I efteråret 2010 var jeg i Bruxelles for at holde foredrag om Glyptotekets Petriefund.

Musée du Cinquantenaire er et af de fire museer, som hører under Musées Royaux d’Art et d’Histoire i Bruxelles. De har de en fin ægyptisk samling, hvor der også er mange fund fra Petries udgravninger.

Jeg var bl.a. interesseret i at se deres del fra Atets kapel i Medum (Nefermaat og Atets grav) med den særlige type relief, hvor figurerne er ifyldt med farvet pasta. Glyptoteket har to relieffer fra Atets kapel, som blev taget ned af Petrie i 1910 efter aftale med Maspero, der var chef for Antikvitetstjenesten. Han fjernede også Nefermaats mere komplette kapel, der forblev i Ægypten, hvor det i dag er udstillet på museet i Cairo.

I 1921-22 gravede Petrie i Sedment ved den sydlige indgang til Fayum-området. En grav tilhørende en mand ved navn Seti havde haft et loft støttet af seks ottekantede piller af kalksten. En af disse piller er nu på Glyptoteket og en anden i Bruxelles. Jeg har tidligere set to andre i Chicago og Philadelphia. De to sidste forblev sandsynligvis i Sedment, men Petrie har heldigvis kopieret indskrifterne på dem alle seks.

Marcelle Baud fik i 1924-28 til opgave at fremstille en kopi af Nakhts grav, TT161 i den thebanske nekropol Dra´Abu el-Naga´. Hans udgangspunkt var fine kopier lavet af Robert Hay omkring 100 år tidligere. Bauds kopi er for nylig blevet restaureret.

Sammen med kopien af Nakhts grav forklares dens historie og tiden, da Nakht levede. Han var gartner for Amon på Amenhotep IIIs tid. Her ses en model af et hus i Deir el Medina med et foto af byen som baggrund samt nogle fragmenter af gravmalerier, gravfund og ostraka.

Bemærk i øvrigt, at Nakht med TT161 ikke er den samme som Nakht med TT52, som flere nok har besøgt. Lise har skrevet om Hays kopier af TT161 i JEA 72 (1986), 55-78

En lille krokodillemumie tiltrak sig også min opmærksomhed, da vi har to af slagsen på Glyptoteket fra Petries udgravninger i Hawara. Den har helt sikkert kendt bedre dage.

Benindlæg til møbler fra Kerma i Nubien med bl.a. en struds og en giraf med vinger (?).

Dette portræt menes at forestille Ptolemæus VIII, der blev kaldt Physkon (gr. ‘ølvommen’, på engelsk ‘potbelly’). Han blev konge, da hans bror Ptolemæus VI døde, efter først at have myrdet dennes søn med Kleopatra II, Pt. VII. Han giftede sig med Kleopatra III, som var søster til den myrdede Pt. VII… Han var ikke særlig populær og måtte på et tidspunkt flygte til Cypern. Jo mere man læser om Ptolemæerne, jo mere kan man undre sig over, at de faktisk regerede Ægypten i 300 år frem til Kleopatras endeligt i 30 f.Kr.

‘Kleopatras verden’ åbner i næste uge på Glyptoteket. Se også Glyptotekets hjemmeside.

En sjov måde at udstiille prædynastiske køllehoveder på.

Denne lille ‘båd’ af alabast med hoveder hører også til i Ægyptens tidlige historie.

Relieffet med en af Amenhotep III og Tejes døtre er med rette berømt.

Som så ofte på museer kan det være svært at få gode billeder gennem glasmontrer, da der er meget genskin, som reflekteres i glasset. Her er det afdelingen for Mellemste Rige.

… hvor det dog lykkedes med en model af et kornmagasin fra 1. Mellemtid/det tidlige Mellemste Rige.

Lad mig afslutte med den allestedsnærværende Sakhmet.

Officiel hjemmeside om den ægyptiske samling på Musée du Cinquantenaire.