Lise Manniche er lige kommet hjem fra Ægypten og har sendt mig billeder og tekst fra Sfinks-alléen og Abu el-Hagag-moskéen i Luxor.

Februar 2010:
To større projekter føjer endnu fascinerende udflugtsmål til alt det, der allerede er at se i Luxor: Sfinks-alléen til Karnak og Abu’l Haggag-moskéen i Luxor-templet. De nedenstående bemærkninger er baseret på selvsyn samt et foredrag holdt af Mansour Bouraik i Mumiemuseet 6. februar 2010.

Den omkring 2 km lange sfinks-allé mellem Luxor- og Karnak-templerne har i det seneste år været under udgravning, og i de forgangne par måneder er der sket store forandringer. Hele alléen er blevet opdelt i tre sektioner. Den første (mod Karnak) har været tilgængelig i lang tid. Den tredie (mod Luxor) blev i slutningen af 2009 fritlagt af en ”field school” under ledelse af Mark Lehner, der dækkede udgravningen med et godt lag sand (her stod tidligere en stribet moske). Ægyptiske arkæologer, der står for projektet, måtte derefter fjerne sandet for endnu engang at åbenbare de sfinx-baser og andet, der lå under. Husene helt ned til den protestantiske kirke blev revet ned, og kirkebygningen bliver med samt dens nabo, en koptisk kirke, senere flyttet eller nybygget på en anden matrikel. Midtersektionen af alléen var den mest problematiske, da den var bebygget med et slumkvarter, hvis septictanke hvilede direkte på gamle sfinkser. 700 personer måtte eksproprieres, og man måtte konstatere, at sfinxerne her var i en sørgelig stand. Nybyggeriet på østsiden kommer med tiden til at ligge på en attraktiv adresse!

Længere mod syd, nær Heritage-centret, havde sfinkserne det lidt bedre. Heromkring blev der også fundet rester af romerske vinpresser samt fundamenter og søjlerester af et kapel fra 18. dynasti. Lerstenene bar Tuthmosis IIIs kartouche. Dette er umådeligt interessant, da det beviser tilstedeværelsen af et mål for en procession tidligt i 18. dynasti, inden Amenophis III byggede Luxor-templet.

Der er fundet rester af den gamle brolægning, og den bliver koblet til den nye. Tanken er, at der skal åbnes en vej langes hele østsiden af sfinks-alléen for kørende turister. Forhåbentlig får fodgængere mulighed for at færdes i selve alléen.

I 2007 udbrændte det indre af Abu’l Haggag-moskéen, der blev bygget inden i/oven på Luxor-templet til minde om en sufi sheikh, der døde i 1243. I maj samme år havde Mansour Bouraik fra SCA inspiceret og fotograferet dens indre. Branden gav mulighed for en dialog med familien, der ejer moskeen, om et restaureringsprojekt. SCA fik tilladelse til at opmåle og kopiere de relieffer, der inden branden havde været dækket af hvidkalket puds, hvis SCA til gengæld ville stå for genopbygningen af moskéen, der havde været ombygget adskillige gange. Den fremstår nu i fornem stand højt oppe over Ramses IIs søjler og arkitraver.

De lokale bruger moskéen til at slappe af i og tjekke de sidste beskeder i deres mobiltelefon. I kvindernes afdeling beder de til Mekka – og til Ramses IIs kartouche.

Til al held er reliefferne ikke atter smurt over med puds, men fremstår klare og i god stand. Der er adgang for besøgende uden for bønnetiderne. Imamen er en venlig mand, og det er muligt at fotografere (man lægger naturligvis en skilling til ham og moskéen). Der er ikke plads til grupper, og man skal være opmærksom på ikke at stå i vejen for dem, der går rundt om kapellerne derinde.

Reliefferne har interessante detaljer. Christian Leblanc har stået for kopieringen af dem, og der kommer sikkert en publikation af dem.

Teksten i den smalle gård foran bederummet siger klart og tydeligt, at ”Ramses II gjorde den (bygningen) som et monument for sin fader Amun” i forbindelse med den skønne Opet-fest. Fra dette punkt er der også fin udsigt til bagsiden af den 1. pylons østtårn, som man ellers kun har kunnet skimte i den smalle passage ved indgangen til 1. gård.

Tak til Lise for billeder og tekst.

Se også Janes Luxor News om Mansour Boraiks foredrag.
Flere billeder af Abu el-Hagag fra DÆS-rejsens sidste dag (der var ikke noget problem i at besøge den med ca. halvdelen af gruppen på 10-12 personer).

Tilføjelse 17. feb.:
Se også en nylig artikel i al-Ahram Weekly om Sfinks-alléen med gode billeder fra udgravningerne.