Efter en nat i Assiut var vi klar til at se det, vi var kommet for, nemlig de berømte Assiut-klippegrave fra 1. Mellemtid og Mellemste Rige, som man ikke har kunnet besøge i mange år, da de ligger i et militært område. Siden 2005 har Assiut Projektet under ledelse af Prof. Dr. Ursula Verhoeven-van Elsbergen fra Johannes Gutenberg-Universität i Mainz og Prof. Dr. Jochem Kahl fra Freie Universität i Berlin arbejdet her i samarbejde med Prof. Dr. Mahmoud El-Khadragy fra Universitetet i Sohag. Jeg kender Jochem fra min første sæson i Tell el-Dab’a i 1986, og vi fik derfor mulighed for at besøge Assiut. Det er stadig ikke alle forundt at besøge gravene i Assiut, og vi havde også særtilladelse hertil fra SCA og Zahi Hawass.

Fra hotellet kunne man se helt ud til klipperne, hvor gravene findes, og det var muligt at zoome lidt ind og genkende nogle af de grave, som vi siden besøgte. Det som ligner store huller lidt under midten er gravene III-V. Længere nede ad bjerget ligger den mest berømte Grav I tilhørende Hapidjefai I (også kaldet Djefaihapi), som ikke kan ses her.

 Her er en plan, klik for at få den større.
De grave vi så er markeret med rødt.

Området omkring klippegravene er stadig militært område, og vi kunne ikke fotografere, da det ville være svært at undgå at få nogle af de militære installationer med. Jeg spurgte dog Jochem, om vi ikke kunne tage et enkelt billede nedefra til sidst, og det fik vi lov til. Her ses den trappe, som er hugget ud i klippen det første stykke op til Grav I. Senere blev det lidt mere besværligt at komme op ad bjerget af smalle stier.

Grave i den rækkefølge vi så dem:

Grav I,  Hapidjefai I
Som nævnt kan han også kaldes Djefaihapi, og i min udgave af W. Stevenson Smith, The Art and Architecture of Ancient Egypt hedder han Hepzefa. Han var nomark under Sesostris I i 12. dynasti og fik en af de største kendte klippegrave, hvor der var meget højt til loftet, op til 11m, og med en række rum på i alt 55 m ind i klippen. Oprindeligt havde der været endnu et ydre rum, som nu er ødelagt og uden loft. På væggene var der lange tekster med især Hapidjefais kontrakter med de præster, som skulle sørge for hans dødekult. Teksterne er aldrig tidligere blevet kopieret i deres helhed, men det bliver nu gjort af Assiut Projektet.

I Kerma i Nubien fandt G.A. Reisner en meget smuk statue af Hapidjefais hustu Sennuwy og den nedre del af en statue af Hapidjefai selv. Han troede derfor, at H. havde været guvernør i Kerma og således blev begravet der. Det har senere vist sig, at statuerne først kom til Kerma i 2. Mellemtid, hvor de sandsynligvis var røvet fra graven i Assiut og solgt videre.

Hundegraven
Da vi besøgte Assiut var de i gang med planerne for at tømme en grav nær Grav I med utallige hundemumier og -knogler, Hundegraven. Assiuts skytsguder var Wepwawet og Anubis, der fremstilledes som sjakal/hund/ræv, og som havde templer med tilhørende hellige hunde i byen. Disse blev siden begravet i bjerget.

Grav V
Khety I, 1. Mellemtid. En meget ødelagt grav, hvor facaden og loftet til den store forreste hal er borte.

Grav IV
Khety II, 1. Mellemtid under kong Merikara. Khety II efterfulgte Iti-ibi fra Grav III som nomark og fortsatte kampen mod Theben (se Grav III). Relieffer med marcherende soldater med skjold ses stadig på en af væggene.

Grav III
Iti-ibi, nomark i slutningen af 1. Mellemtid. Facaden er væk, men den store forreste hal er en af de største fra 1. Mellemtid. Oprindeligt var der to rækker med to piller, som delte rummet i tre dele. På væggene var der stadig få rester af den oprindelige dekoration, hvor især en kampscene mellem to soldater, formodentlig en  ‘assiuti’ og en fra Theben, som kæmpede i slutningen af 1. Mellemtid, er interessant.

Grav III og IV er også forbundet med Grav N 13.2, og det er sandsynligvis her, i disse tre grave, helgenen og eneboeren John af Lycopolis (det græske navn for Assiut) boede, da tre rum omtales i en tekst om ham. Gennem en åbning kommunikerede han  med omverdenen og modtog besøg lørdag og søndag, dog kun af mænd.

N 13.1
Den sidste grav, vi så, lå endnu lidt højere. Den blev opdaget i 2005 og stammer også fra slutningen af 1. Mellemtid og tilhørte nomarken Iti-ibi(-iqer). Foran graven var der flere vertikale skakter til gravejerens underordnede. Selve graven bestod af et  næsten kvadratisk rum med to piller og en indre niche. På væggene sås også marcherende soldater med skjold foruden utallige graffiti fra det tidlige Ny Rige. Sidstnævnte består af tekster og billeder af bl.a. en flodhest, og de hænger sammen med, at graven blev benyttet som ekskursionsmål for skoler i Ny Rige.

En fin kvindestatuette af træ på Nationalmuseet siges at stamme fra en grav i Assiut. Hun ligner faktisk en lidt ‘billigere’ udgave af Sennuwy.

På museet i Mallawi så vi som nævnt (Dag 6) nogle fine kister fra Assiut.

De to berømte modeller med ægyptiske og nubiske soldater stammer fra Mesehtis grav i Assiut. Denne grav kan ikke umiddelbart ses på planen ovenfor.

Jeg tror, alle var enige om, at besøget hos Jochen Kahl og hans hold på bjerget i Assiut var en nat i Assiut værd. Inden vi fortsætter til Qau el Kebir er her Pias billede, som også blev taget, lige før vi kørte. Se flere billeder fra selve gravene ved at følge de forskellige links nederst.

Qau el Kebir ligger på østbredden af Nilen, så fra Assiut på vestbredden kørte vi over broen og ca. 45 km mod syd. Gravene her er fra 12. dynasti, og de store nomark-grave er generelt senere end i Assiut. Der var tre strørre anlæg med en processionsvej op ad bjerget til et terasseanlæg med en søjlegård i første niveau og en portico i næste niveau, hvorfra der var adgang til flere rum hugget ud i klippen, det første med yderligere søjler. Nomarken Wah-ka II, som levede under Sesostris III til Amenemhet III, havde den længste processionsvej. Vi gik op og så nærmere på det imponerende gravanlæg.

Her ses Wah-ka II’s grav fra den 2. terrasse, med blik ned på søjlegården og rampen fra 1. til 2. niveau.

Ligesom i Assiut var de forreste dele styrtet sammen, men her var lukket til de indre rum.

Når man kiggede op i den bevarede del af det let vælvede loft i det sammenstyrtede rum, kunne man se noget af den oprindelige dekoration.

Flinders Petrie arbejde i Qau i 1923-24, og på hans tid var det stadig muligt at se flere forskellige loftsmønstre. Her er et af dem.

Hos Digital Egypt (se nedefor) fandt jeg denne illustration fra Petries oprindelige publikation med loftsmønstre fra Wah-ka II’s grav. Det, jeg fotograferede, må være det nederst til venstre.

Det var muligt at se ind i det aflåste rum med en niche til en statue af Wah-ka i midten af bagvæggen. Man kunne også ane, at der havde været dekoration på væggene, bl.a. en kheker-frise øverst.

Det er klart, at ødelæggelsen af klippegravene også her hænger sammen med, at der har været stenbrud. (Pias billede)

Udsigten oppe fra omkring Wah-Ka II’s grav. Det ser ud til, at der var mange skaktgrave nedenfor de finere klippegrave. (Pias billede)

På vejen tilbage til Luxor kørte vi igen på østbredden, da Qau som nævnt lå her (i øvrigt lige syd for Hammamiya, se Dag 2). Denne gang fik Pia et billede af resterne af et tempel, som ser ud til at være fra græsk-romersk tid (jvf. Su’s rejseblog Reflections on the Nile, hvor hun kalder det et ’mystery site’).

Der er ikke længere konvojer fra Hurghada til Luxor, men det sidste stykke vej til Luxor fra Qena, hvor vejen til Hurghada er, tager alligevel lang tid, da der i stedet er utallige kontrolsteder (checkpoints). Til sidst nåede vi dog frem til vores hotel, Iberotel ved Nilen syd for Luxor-templet.

Assiut:
Læs mere om Assiut Projeketet med Jochem Kahl i spidsen: The Asyut Project. Her er der bl.a. billede af Hapidjefais grav (Grav I) udefra.
JOGU pdf-fil (3 sider) med en artikel om arbejdet i Assiut (på tysk)
Som nævnt tidligere har en hollandsk studiegruppe også fotograferet inde i Hapidjefais grav: flickr billeder fra Stefan Geens
Statue af Sennuwy i Boston
Om John af Lycopolis

Qau el Kebir:
Digital Egypt baggrundsinformation og litteratur
Digital Egypt 3D rekonstruktioner af grave i Qau el Kebir
Digital Egypt om Wah-ka II’s grav
Egyptian Monuments om Qau el Kebir