Det var nu tid til at forlade oaserne og vende tilbage til Nildalen. (Pias billede)

Vi gjorde et par stop på vejen for at se den romerske by Kellis, og for at gøre endnu et forsøg på at finde gamle klipperistninger.

Ca. 20 km øst for hovedbyen Mut ligger ruinerne af Kellis, som i dag hedder Ismant el-Kharab. Ismant er en nærliggende landsby, og el-Kharab betyder ‘ruiner’, altså ‘Ruin-Ismant’. Stedet er blevet undersøgt og udgravet siden 1980’erne af Dakhla Oasis Project (DOP) under ledelse af Colin Hope.

Kellis var en stor by på omkring 1 km2. Ruinerne stammer både fra Romersk tid, hvor de ægyptiske guder stadig blev tilbedt i templer, og fra overgangen til kristendommen med flere kirker, dvs. fra det 1. til 5. århundrede. Som det ses, kan ruinerne også anvendes i dag …

En række med ca. 20 grave i den nordvestlige del af Kellis benævnes Nordgravene. De er bygget af lersten, og flere har stadig puds på det nederste af væggene.

Den største grav, North Tomb 1, blev allerede dokumenteret af amerikaneren Herbert E. Winlock i 1908. Det centrale rum havde mure af sandsten med faraoniske scener, men da Dakhla Oasis Project fra Monash University (DOP) begyndte at arbejde her i 2000, var kun de nederste lag stadig intakte. Winlocks fotografier og de bevarede rester er dog nok til, at man kan datere graven til det 1. århundrede.

Puds på væggene i en grav ses her.

Det største tempel var til ære for guden Tutu, der var meget populær i Ptolemæisk og Romersk tid. Han er et godt eksempel på den gamle ægyptiske tro blandet med noget nyt. Tutu fremstilledes som en sfinks, der ofte havde en hale som en kobraslange og et ekstra krokodillehoved under sit eget hoved. Udgravninger startede her i 1991, hvor man opdagede, at der lå et mamisi ved siden af hovedtemplet. De fine malerier med rækker af ægyptiske guder er blevet restaureret af DOP, og en artikel i det seneste Egyptian Archaeology (EA 35, 2009, s. 3-7) viser flere billeder her fra.

Da vi kom til stedet, hvor vi på vejen til Dakhla havde stoppet for at lede efter klipperistninger, stoppede vi igen. Det fremgik nemlig af Elsebeths guidebog, at der også var klipperistninger på selve ‘kamelklippen’, som vi ikke havde undersøgt i første omgang.

Vi blev dog ikke så meget klogere, da vi stadig er tvivl, om disse klipperistninger er de rigtigt gamle?

Efter at have været hele vejen rundt om kamelen og de nærliggende klipper, fortsatte vi til Assiut.

Vi kom frem til hotel Akhnaton i Assiut, som på mange måder var et antiklimaks, men samtidig – for en enkel nat – en oplevelse.  Her ses udsigten fra hotellet.

Der var rene lagner, og en praktisk detalje, som dog ikke var planlagt fra starten, var, at Jochem Kahl og hans hold også boede på samme hotel. Vi blev godt bevogtet her i Assiut, som er berygtet for studenteroprør mm., og bare vi skulle over på den anden side af gaden for at købe vand, blev vi fulgt af politivagter. Som det nok fremgår, er det ikke lige stedet at gå en aftentur, men for at hæve penge i en automat fik jeg dog bevilliget en lille gåtur med vores lokalguide Ahmed og to ekstra vagter. Det gik naturligvis uden yderligere problemer… Vi aftalte med Jochem, at vi kunne følges med udgravningsholdet ud til klippegravene næste morgen, så vi bl.a. alle kunne bevogtes af de samme politivagter. (Pias billede)

Hotellet blev også brugt til bryllupper, som det ses af denne trone til brudepar i rummet, hvor vi fik aftensmad. (Pias billede)

Dakhla Oasis Project om Ismant el-Kharab (Kellis), bl.a. med en oversigtsplan og flere artikler om de forskellige udgravningsområder med planer. Bl.a. en artikel om udgravningerne i 2000-2002 med et fint relief af guden Tutu. Og Læs mere om Nordgravene, med bl.a. Winlocks billeder af North Tomb 1.
Ismant el-Kharab (Kelllis), Egyptian Monuments

40 sider om Dakhla med billeder, især om Dakhla Oasis Project og bl.a. om Kellis og Amheida. Udgivet i forbindelse med en udstilling om Dakhla: Treasures of the Dakhleh Oasis. An exhibition on the occasion of the Fifth International Conference of the Dakhleh Oasis Project.