Sakhmet-statuer findes på såvel Nationalmuseet som Glyptoteket i København. I England mødte jeg hende også flere gange …

Her er hun i Liverpool på World Museum, hvor den gode Belzoni åbenbart har været på færde. Læg mærke til, hvordan solskiven laves sammen med den brede bagpille, så kun lidt af den rager ud.

Forfra ses bare solskiverne. Der stod to Sakhmet-statuer i World Museum på vej op til den ægyptiske samling. Statuen til højre er den med Belzoni-indskriften.

Et Sakhmet-hoved på Manchester Museum med samme type solskive, hvor siden er knækket af, så det ser lidt underligt ud.

De stående Sakhmet-statuer på trappen på British Museum mangler solskiverne, som det ofte er tilfældet.

    

En anden siddende Sakhmet på BM.

Her er det to af hver. I alt har de altså 2+1+4 = 7 udstillede Sakhmet-statuer på British Museum.

Og en lidt anden vinkel, hvor siden af solskiven igen ses.

Jeg fik heldigvis også tid til at besøge Sakhmet i New Bond Street (jvf. tidligere indlæg).

Lidt tættere på.

Der er også mange Sakhmet-statuer, som stadig befiner sig i Mut-templet i Luxor for ikke at tale om i Amenhotep IIIs dødetempel Kom el Hettan. Da jeg var i London, var det så heldigt, at Hourig Sourouzian holdt årets Summer Lecture for Friends of Petrie. Hun fortalte bl.a. om de seneste statuefund og -restaureringer i Kom el Hettan samt om planerne for et kommende Open Air Museum. Her indgik også de mange Sakhmet-statuer, som hun ønsker at opstille tæt sammen langs to sider af en åben gård.

Og så lige til sidst: Sakhmet-sko, som kan bestilles på nettet (jeg blev gjort opmærksom på dette gennem facebook, hvor en anden fortalte om Amon-Ra-sko…;-).