I sidste weekend var jeg i Nice og tog toget til Monaco for at se den udstilling om de ægyptiske dronninger, som jeg har skrevet om flere gange her på bloggen. Det foregik i Grimaldi Forum, som ligger ved strandpromenaden, og jeg var så heldig, at de lod mig fotografere i udstillingen, hvis jeg bare ikke tog nærbilleder af genstandene. Billederne nedenfor skal først og fremmest give et indtryk af udstillingen, men de kan af nævnte grund ikke vise de enkelte genstandes detaljer og skønhed.

Udstillingen var delt op i syv hovedafsnit, som kan ses på denne udstillingsplan:


Klik for større plan (og klik på det igen for endnu større)

1. Kleopatra: fra myte til historie
2. En dronnings liv i Ægypten
3. Sidehustruer, konkubiner og haremmet
4. Billedet af dronningen
5. Dronningens religiøse rolle
6. Udøvelsen af magt
7. Dronning Tawosret og Theophile Gautiers serie Romance of the Mummy

Før hver afdeling var der en længere indledende tekst på fransk, italiensk og engelsk. Ved de fleste af genstandene var teksterne holdt til et minimum med navn, datering, evt. fundsted og hvilken samling genstanden var udlånt fra.

De fire rum på planen uden numre med to rækker med rektangler er små biografsale, hvor der vistes film: Om landet Ægypten, Ægyptens og dronningernes historie, Ægypten og dronningernes dagligliv og Ægyptiske guder. De varede hver ca. 5 min. og spillede hele tiden, men man kunne naturligvis også undlade at se filmene.

Først blev man ledt ind til udstillingen gennem en portal, der mindede om en pylon. På bagvæggen, som ikke var en væg men en form for forhæng bestående af lange tynde frynser, vistes filmen ‘Cæsar og Kleopatra’ med Elizabeth Taylor og Richard Burton. I sidemontrerne var der rekvisitter fra filmen, især smykker og hovedbeklædninger, som Elizabeth Taylor havde båret i filmen. For at komme videre ind, måtte man gå igennem dette forhæng – altså igennem filmen.

Idéen var, at man trådte fra filmen og ind i ‘virkeligheden’, altså fra myte til historie, for i næste afdeling var den sorte statue af Kleopatra på lidt over 1m i centrum. Den befinder sig til hverdag i Skt. Petersborg og var også i sin tid i centrum, da British Museum havde en udstilling om Kleopatra i 2001. Den havde den omvendte undertitel: fra historie til myte. Statuen har også været tilskrevet Arsinoe II, som var gift med sin bror Ptolemæus II, der bl.a. opførte Fyrtårnet og Biblioteket i Alexandria. Nu mener man altså, at det er den berømte Kleopatra, som også er Kleopatra VII.

Væggene var havblå og ‘blafrende’, så man fik indtryk af at være ved havet – Alexandria. På siderne sås portrætter af Cæsar og Kleopatra, og foran Kleopatra-statuen var der mønter med Kleopatra og Markus Antonius.

Nu var scenen var sat, og man kunne gå tilbage i tiden med en kopi af dronning Hetepheres‘ møbler. Undertitlen på denne udstilling er netop ‘fra Hetepheres til Kleopatra’.

Hun var som bekendt gift med Snofru og mor til Kheops. Nær møblerne sås også nogle af de originale indlæg fra Hetepheres’ sølvarmbånd af tukis, lapis lazuli og karneol i form af sommerfugle samt billeder fra Reisners fund af graven.

I samme afdeling fandtes alabaststatuetten af Pepi II på skødet af sin mor dronning Ankhenesmeryre II. Man ved ikke, hvor den kommer fra, men den hører nu til i New York på Brooklyn Museum of Art og var også med på udstillingen om Gamle Rige på Metropolitan og Louvre nævnt tidligere. Rollen som mor til kongen vistes også med Papyrus Westcar fra Berlin, hvor vi bl.a. har historien om de tre første konger i 5. dyn. født af en Ra-præstinde.

To siddende Sakhmet-statuer vogtede over rummet, som skulle vise ægyptiske dronningers paladsliv. De hører til under Amenhotep III, og det var, som man kunne vente, netop bl.a. dekorationer fra hans palads Malqata på Vestbredden, som var anvendt her. To fine fajancekakler fra Ramses II’s palads i Piramses/Qantir var også med:

For at vise forholdet mellem kongen og dronningen var der naturligvis et Amarna-relief med Akhnaton og Nefertiti og bl.a. disse kæmpestore hænder fra en statuegruppe fra ptolemæisk tid:

Efter at have fået et indblik i dronningelivet, var det tid til at fokusere på haremmet og de mange sidehustruer. Her var paladset illuderet med en søjlehal, hvor søjlerne var lavet af gennemsigtigt stof med lys indeni. Meget effektfuldt:


Her er det en prinsesse fra Mellemste Rige, der beundres. Hun formodes at høre til under Amenemhet III og blev fundet af Petrie i Osiristemplet i Abydos. I ‘The illustrated guide to the Egyptian Museum in Cairo’ (s. 119) kaldes hun gudinde. Det var også i søjlehallen, man kunne se Kiyas kanopekrukke, som er anvendt til at repræsentere udstillingen på plakater og kataloget.

Tuthmosis III var også med i søjlehallen i form af en fin buste fundet af polakkerne i Deir el Bahri af malet kalksten. Han stod foran et større siderum, som var helliget hans tre syriske hustruer, der blev begravet i samme grav bag Deir el Bahri ikke lang fra, hvor Hatshepsut havde sin grav som dronning. Graven blev fundet af amerikaneren Herbert Winlock, som også udgravede dronningekapellerne og -gravene i Mentuhoteps tempel nævnt nedenfor. De tre kvinder blev begravet med mange flotte smykker, hvoraf flere sås på udstillingen, bl.a. et diadem med to gazeller, et guldmavebælte med tilapia-fisk og et af de fine spejle med Hathorhoved med papyrus i guld som skaft og sølvskive som selve spejlet.

I et andet siderum var der fokus på Mentuhotep og de forskellige kvinder begravet i forbindelse med hans tempel og gravanlæg i Deir el Bahri. De er især kendt fra deres fine kalkstenssarkofager med relieffer, der viser deres ‘dagligliv’, hvor de bl.a. får skænket friskmalket mælk og ordnet hår. Et yderligere relief med en frisør, der ordner hår, var med i Monaco sammen med et et relief med Ashayet fra ydersiden af hendes kapel i Mentuhoteps tempel. Man kan bemærke, hvordan baggrunden er malet i vertikalt bølgende mørke bånd, så det ligner træ.

Til afdelingen om haremmet hørte også flere mindre genstande fra Gurob, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Til min store glæde var her også endnu en lille træfigur af en ung kvinde, som jeg ikke kendte, da hun hører til i en privatsamling. Fundstedet var ukendt, men hun passer sammen med de tidligere viste fra Gurob. Hun er meget ung, nøgen med en kort krøllet paryk, øreringe og en halskæde af de dekorative gule perseafrugter, som Lise bl.a. har skrevet om i sin ‘Egyptian Herbal’ s. 127-128.

En artikel i Guardians Weekly viser et bedre billede af Teje i centrum, end det jeg fik taget:

Der er også flere nærbilleder af bl.a. Kleopatra og Hatshepsut hos Guardian.

Teje og Hatshepsut var bl.a. med for at vise dronningernes ‘magt’ sammen med dronning Ahhotep, som var mor til Ahmose, der grundlagde det 18. dynasti, og hun regerede for Ahmose, til han var gammel nok.

Dronninges religiøse rolle belystes bl.a. med Ahmes Nefertari, der som bekendt sammen med sin søn Amenhotep I blev tilbedt i især Deir el Medina. En af de mange mindre træstatuetter af hende fra Deir el Medina sås på udstillingen. Desuden var der flere fremstillinger af dronningen som Amons gudehustru og yderligere en træstatuette af Teje, hvor hun har krop som flodhestegudinden Tawaret.

To ofrende sfinkser af Shepenwepet II, 25. dyn. fra Cachetten i Karnak, var også med til at vise dronningens religiøse rolle.

I den sidste afdeling af udstillingen kom man igennem Tawosrets gravkammer med malerierne på væggen i en lidt bleg udgave og meget dæmpet gravbelysning. En ‘sarkofag’ var anbragt længst inde i gravkammeret, så man bedre fik gravstemningen. Først var hun gift med Seti II, som påbegyndte hendes grav i Kongernes Dal KV14. Da han døde, blev hun regent for den unge Siptah, der muligvis var barnebarn af en anden af Seti II’s hustruer. Han døde dog også, og hun regerede først igen alene, før hun blev skubbet af tronen af Setnakhte, der ændrede hendes grav. Læs mere om KV14 hos TMP.

Tawosrets grav blev fundet af Champollion i 1829, og han bemærkede, at hun havde regeret som konge. Hendes skæbne inspirerede således Théophile Gautier til hans ‘Romance of the Mummy’ serie i 1857, som siden gav stof til andre kunstnere m.fl. Dette emne afsluttede udstillingen, som således efter en lang og spændende historie om mange dronninger, sidehustruer, prinsesser og haremskvinder var tilbage til udgangspunktet: myten.

Det var som ventet en meget veltilrettelagt og interessant udstilling, som jeg her kun har givet eksempler og indtryk fra. Ind imellem tænkte jeg, hvorfor lige vise Ramses II eller Tuthmosis III, men det var som regel for at give baggrund og fortælle om deres dronninger. Christiane Ziegler, som har lavet udstillingen, fortæller også, hvordan det kunne være svært at illustrere dronninger som Nefertari, som vi kender fra hendes grav i Dronningernes Dal og tempel i Abu Simbel. Andre genstande, som man gerne ville have haft med, var udlånt til andre udstillinger (f.eks. Nofret gift med Sesostris II, der er med Tutankhamon i Wien), eller var for skrøbelige til at kunne udlånes (Nefertiti i Berlin!) osv., så det var et stort arbejde at samle de mange genstande, ca. 250 i alt, til udstillingen.

Ramses II

Udstillingens hjemmeside giver god information om dens baggrund, indhold og opbygning, og bedre billeder findes naturligvis i kataloget, som har billeder og beskrivelser af alle de udstillede genstande. Det indledes med kapitler med baggrund om dronninger og bl.a. gennemgang af steder som Malqata, Gurob, og Mentuhoteps tempel med de omtalte kapeller. Det er relativt dyrt for et udstillingskatalog, især når man skal have det tilsendt, men det kan anbefales for interesserede.

Udstillingen
Kataloget