Den sidste hele dag før hjemrejsedagen tog vi sydpå for at besøge Nadine Möller i Edfu. Nadine er nu assistant professor på Oriental Institute, University of Chicago. Hun startede i 2001 med at undersøge og kortlægge resterne af Tell Edfu, og i 2005 begyndte de egentlige udgravninger.

Da vi kom til Edfu, var de netop begyndt at grave igen, så jeg havde aftalt med Nadine, at vi kunne komme i slutningen af vores rejse.

Vi måtte først igennem det forholdsvise nye indgangsområde til Edfu-templet sammen med mange andre turister, som kom fra Nilkrydsskibene. Nadine Möller kom ned fra tell’en og mødte os indenfor den nye omgivende mur omkring Edfu-templet og Tell Edfu.

Nadine fortalte os, hvordan der i virkeligheden kun er en lille del af den oprindelige tell tilbage. Selve templet blev også bygget ved at rydde en stor del af den tidligere bebyggelse, hvor der er lag tilbage til Gamle Rige.

Vi kunne ikke komme op på selve tell’en, men det var muligt at se udgravningen nedefra og zoome ind med kameraet.

De forskellige lag i tell’en kan dateres vha. den keramik, som stikker ud overalt.

I udgravningen finder de naturligvis også en hel del keramik, som skal vaskes og registreres. (Pias billede)

Nadine tog os også med hen til de forskellige løse blokke, søjle- og statuefragmenter, som er fundet i tidens løb. Da hun havde fortalt os om nogle af dem, sagde vi farvel til Nadine, som skulle tilbage til sit arbejde efter at have givet os en rigtig spændende rundvisning og et godt indblik i tell’ens historie.

Til sidst vovede vi os også ind i selve Edfu-templet: efter to uger på opdagelse i ørkenen og op og ned til forskellige klippegrave var det helt uvant at være på et sted med så mange andre…

Vi hilste på Horus.

Og vi gik rundt om templet for at se – eller gense – reliefferne hvor Horus overvinder den farlige Seth i form af en lille griselignende flodhest. (Pias billeder)

På den anden side af Nilen ligger el Kab, hvor vi igen var næsten alene. Det er heller ikke tilladt at fotografere i disse grave. (Pias billede)

Vi så først de fire åbne grave fra Ny Rige (Pias billede):

Ahmose søn af Ibana, admiral, som fortæller om kampen mod Hyksos.
Paheri, Ahmose søn af Ibanas barnebarn.
Setau, nomark og Nekhbet-præst, 20. dynasti.
Renni, leder af Nekhbet-præsterne, begyndelsen af 18. dynasti.

Vi kørte derefter ud i wadien, Wadi Helal, hvor der er flere små templer samt klippeindskrifter.

Først kørte vi længst ud til et tempel for den lokale gudinde Nekhbet og Hathor bygget af Thutmosis IV og hans søn Amenhotep III.

I templet er der Hathor-søjler og relieffer med farve bevaret.

Thutmosis IV og Amenhotep III.

Næste stop var den såkaldte Gribbeklippe og en anden klippe overfor, begge med klippeindskrifter. Gribbeklippen hedder sådan pga. sin form, der med god fantasi ligner en grib.

På klippen overfor Gribbeklippen var der indskrifter fra bl.a. Pepi I’s tid i 6. dyn. og flere fra Ny Rige som disse, hvor gribbegudinden Nekhbet tilbedes.

På Gribbeklippen fandt vi endelig rigtige forhistoriske klipperistninger.

Forhistoriske klipperistninger.

Et andet lille tempel kaldet el-Hammam (‘badehuset’) for guden Thot, opført af vicekongen af Nubien Setau (dog ikke den samme som i en af klippegravene) under Ramses II.

Overfor ligger et lille ptolemæisk klippetempel.

Templet var også for Nekhbet, og loftet var fint dekoreret med en række gribbe i midten og Hathor-hoveder og ptolemæiske kartoucher på skift på hver side.

På DÆS-rejsen i 2004 kiggede vi over den store mur på den anden side af vejen og jernbanen. Denne gang kørte vi bare forbi. På Egyptian Monuments (link nedenfor) kan man læse mere om, hvad der findes bag muren. (Pias billede)

I farten fik Pia også et billede af Mo’alla med Ankhtifis grav fra 1. Mellemtid, som vi også havde besøgt i 2004. (Egypt Sites og Tour Egypt om Mo’alla)

Tell Edfu hjemmeside med årlige rapporter

el Kab, Osirisnet bl.a. med billeder fra de fire åbne grave.
el Kab, Egyptian Monuments