I den seneste tid har jeg nævnt stedet Medinet Gurob ved indgangen til Fayum-området i forbindelse med Tutankhamon-udstillingen i London, Dronninge-udstillingen i Monaco og ved omtalen af Egypt Exploration Society. Det er en mindre kendt men spændende lokalitet, og når man begynder at lægge mærke til det, dukker den op flere steder, da der bl.a. er gjort mange fine fund. Den kaldes også ofte blot for Gurob, medina/medinet betyder ‘by’.

Ved hjælp af Digital Egypt kan vi først se, hvor Medinet Gurob ligger. Følger man Bahr Yussuf-forgreningen af Nilen på dens vej mod Qarun Søen i Fayum, kommer man til Ehnasiya (Herakleopolis, som også er omtalt tidligere her på bloggen, da jeg var der i november 2007). Før og efter Ehnasiya ligger andre gravpladser, hvor Petrie gravede i sin tid, Mayana og Sedment, og nærmest Medinet Gurob ligger det bedre kendte Illahun/Kahun med Sesostris II’s pyramide og by:

På Digital Egypt har de også flere digitale 3D-rekonstruktioner af forskellige steder i Ægypten, og et af dem er netop Medinet Gurob:

Petrie gravede i sin tid i Gurob 1888-89, og billederne fra hans udgravninger er netop udgivet sammen med billeder fra Sedment og Tarkhan (se indlæg nedenfor om Petrie Museum). Universitetet i Liverpool har nu i nogle år haft et survey for at undersøge området nærmere: http://www.liv.ac.uk/sace/research/projects/gurob.htm og med en nylig opdatering fra EES (nævnt tidligere).

De har samlet masser af potteskår op, som bl.a. bekræfter, at stedet har været beboet fra Tuthmosis III’s tid til omkring Ramses II. Den vigtigste periode, hvor haremspaladset med tilhørende by, templer og gravpladser blev benyttet var under Amenhotep III. Det var også på hans tid, at flere hofdamer blev begravet i nærheden med fine træstatuetter, som tidligere omtalt, da en udstilles med den store TAA-udstilling i London og en nu snart i Monaco (Dronninge-udstillingen). Der findes i alt otte eller ni tilsvarende statuetter, og jeg har her samlet dem, jeg kunne finde billeder af:

Lady Mi Lady Resi

Lady Tuty og Tama


samt lille Nebetya og en tegning fra Petries ‘Ten Years Digging in Egypt’ med Res(i) og en præstinde (som Petrie kalder hende pga. den sistrum hun bærer):

En af de fineste sminkeskeer, som ofte afbildes og er med på udstillinger, er også fra Gurob:

Og for ikke at glemme det berømte Teje-hoved af træ nu i Berlin:


Bl.a. derfor mener man, at Teje har boet i Gurob.

Petrie fandt flere genstande, som var samlet i nedgravede huller i paladset og brændt, og man har diskuteret, om der var tale om kultiske handlinger eller affald. En side fra publikationen viser nogle af disse brændte fund:

(Klik for større billede)

Her ses flere fine ting af fajance, glas, alabast mm. fra Amenhotep III og Tutankhamons tid. Bl.a. også to af de såkaldte stigbøjle-kander, som stammer fra den mykenske kultur i Grækenland. Flere af disse er fundet i Gurob, og på Petrie Museet har de nogle af disse:


Heraf ses, hvorfor de hedder stigbøjle-kander.

De har været anvendt til velduftende olier/parfume, og flere mykenske stigbøjle-kander mm. kan desuden ses på Antiksamlingen på Nationalmuseet (nær den ægyptiske samling):

Hos Digital Egypt har de også samlet litteratur om Gurob, og jeg vil minde om, at man faktisk kan downloade de to publikationer af Petrie, som både omhandler Gurob og Illahun/Kahun:

Petrie 1890. W.M. Flinders Petrie. Kahun, Gurob and Hawara. London
Petrie 1891. W.M. Flinders Petrie. Illahun, Kahun and Gurob 1889-90. London

B. Kemps artikel ‘The Harim-Palace at Medinet el-Ghurab’ i ZÄS 105 (1978), s. 122-133 kan også anbefales at læse, hvis man vil vide mere om Gurob, og man kan læse om stedet i P. Lacovara, The New Kingdom Royal City. London/New York, 1997.

Ved en senere lejlighed vil jeg nærmere omtale Petries udgravninger i Sedment.