Her i det sidste indlæg om Museo Egizio i Torino vil jeg bl.a. vise ting fra italienernes udgravninger i Deir el Medina (jvf. også Khas grav) og Dronningernes Dal foruden flere berømte papyri.

Oppe på 1. sal er der mere lys og en mere traditionel udstillingsstil.

Her er der bl.a. fund fra Ramses IIs dronning Nefertaris grav i Dronningernes Dal og en lille model af graven, hvor man kan træde op og kigge ned i den.

De eneste rester af en mumie, der blev fundet i Nefertaris grav, er disse knæ, som altså muligvis er dronning Nefertaris.

Nefertari havde også madpakker med, der ligner dem, vi kender fra Tutankhamons grav.

En anden komplet grav fra Gebelein dateres til 5. dynasti med denne tidlige mumie, hvor armene og benene er viklet ind for sig og ansigtet malet på. Bemærk skægstubbene.

Fra hans grav kommer bl.a. disse reb. Det fremgår ikke, om det er en del af gravudstyret eller snarere reb anvendt i forbindelse med begravelsen til f.eks. at hejse kisterne ned i gravkammeret.

Udover Kongepapyrussen har museet flere andre berømte papyri.

Et kort over Wadi Hammamat. (se wikipedia)

En plan over Ramses IV’s grav.

For ikke at tale om den Erotiske Turinerpapyrus.

Fra de italienske udgravninger i Deir el Medina stammer flere ostraka. Her er det slangegudinden Meretseger (‘Hun som elsker stilheden’), der boede på toppen af det pyramideformede bjerg .

Og den kendte danserinde, der går i bro.

I Deir el Medina blev dronning Ahmes Nefertari tilbedt sammen med sin søn Amenhotep I. Her ses hun i form af træfigurer og på steler og ‘armlæn’ af træ.

Her ses et ‘armlæn’ med Ahmes Nefertari og Amenhotep I lidt tættere på. Det er tydeligt, at hendes hud er sort som Nilens frugtbare muld. Det menes, at ‘armlænet’ har hørt til en form for bærestol til en gudestatue.

Da jeg uden at have tænkt yderligere over det har afsluttet mine seneste museumsbesøg med katte og kattedyr, så kommer her en samling stående kattemumier til sidst.