Bemærk at prisen på rejsen og seminaret er blevet lidt justeret!

Jeg har netop modtaget det endelige program for Amarna seminaret på Birkbeck University i London lørdag d. 15. marts. Det lyder som et rigtig godt program, og DÆS-rejsen til London er planlagt, så den falder sammen med dette seminar. Deltagelse koster 40£, og tilmelding i forbindelse med rejsen vil blive på et lidt senere tidspunkt. Hvis vi bliver et pænt antal (nok mindst 10), får vi to fripladser, og prisen pr. deltager justeres derefter. Desuden har de overtalt mig til at tale om Amarnagenstandene på Nationalmuseet og Glyptoteket.

Lecture 1 – 10.15 – 11.15
‘Amarna Sunset: the mystery of Akhenaten and his coregents’. Aidan Dodson

Lecture 2 – 11.45 – 12.45
‘There is order in this chaos. The distribution of
objects in the tomb of Tutankhamun.’ Jaromir Malek

Lecture 3 – 2.15-3.15
‘Whose mummy is whose?: Amarna family relationships and scientific evidence.’ Angela Thomas

Lecture 4 – 3.45 – 4.45
‘Amarna Literature?’ Joseph Clayton

Den endelige pris for DÆS-rejsen til London er nu sendt til de 20, som først gav besked om at ca. pris og datoerne 10-16. marts var ok. Jeg har også en venteliste, som vil få tilbuddet, hvis nogen af de 20 første melder fra.

Pr. pers. i dobb.vær. 5480,-
Tillæg for enk.vær 2000,-

Prisen inkluderer:
Fly Kastrup-London-Kastrup med Sterling
6 nætter på Hotel President*** i delt dobbeltvær. Med morgenmad.
Entré til Tutankhamon-udstillingen

Prisen inkluderer ikke:
Al transport udover selve flyrejsen er for egen regning:
Til og fra lufthavnen, til de forskellige museer, udstillinger og seminaret på Birkbeck samt evt. tur til Oxford og/eller Cambridge. Entréer i Oxford og/eller Cambridge er heller ikke inkluderet, da det er frivilligt, om man vil med.