meget store – mon de virkelig alle har været beregnet for bueskytter til at have på tommelfingeren?

I Levanten er Garstang mest kendt for sine udgravninger i Jericho.

Til sidst en fin lille fajancekat.

Åbningstider  
Museets historie  
Liste over ægyptiske og nubiske steder (Garstang og Sir Robert Monds udgravninger)
Garstang Museum på facebook 

Se et billede fra facebooksiden fra Garstangs udgravninger i Meroë , hvor man ser Glyptotekets liggende mand (ÆIN 1484), som han blev fundet med hovedet ved siden af og den ene fod brækket af (ligger ovenpå).

Det første museum, jeg besøgte i England, var Manchester Museum.

Gennem porten kommer man til en ny indgang, hvor man mødes af to ægyptiske søjler og et relief.

Den store granitsøjle er fra Bubastis, og bagved står en mindre søjledel fra Petries udgravninger i Memphis, hvor Glyptoteket har en tilsvarende søjledel fundet samtidig.

Manchester til venstre og Glyptotekets søjledel til højre.

Et andet Petrie “fund”, som er delt mellem Manchester Museum og Glyptoteket, er pastarelieffer fra Nefermaat og Atets mastaba i Medum. Reliefferne fra Atets kapel blev delt mellem mange museer, og Glyptoteket fik to stykker fra højre panel af højre side af den oprindelige facade. Den del af panelet, som hører til mellem de to på Glyptoteket, kan ses i Manchester i forbindelse med forskellige genstande, som fortæller om landbruget i Ægypten. På digital egypt findes Petries tegning af reliefferne (panelet til venste findes i Chicago).

Et fragment af den bemalede korridor, som med udvidelsen af mastabaen tilføjedes til Ates kapel , findes også i Manchester. Her drejer det sig ligeledes om landbrug, og denne scene befandt sig i registret under de berømte ‘Medum gæs’.

Manchester Museum har særligt mange Petrie-fund fra Kahun. Her er det tre forskellige lamper.

Og en form til at lave soltørrede lersten.

Her er det keramik fra Petries udgravninger i Kahun sammen med keramik og fajance fra Medinet Gurob (og en enkel kande fra Esna). Petries udgravninger de to steder var støttet af Jesse Haworth og Martyn Kennard, som skænkede deres andel af fundene til museet i 1890.  Læs mere om Jesse Haworth mm. Virtual Kahun virker tilsyneladende ikke som tidligere, men det er i princippet en fantastisk database over Kahun-materialet i Manchester og på Petrie Museet i London. Den fandtes tidligere på nettet.

Og mere fra Medinet Gurob, hvor University of Liverpool nu arbejder: Gurob Harem Palace Survey.

Manchester har i det hele taget mange fund fra Petries udgravninger. Noget af det mere kendte er det komplette gravudstyr fra Rifeh tilhørende to brødre. Rifeh ligger lige syd for Assiut med klippegrave fra Mellemste Rige. De fleste af disse var udplyndrede, men i forgården til en ellers plyndret grav førte en skakt ned til det urørte gravkammer.

Petrie var ikke selv til stede, da hans betroede assistent Ernest Mackay fandt graven tilhørende de to brødre Nakht-Ankh og Nefer-Khnum i 1907. Læs mere: Two Brothers.  Jeg købte bogen R. David, The Two Brothers: Death and the Afterlife in Middle Kingdom Egypt, 2007 på museet. Den kan også købes via amazon.co.uk for £15.30.

Til sidst en sød kattekiste.

Manchester Museum har ikke bare en fin ægyptisk samling men også en stor zoologisk og geologisk samling. Især om formiddagen vrimler det med skolebørn!

The Manchester Museum
Den ægyptiske samling

Mumiens Mysterier

For første gang deltager Glyptoteket i Forskningens Døgn, som i år finder sted 22-24. april. Der vil være arrangementer for skoleklasser og to åbne arrangementer for alle:

Fredag kl. 15.30
Lørdag kl. 14.00

Arrangementerne vil være i stil med december-arrangementet 2009 for Venneforeningen DÆF (dog uden øl!).  Hvis det ikke lykkedes at komme til det, er der altså nu en ny chance for at se nogle af de samme genstande fra magasinet, og Mogens Jørgensen vil fortælle om mumier nede i ‘gravkammeret’.

Følgende vil være stillet frem fra magasinet:
To babykrokodillemumier (som muligvis ikke har ægte krokodiller indeni!)
Relief med krokodillesnude fra Hawara
Lille relief med Sobeks navn fra Hawara
Hjørne af bygning med relief af Amenhotep III og Sakhmet fra Memphis
Krone fra Hawara, som passer til Sobek i Boston
Løvepote fra Memphis
Fragment af maleri fra Nefermaat og Atets mastaba i Meydum

Se også Glyptotekets blog og hjemmeside (links til venstre).

Billetter til arrangementerne hentes i billetsalget på dagen. Der er et begrænset antal, så det er først til mølle.

DÆS Lørdagsseminar ‘Varsler og orakler i oldtiden’  samme lørdag! Kom om muligt til Glyptoteket fredag.

I sidste uge landede Mogens Jørgensens sidste to kataloger til Glyptotekets ægyptiske samling i museumsbutikken. Det drejer sig om Ægypten IV om de sene ægyptiske billedhuggerværker og Ægypten V om de ægyptiske bronzer.

Hermed er serien komplet med Ægypten I om Gamle og Mellemste Rige, Agypten II om Ny Rige og Ægypten III om mumier og mumiekister.

Læs mere og bestil på Glyptotekets hjemmeside, Museumsshoppen.

Der er mange gode grunde til at gå på Glyptoteket, og om søndagen er det oven i købet gratis at komme ind. Det kan anbefales at besøge museet denne søndag (28.2), da Louise viser om i den Ægyptiske Samling  kl. 14, og det vil denne gang handle om dødetro.

KL. 15 vil museumsinspektør Mette Moltesen fortælle nærmere om Glyptotekets samling af græsk og romersk marmorskulptur, der for en stor dels vedkommende kom til museet gennem den tyske arkæolog Wolfgang Helbig.

Læs mere på Louises Anubis blog.
Og om Mette Moltesens omvisning på Glyptotekets blog.
Begge omvisninger kan også pt. findes i Glyptotekets kalender.

I forbindelse med Dronningeudstillingen i Monaco skrev jeg om en kvartsitblok med relief fra Memphis. Louise havde fortalt mig, at den var med på Dronningeudstillingen, og siden så jeg den også i Monaco. Herefter kom den hjem igen og har stået på magasinet, men da det er et rigtig fint relief og et godt eksempel på fundene fra Flinders Petries udgravninger, er det nu udstillet.

Kronen med fjer og horn fra Hawara, der tidligere var udstillet som eksempel på et Petrie-fund, er nu hos konservatoren. Han har lovet at lave et aftryk af bunden, så jeg kan prøve om den virkelig hører til den Sobek, de har på Museum of Fine Arts i Boston. Samme sted har de som også tidligere nævnt et relief fra Memphis svarende til det, der nu  er udstillet.

Se det tidligere indlæg med bl.a. et kort over Memphis
Og Glyptotekets blog med et bedre billede

Jeg nævner også relieffet med Amenhotep og Sakhmet i min artikel i det seneste Papyrus, men det er ikke afbildet der, da det var med i Papyrus 28/1, s. 7 fig. 4.

Mogens Jørgensen, ET ÆGYPTISK PANTEON, Ny Carlsberg Glyptotek 2009 er netop udkommet og kan købes i museumshoppen for 49,- kr. Den findes også på engelsk.

Den ægyptiske gudeverden introduceres med et udvalg af 24 guder og hellige dyr i bronze.

72 sider, redaktion Anne Marie Nielsen og Mogens Jørgensen, grafisk tilrettelæggelse Michael Jensen, fotografier Ole Haupt.

Jeg har netop lagt nogle billeder fra magasinet på Glyptotekets blog. Det drejer sig om fund fra Petries udgravninger i Hawara og Memphis, og bl.a. er der er billede af Iunefers kanopekrukke fra Hawara, som her ses i nærbillede:

Iunefer Hawara

Da jeg i sidste uge holdt DÆS-klubaften om Petrie-projektet, viste jeg også et gammelt billede af Iunefers kanopekrukke, hvor han står ved siden af en anden kanopekrukke fra Ny Rige. Iunefer er fra 12. dynasti.

Iunefer og ven

Arkiver

 

maj 2012
m ti o to f l s
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.