Tre dagbøger med opdateringer af igangværende udgravninger er nu på nettet foruden nyt fra Fayum.

Betsy Bryan 2008
Betsy Bryan i Muttemplet

I Muttemplet ved Karnak er Betsy Bryan og hendes hold fra Hopkins Universitet gået i gang, og de viser løbende billeder fra deres aktiviteter: Mut 2008.

Brooklyn Museum er også med i Muttemplet og har deres egen blog/dagbog: Brooklyn Mut 2008.

I Sakkara fortsætter hollænderne under ledelse af René Van Walsem og Maarten Raven med at arbejde i, omkring og under Ptahemwias grav. Projektet var oprindeligt sammen med det engelske Egypt Exploration Society, hvor de bl.a. fandt Horemheb og Mayas grave. Læs mere på Saqqara online.

Maarten Raven Maarten Raven

Under de spændende grave fra Ny Rige viser der sig at være strukturer fra Arkaisk Tid, og senest rapporteres der om fund af massevis af stenkar og fragmenter fra 2. dyn., som kunne tyde på, at der findes endnu en kongegrav fra denne periode i området under Mayas grav. I 2002 fandt de lignende gallerier under Meryneiths grav. Læs mere om den nye udgravningssæson (vælg ‘What’s new’) i Sakkara.

Wendrick udgravning Fayum

Flere rapporter har på det senest også berettet om fundet af en ny neolitisk (Yngre Stenalder) boplads i Fayum nord for Qarun Søen. Her arbejder University of California at Los Angeles (UCLA) under ledelse af Willeke Wendrick i samarbejde med Rijksuniversiteit Groningen (RUG). De siges at have fundet den tidligst kendte beboelse af agerbrugere i Fayum, og det er muligt, at beboelsen oven i købet vil vise sig at være inddelt i flere faser. Læs mere:

Al-Ahram
National Geographic
The New York Times
UCLA Newsroom
(med flere detaljer, bl.a. om de tre arkæologiske lag i beboelsen, som dateres til 5200-4200 f.Kr. samt om beliggenheden nær Caton Thompsons kornlagre fundet i 1920erne).
LA Times har også en artikel, der her er som pdf-fil.