Spaniere har fundet intakt grav fra det tidlige Mellemste Rige

Det spanske udgravningsprojekt i og ved Djehutyhoteps grav TT11 i Dra’ Abu el-Naga på Vestbredden i Theben har også en dagbog – desværre på spansk, men med mange billeder: Djehuty project.

Djehuty TT!11 plan

Plan over området ved TT11 og TT12 (fra 2006)

Spanierne har været i gang siden 2002, og senest er det annoceret fra SCA, at de i forgården til Djehutys grav har fundet en uforstyrret grav fra 11.dyn. Graven indeholdt ifølge den officielle meddelelse på Zahi Hawass’ Guardians Net bl.a. en bemalet trækiste, krukker og pile (endnu intet på spaniernes egen hjemmeside).

11. dyn. kiste v. TT11

Al-Ahram Weekly

Flere artikler i det seneste Al-Ahram Weekly er af interesse:
Især en om Qurna og de tidligere beboere, som nu er flyttet til de nye huse i Tarif, som bl.a. tidligere er omtalt her på bloggen og i min artikel i Papyrus 07/1, 2007. Billederne i artiklen passer ikke til teksten, da det er Qurnet Murai og ikke Sheik Abd el-Qurna, som vises, og der er ikke noget ‘før og efter’. Vindicating Qurna.
Desuden skriver Zahi Hawass lidt om Min-templet i Akhmim og de store statuer af Ramses II og Meritamon fundet der: The Temple of Min

På DÆS-rejsen i marts 2007 var vi forbi Akhmim på vejen mellem Luxor og Minia:

Meritamon Akhmim

Ramses II.1 Akhmim

Ramses II.2 Akhmim

Ramses II.3 Akhmim

Bemærk at der er tilføjet et nyt link om den neolitiske boplads i Fayum nederst i artiklen fra i går nedenfor.