Jeg har for nylig bestilt to nye bøger, som jeg glæder mig til at læse. Den ene er dog ikke udkommet endnu, men man sparer lidt ved at bestille den nu.

Salima Ikram og Aidan Dodson har redigeret et festskrift til Barry Kemp i to bind:
Beyond the Horizon. Studies in Egyptian Art, Archaeology and History in Honour of Barry J. Kemp.
Paperback, 640 sider. Det koster $42.50 eller LE 180.00, hvis man køber det i Ægypten, da det er udgivet af AUC Press. Det er muligt at betille det gennem deres hjemmeside (men det kan godt drille lidt): AUC Press

Jeg ved ikke, hvilke artikler der findes i festskriftet, men der er helt sikkert mange interessante bidrag. For det første har Kemp haft en stor betydning for udviklingen af ægyptisk arkæologi og især forståelsen af Amarna, og redaktørerne borger også for kvalitet.

Den anden bog er skrevet af André Veldmeijer og handler om Tutankhamons fodtøj i videre forstand med bidrag af flere forskellige udover André selv, bl.a. Fredrik Hagen, som nu er lektor i ægyptologi på Københavns Universitet.

André Veldmeijer, Tutankhamun’s Footwear. Studies of Ancient Egyptian Footwear (with contributions by: Alan J. Clapham, Erno Endenburg, Aude Gräzer, Fredrik Hagen, James A. Harrell, Mikko H. Kriek, Paul T. Nicholson, Jack M. Ogden and Gillian Vogelsang-Eastwood).
312 pages, 413 illustrations [292 illustrations in full colour, 50 illustrations in black and white and 71 line drawings], hard cover, A4 size, high quality paper. Den kan købes gennem Drukware for €77.50, eller hvis man bestiller inden 20. april koster den €69.75.
Se eksempel fra bogen som pdf.

Og andre pdf-artikler om fodtøj af André også med meget flotte rekonstruktionstegninger: PalArch og BMSAES 14.1, BMSAES 14.2

Da vi på DÆS-rejsen i 2009 var med Barry Kemp i Amarna, var han i gang med at læse korrektur på en bog, som han havde skrevet sammen med Anna Stevens. Der er også et bidrag af André Veldmeijer:

Barry Kemp & Anna Stevens (with contributions by Mark Eccleston, Marc Gabolde and André Veldmeijer) Busy Lives at Amarna: Excavations in the Main City (Grid 12 and the House of Ranefer, N49.18), Volume I: The Excavations, Architecture and Environmental Remains; Vol. II: The Objects (EES Excavation Memoir 90-91) Egypt Exploration Society, 2010.
De er ikke udkommet endnu, men jeg fandt dem i Museum Books’ nyeste bogliste.

Man kan læse om Ranefers hus, N49.18 på Amarna Projects hjemmeside, hvor der også er mere om de tidligere udgravninger af huset i 1921.

AUC Press har også en anden Amarna-bog af Aidan Dodson, Amarna Sunset: Nefertiti, Tutankhamun, Ay, Horemheb, and the Egyptian Counter-reformation.
Dec 2009. 192pp. Hardbound. $24.95 / LE 120.00
AUC Press 

Det var samme emne, som Aidan talte om til Birkbeck-seminaret om Amarna, som vi var med til på DÆS-rejsen til London i 2008.

Har nogen læst den?