Indien er nok ikke lige det sted, man umiddelbart forbinder med ægyptiske samlinger, men flere af de større byer har faktisk museer med ægyptiske genstande. De fleste stammer fra den engelske kolonitid. Et katalog udgivet i Italien har samlet alle disse, og på en rejse til Delhi og Rajasthan er det min mening også at se disse i Delhi og i Jaipur om muligt.

På Delhi National Museum har de bl.a. den øverste del af en kongestatue af granit fra Karnak, som man mener kan være Tutmosis III:

I Jaipur på Central Government Museum har de flere mindre genstande, hvor jeg især vil kigge efter et skrin fra Ny Rige:

Og en ibis fra Sentiden:

Samlinger findes desuden i Calcutta, Baroda, Bombay, Hyderabad og Lucknow, hvor jeg dog ikke skal til i denne omgang, men så kan man som nævnt finde billeder og beskrivelser i kataloget med tilhørende cd. Det er i øvrigt ikke så let at få fat i, men vi har det på Antiksamlingen:

Egypt in India : Egyptian antiquities in Indian museums, redigeret af Edda Bresciani og Marilina Betrò; katalogdelen af Sara Andrenucci et al. Udgivet i Pisa 2004.