Efter Boston og Chicago gik turen til Philadelphia, hvor jeg tilbragte nogle dage på University of Pennsylvania Museum. Her er nogle billeder fra deres ægyptiske samling.

Noget af det mest interessante på dette museum er fra Clarence Fischers udgravninger i Memphis 1915. Han fandt Merenptahs palads, og flere søjler og porte fra dette, kan nu ses i Philadelphia. De to bagerste søjler er fra Memphis – de er begge delt i to, da der ikke er højt nok til loftet. Det samme gælder den store port bagerst. Langt de fleste genstande på museet stammer fra udgravninger, museet egne og bl.a. Petries.

Sfinksen med Ramses II’s navn, som står centralt mellem Merenptahs søjler og foran den største port (med billede fra Memphis imellem), kommer fra Petries udgravninger i Memphis 1912. Den blev fundet samtidig og i nærheden af den store dobbeltstatue af Ramses II og Ptah på Glyptoteket. Petrie var ked af, at dens ansigt var så dårligt bevaret, men den er ganske imponerende endda.

En lille model af tronsalen i Merenptahs palads i Memphis. Det meste af de øvre vægmalerier er fri fantasi, men resten (det nederste af væggene, søjlerne og tronpodiet) var bevaret, da paladset blev fundet i 1915. På et tidspunkt havde der været brand i paladset, hvilket faktisk var med til at bevare det.

På UPenn Museum har de det eneste kendte maleri bevaret fra Nefermaats kapel i hans og hustruen Atets mastaba i Medum. Det er (en del af) Nefermaats navn og titler.

I nogle rum ved siden af ‘Memphis-delen’ af udstillingen i underetagen kan man stadig se Amarna-udstillingen  ‘Amarna – Ancient Egypt’s Place in the Sun‘ (se tidligere indlæg). Her er et relief, som blev genanvendt til base for en sfinks, deraf formen. I indskriften står der, at det er Akhenaten og datteren Meritaten øverst, og at det oprindeligt hørte til en af de såkaldte ‘solskygger’ (‘sunshades’). De udhulede felter var sandsynligvis tidligere fyldt med fajance.

På Amarna-udstillingen ses også to gulvmalerier fra Maru-Aten, hvorfra Glyptoteket også har to. Ved siden af er der en dørstolpe fra Nordpaladset med Meritatens navn, hvor der oprindeligt stod et andet navn – muligvis Nefertiti. Det er her fra vi ved, at Nordpaladset tilhørte Meritaten og en anden før hende (altså evt. Nefertiti). Blokken længst til højre er den nedre del af et ædetrug med en tyr, igen ligesom det der findes på Glyptoteket.

Underetagen med den ægyptiske samling kaldes ‘Lower Egypt’, og der er, som man kunne se, ikke så højt til loftet (både Merenptahs søjler og størte portal er som nævnt delt i to). Det var oprindeligt meningen, at arkitekturdelene fra Merenptahs palads skulle have stået i den øvre etage (‘Upper Egypt’), men man mente ikke, gulvet kunne bære. Som det ses her, ville der eller være bedre plads, og det har også med nyere undersøgelser vist sig, at det godt ville kunne lade sig gøre. Der er planer om at flytte om på udstillingen engang i fremtiden.

Statuen på billedet ovenfor ses her forfra. Den bærer Ramses II’s navn, men den er sandsynligvis omarbejdet fra en statue fra Mellemste Rige.

En anden statue på denne etage er den øvre del af en Osiris-statue af Ramses II fra hans tempel i Abydos. Han kigger nedad, da den store statue blev set nedefra.

Det sidste billede er en sten med en fordybning til en nedre dørtap i form af en bagbunden fjende. Den stammer fra templet i Nekhen/Hierakonpolis og er fra 1-2. dynasti.

Det er muligt at overnatte med sfinksen i Philadelphia: 40 winks with the sphinx.