De fleste, som er medlemmer af Dansk Ægyptologisk Selskab, har hørt om Dansk Ægyptologisk Forskningsfond og venneforeningen, som er tilknyttet denne fond, der i daglig tale kaldes Forskningsfondens Venner eller blot Venneforeningen.

Medlemssammenslutningen “Forskningsfondens Venner” er oprettet til støtte for Dansk Ægyptologisk Forskningsfond og har til formål at skaffe økonomiske midler til fonden. Alle DÆS’s medlemmer kan indtræde i Venneforeningen, blot ved at meddele dette til DÆS.

Alle medlemmer af Venneforeningen har mulighed for at deltage i dens særarrangementer. Siden Venneforeningens start har vi holdt disse om efteråret, og i år finder arrangementet sted på torsdag d. 23. oktober.

Richard Jasnow som epigraf i Luxortemplet

Richard Jasnow besøger København, og vi har været så heldige, at han har indvilliget i at være med til et særarrangement for Venneforeningen.

I 2005 udgav Richard Jasnow sammen med Karl-Theodor Zauzich Thoths Bog, en lang egyptisk tekst fortrinsvis skrevet på demotisk. Dermed var arbejdet med at forstå teksten til bunds dog ikke afsluttet, og de har siden arbejdet videre med den sammen med andre forskere. Ved DÆF-arrangementet vil Jasnow indvie os i sit arbejde med Thoths Bog og nogle af sine nyere tanker og idéer vedrørende den fascinerende men også svære tekst. Flere fragmenter af Thoths Bog findes i København i Papyrus Carlsberg Samlingen på Carsten Niebuhr Afdelingen, ToRS.

Richard Jasnow er specialist i Sentiden i Ægypten og har især arbejdet med tekster skrevet på demotisk, som er den skrift, der anvendtes ca. 750 f.Kr. til 450 e.Kr. Tidligere har han bl.a. også været epigraf for Oriental Institute i Chicago og arbejdet med at kopiere teksterne i Luxortemplet.

Billedet ovenfor kommer fra en artikel om Richard Jasnow

Forside (klik for større billede)

En længere anmeldelse og beskrivelse af Richard Jasnow og Karl-Theodor Zauzichs publikation af Thoths Bog kan læses her. Og en kortere beskrivelse fra buchhandel.de (på engelsk).

Læs mere om Fonden og Venneforeningen, og om hvordan man bliver medlem.