Det Ægyptiske Museum i Cairo, også kaldet Cairo Museet, har netop udsendt deres femte nyhedsbrev. Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet ved at skrive til: emcnewsletter@gmail.com, hvilket jeg også har nævnt tidligere. På forsiden er der denne gang et meget velbevaret net til at hænge en krukke i fra Senmuts forældres grav. Hollænderen André Veldmeijer skriver om nettet og et lignende net fra Petries udgravninger. Desuden handler det bl.a. om særudstillinger og museets fremtid, og Hawass nævner i forbifarten, at det nye Grand Museum i Giza skal åbne om fem år.

Egyptian_Museum-Cairo

I en lille video med Zahi Hawass kan man komme en tur med under museet til magasinerne. Den er lavet af Heritage Key, som også har flere andre interessante videoer og interviews. Det handler ikke alt sammen om Ægypten, men i forbindelse med det Ægyptiske Museum kan også nævnes en video med Salima Ikram, der fortæller om dyremumier.

Zahi Hawass i magasinerne
Salima og dyremumierne
Heritage Key
Mere om net og reb fra André Veldmeijers hjemmeside