I den seneste tid har der været meget diskussion om de nye tiltag i Luxor. Denne gang er det ikke så meget Gurna på Vestbredden og flytningen af beboerne, der er tale om, men selve Luxor by på østbredden. Der er planer om, at den såkaldte Corniche langs Nilen skal udvides og bl.a. haveområderne foran Luxor Museum og Chicago House skal fjernes foruden forskellige ældre bygninger, butikker og hoteller mm. Det er ikke helt klart, hvad planerne helt præcist går ud på, men det er efter sigende også meningen, at der skal være en fodgængerzone. Indtil videre er der ryddet op foran Karnak Templet, så der er frit udsyn over til Deir el Bahri:

I sidste uge var der en artikel i Al-Ahram Weekly om dette: Complex improvements

Protester eller ej – der vil blive ved med at ske forandringer i Luxor og resten af Ægypten.