Efter en dejlig uge i Luxor må det være på tide at komme med et indlæg her på bloggen. Jeg har også en del materiale fra sidste år, hvor jeg var her i november og fra Ruth og Kurt, som var her lidt senere. Det må dog stadig vente lidt, da jeg gerne vil fortælle om South Assasif og især samle de forskellige links.

Vi var så heldige, at vi fik lov til at besøge South Assasif Conservation Project under ledelse af Elena Pischikova. De var netop gået i gang med arbejdet overfor Ramesseum, hvor tre grave fra det kushitiske 25. dynasti nu bliver konserveret.

TT223 Karakhamun, præst
TT391 Karabasken, borgmester
TT390 Irtieru, kvindelig skriver (!) – denne grav så vi ikke

Kvaliteten af reliefferne er utrolig fin, men gravene blev anlagt på et sted, hvor klippeundergrunden er af dårlig kvalitet. Reliefferne fra vægge og loft er fundet i tusindsvis af stykker, så der venter et kæmpe restaureringsprojekt.

Historien om hvordan gravene blev fundet igen, selvom man troede, de var ødelagt for altid, kan læses på projektets egen hjemmeside med mange billeder. Derudover er der flere links til artikler og gode referater fra foredrag på Jane Akshars Luxor News:

South Assasif Conservation Project 
Foto med placering af de tre grave fra South Assasifs hjemmeside
Artikel af  Elena Pischikova fra British Museums online journal 12 med link til anden artikel
Luxor News 1    
Luxor News 2       
Heritage Key med billede fra Karakhamons astronomiske loft

South Assasif Conservation Project søger sponsorer – som Elena siger, er det svært at finde, når der er tale om Sentiden. Det er muligt at blive ven af projektet for 15 Euro/ 25 USD om året, hvor man bl.a. vil modtage et nyhedsbrev. Se mere her : become a sponsor.