I Nationalmuseets Arbejdsmark fra 2005 skrev jeg kort om en anden stor statue, der kom til Nationalmuseet via Alexandria i 1864/65 ligesom Sesostris III hovedet. Begge på foranledning af skibsredder A.J. Pollack (f. 1830). Det er en 112 cm høj bavianstatue af granit, som også befinder sig på magasin.

Thoth AS

Mindre figurer af Thot som bavian og ibis kan ses på Antiksamlingen:

Thoth figurer AS

Thoth er som bekendt både skrivernes gud og månegud, og tre af de udstillede bavianfigurer har månen på hovedet, som den store granitbavian også engang havde.

Thoth AS ovenfra Antiksamlingens granitbavian set ovenfra.

Flere aber kan ses i det lille siderum til højre i Antiksamlingen, men her er det de mere sjove, der kan holde en beholder til kohl (øjensminke), holde sig for snuden eller spille fløjte f.eks. :

Div. aber AS

Bavianskulpturer i stor størrelse kender vi bl.a. fra Thots by Hermopolis i Mellemægypten, hvor Amenhotep III opstillede fire kolossale bavianstatuer til ære for Thot. Bavianerne i Hermopolis har dog ligesom de fleste andre eksempler en større manke og sideskæg end Antiksamlingens granitbavian.

Thoth Hermopolis Thot i Hermopolis, Amenhotep III

De nærmeste paralleller, det er lykkedes mig at finde til granitbavianen, er af en senere dato end Ny Rige. I Benevent nord for Napoli er der fundet to bavianer med samme manke som Antiksamlingens.

Benevent 252 Benevent 256

I Rom har de en bavian på Vatikan Museet, som mangler hovedet, men dens krop er meget lig Antiksamlingens eksemplar. Den blev fundet under S. Stefano kirken, der i middelalderen kaldtes in Cacco eller del Cacco, som en forvanskning af “macaque” for abe eller bavian. Det menes at være en romersk kopi af en bavian fra Nekhtanebos tid i 30. dynasti.

Del Cacco 1 Thoth AS

En foreløbig konklusion er derfor, at granitbavianen på Antiksamlingen mest sandsynligt stammer fra 30. dyn. eller senere, men eftersøgningen efter bedre paralleller fortsætter. Hvis nogen skulle støde på andre sammenlignelige bavianer, må de meget gerne meddele mig det her eller på mail.

Thoth og bavian

Touregypt har en side om bavianer, og jeg vil senere komme med mere monkey business her på bloggen.