I forbindelse med førnævnte DÆS-rejse i 2004 besøgte vi også Abu Roash, hvor Kheops’ søn Djedefre valgte at blive begravet, nord for Giza. Det er et fantastisk sted, som det den gang ikke var så let at komme til. Vi måtte sadle om fra vores store bus til mindre pick-ups, men der var vist en anden vej, som kunne have været benyttet. Der er ikke meget af selve pyramiden bevaret, men der er lavet fine rekonstruktioner, som bl.a. viser, hvordan de nederste lag var dækket af granit:


Den færdige pyramide ville have været meget stejl!

Schweizeren Michel Vallogia har gravet og restauret der siden 1995, og det lader til, at der snart bliver åbnet officielt for turister. Noget af magien ved stedet for os i 2004 var bl.a., at vi havde det for os selv. Det bliver dog sikkert stadig ikke overrendt, hvis man tænker på et sted som Dahshur, der jo nu er åbent med entré osv., og alligevel er der ikke mange, som finder vej der til.


På Google Earth får man et overblik


Det er muligt at komme ned til gravkammeret!


Til Djedefres pyramideanlæg hørte også en bådgrav


Her ses noget af restaureringen af det tilhørende tempelområde med pyramiden i baggrunden

Artiklen, hvor der skrives om den forestående åbning af Abu Roash, fandt jeg via Andie Byrnes’ blog (egyptology news): Rising from the ruins

Man kan også læse om Abu Roash hos Guardian’s (mange billeder), EgyptSites (nu Egyptian Monuments) og TourEgypt.