Den hollandske ægyptolog Harco Willems fra Leuven Universitet i Belgien besøgte København i den forgangne weekend. Først holdt han et meget spændende DÆS-foredrag om udgravningerne og undersøgelserne af Deir el-Bersha i Mellemægypten, hvor vi bl.a. hørte mere om de grave, der er fundet nede på ‘torvet’ i selve byen Deir el-Bersha. Her står grundvandet højt, og pladsen har været brugt til affald af forskellig slags, så man må beundre udgraverne, der stod i slam – om ikke til halsen, så højt op ad benene. Der vil helt sikkert komme mere interessant fra dette sted og fra el-Bersha i det hele taget. Se den tidligere omtale med links.

Da en udgravning naturligvis er en beskostelig affære, og der altid er mere, som bør undersøges, restaureres osv., er det muligt at støtte Deir el-Bersha udgravningerne:

Brickmakers
Should you be interested in supporting the Dayr al-Barsha Project your contribution to the following account number will be greatly appreciated:

IBAN: BE09 4320 0000 1157
Bank: KBC Bank – Bedrijvenkantoor Leuven – Brusselssesteenweg 100 – BE-3000
Leuven – BIC (Bank Identifier Code) of KBC Bank: KREDBEBB

C/O: K.U. Leuven – Krakenstraat 3 – BE-3000 Leuven – Belgium
In the message field, please note the number 400/0000/84713

Thank you!

Tegningen er fra en af modellerne fra Henus grav, som viser fremstillingen af soltørrede lersten. Der findes kun i alt fire af denne type modeller, og Henus er et særlig fint eksemplar, hvor det tydeligt ses, at figurerne står i mudder.

Harco viste os også til sidst, hvordan man kan kende en gravskakt, der har været røvet eller ikke røvet: lyst fyld med kalkstensflager er det oprindelige fyld, og tyder på en urørt grav (som Henus grav), og mørkt fyld viser, at skakten har været tømt tidligere. Der er flere skakter med lyst fyld i forbindelse med klippegravene, hvor Djehutyhotep (med transport af kolossalstatue) findes på sydsiden af wadien og Henu (med den intakte grav fundet i foråret) på nordsiden.

Harco DAEF

Harco Willems oprindelige interesse i el-Bersha hang sammen med hans interesse for kister med sarkofagtekster, hvoraf mange kommer fra el-Bersha. Ved et særarrangement for DÆF Vennekredsen (DÆF – Dansk Ægyptologisk Forskningsfond – se nedenfor) indviede Harco os i sine undersøgelser af hvem og hvor mange, der egentlig fik disse kister. Og især om det virkelig stemmer, at der er foregået en form for demokratiseringsprocess fra Gamle til Mellemste Rige. Dette sluttede man, fordi Sarkofagteksterne i slutningen af 1. Mellemtid og Mellemste Rige er en videreførelse af Pyramideteksterne fra Gamle Rige, som var forbeholdt de kongelige. Sarkofagtekster findes derimod hos privatfolk, men det viser sig, at det alt i alt kun drejer sig om meget få, og først og fremmest nomarkerne og de øverste i samfundet. Altså langt fra ‘alle og enhver’.

Harco Venner
Fra arrangementet med DÆF Vennekredsen.
Se her for indmelding i Medlemssammenslutningen “Forskningsfondens Venner”.