You are currently browsing the category archive for the ‘Diverse’ category.

Et medlem af DÆS skrev til os og spurgte, om vi kendte nogle ruiner, som hun og hendes mand havde bemærket på krydstogt mellem Kom Ombo og Edfu.

Vi fik dette billede, men hverken Elin eller jeg havde svaret. Jeg sendte det derfor videre til belgieren Dirk Huyge (Royal Museums of Art and History, Bruxelles), som har arbejdet mange år i el Kab. Han svarede følgende:

“Yes, of course, I know the site. It is Gebel Serag, a gigantic late Roman-Byzantine fortress about 20 km south of Edfu on the east bank. Surrounded by huge walls with towers. An absolutely superb site, a true Pompei, and, as far as I known, not much work has been done there apart from some rescue excavations by Egyptians on the occasion of railroad construction (about which nothing has been published, I suppose).”

Dirk sendte også et billede fra google earth af dette romersk-byzantinske fort. Så nu kan alle på krydstogt mellem Kom Ombo og Edfu holde øje med Gebel Serag.

Lise har sendt mig billeder af obeliskerne i Rom og tilhørende beskrivelser.

Tine ønskede sig en liste over obelisker i Rom. Jeg har her sorteret dem efter omtrentlig, hvornår de kom til Rom. Jeg har primært valgt billeder, der viser obeliskernes nuværende miljø.

NB Ikke alle oplysningerrne er blevet efterprøvet til dette formål. Mange har meget passende været knyttet til et Isis-tempel, hvoraf der fandtes flere i byen.


Piazza del Popolo
32,77m
Tre sider udsmykket af Sethos I, den fjerde af Ramesses II, der rejste den i Heliopolis.
Flyttet til Circus Maximus af Augustus i 30 f.Kr. Væltede i 6. årh. Udgravet i 1587, repareret (forkortet lidt) og i 1589 rejst på pladsen.


Trinità dei Monti
13,92 m
Romersk (mindre) kopi af obelisken på Piazza del Popolo med fri udgave af indskriften. Stod oprindelig (på Cæsars tid) i historikeren Sallusts have. Lå på Piazza S. Giovanni fra 1734, derpå i 1789 flyttet til sin nuværende plads over den spanske trappe.


Piazza di Montecitorio
21,79 m
Rejst af Psammetik II (595-589 f.Kr.) i Heliopolis. Flyttet til Rom af Augustus i 10 f.Kr. og brugt som viser i solur på Marsmarken. Væltede i 10. el. 11. årh, gik i fem stykker, genfundet i 1748. Flere paver ønskede at restaurere den, men det lykkedes først for Pius VI. En latinsk indskrift på basen fra 1792 fortæller hele historien.


Piazza dell’Esquilinio
14,7 m
Rejst af Augustus ved hans mausoleum. Uden indskrift. Væltede, gik i fire stykker. Genfundet og i 1587 genopsat foran S. Maria Maggiore.


Piazza del Quirinale
14,7 m
Rejst af Augustus ved hans mausoleum. Unden indskrift. Væltede, gik i tre stykker. Genfundet 1781, i 1786 genopsat ved pavernes sommerresidens på højen


Peterspladsen
25,37m
Ubeskrevet. Bestilt af Augustus til opsætning i Alexandria i 1. årh. f.Kr. Flyttet til et circus på Vatikan-området af Caligula (37-41 e.Kr.). Lagt ned 9. maj 1586 og slæbt til Peterspladsen, indviet der 26. september.


Piazza Navona
16,54m
Bestilt og rejst ved Iseum af Domitian ved hans kroning i 81 e.Kr. Flyttet til Circus Maxentius ved via Appia af Maxentius (306-312 e.Kr.). Væltede og gik i fem stykker i det 6. årh. Repareret i 1648 og i 1649 rejst på Berninis fontæne på pladsen.


Piazzale del Pincio
9,25 m
Rejst af Hadrian (117-138 e.Kr.) for Antinous i Tivoli. I det 3. årh. flyttet til Circus Varianus. Væltede. Købt af pave Clement XIV i det 18. årh. og flyttet til Vatikanet. I 1822 flyttet til nuværende sted.


Piazza Santa Maria sopra Minerva
5,47 m
Rejst af Apries (589-570 f.Kr.) i Sais, opsat i Iseum af Diokletian (død 312 e.Kr.). Genfundet 1665, i 1667 sat på elefantpiedestal af Bernini.


S. Giovanni in Laterano
32,18m (lille stump er i museet i Napoli).
Udhugget af Tuthmosis III, men først rejst af Tuthmosis IV i den østlige del af Karnak-templet, hvor basen blev fundet. Også indskrift af Ramesses II.
Konstantin I ville tage den til Konstantinopel, men han døde, inden den var kommet længere end til Alexandria. Konstantin II fik den til Circus Maximus i 357 e.Kr., men langt senere væltede den, gik i tre stykker og blev glemt. Rejst på Lateran-pladsen 3. august 1588.


Villa Celimontana
2,68 m +
Den manglende nederste del af denne obelisk lå engang i Iseum Campense, men er nu forsvundet (nyt stykke inkluderet i nuværende opstilling).
Rejst af Ramesses II. Stod (i det 14. årh.) i 100 år ved Capitol, hvor den væltede. I 1582 skænket til til Ciriaco Mattei, der opsatte den i sin villa (den eneste obelisk i privat eje). Efter Napoleonskrigene flyttet til sin nuværende plads i parken ved villaen.


Piazza della Rotonda
6,34 m (1 m mangler)
Rejst af Ramesses II i Heliopolis. Flyttet til Iseum Campense. Derpå rejst ved Capitol. I 1711 anbragt i delfinfontæne på pladsen.


Piazza di Termini
9,25 m
Rejst af Ramesses II i Heliopolis. Udgravet i Iseum 1883 (dens makker er nu i Firenze), anbragt på pladsen i 1887, men flyttet lidt længere ud til siden i 1924. I 1934 dedikeret til faldne soldater fra slaget ved Dogali i Ethiopien i 1887.

Mange tak til Lise for obeliskerne i Rom!

Se også mit indlæg om ægyptiske samlinger i Rom og Lises om Nilmosaikken i Palestrina.

Lise har lige været i Rom og har sendt mig følgende.

Er man i Rom og interesseret i forholdet mellem Ægypten og Rom i oldtiden, bør man tage en tur til Palestrina (bus fra Anagnina metrostationen koster 5 euro for en returbillet, køreturen tager en lille time). Man kører mod øst ud imod bjergene, ganske vist gennem et ret uinteressant, industripræget landskab – men belønningen venter forude. Byen (hvor komponisten af samme navn blev født i 1500-tallet) er meget underspillet, ikke ligefrem forsømt, men med et stort, uudnyttet potentiale. Domkirketorvet var uddødt, men har som bagvæg en mur fuld af gamle bygningsrester. Det er muligvis anderledes om sommeren – men den lørdag i marts var jeg stort set den eneste turist i byen.

Man kommer primært til Palestina på grund af Mosaikken (4,31 x 5,85 m) (fig.1), et prægtigt gulv med Nillandskab, der blev udført en gang i det 2. årh. for at smykke apsis i en stort anlagt helligdom i flere terrasser med grotte for Fortuna Primigenia, her assimileret med Isis (læs mere i Papyrus 19/2, s.27-35). Efter en tur til Rom i 1700-tallet for at blive restaureret blev mosaikken inkorporeret i Palazzo Barberini, der ligger ovenover den oprindelige helligdom, lige på dens akse. Nu er den endnu engang blevet pillet fra hinanden (her har mosaikker jo en fordel) og er anbragt i lodret position på øverste etage i museet.

Den er så smuk og velbevaret, at den ganske får en til at tabe pusten, og man kan bruge en rum tid med at rejse rundt i landskabet, der rummer både eksotiske dyr, genkendelige, ægyptiske arkitekturelementer (fig.2) og folk fra alle sociale lag, der sejler rundt, holder fest og går i processioner.

Selve helligdommen er udgravet og kan besøges. Det mest interessante er at gå helt ned i byen og ind gennem porten bag domkirken (anbragt ovenpå det gamle Jupitertempel), hvor man så befinder sig på helligdommens nederste niveau. Her ligger der endnu rester af en fornem fiskemosaik (fig.3), lagt som pendant til Nilmosaikken, som oprindelig befandt sig på 2. etage.

Mange tak til Lise for billeder og tekst! Jeg håber mere følger, da hun bl.a. har fotograferet 11 af Roms 12 obelisker ‘i mange forskellige belysninger og vinkler’.

Se også et indlæg på Glyptotekets blog om et romersk relief med Nillandskab.
I øvrigt kan nævnes, at Glyptoteket viser udstillingen ‘Kleopatras verden’ 29. april – 7. august.

I øjeblikket er det svært at tænke på andet end situationen i Ægypten og håbe, det ender godt for ægypterne. Diverse almindelige indlæg om museer og andet må vente.

Følg DÆS’ facebook (evt. via DÆS-hjemmesiden), og i øvrigt opdateres Andie Byrnes blog løbende: http://egyptology.blogspot.com/

Hvis man er på facebook anbefales det også at følge: ‘Egyptologists for Egypt. Supporting the people’s demands’

WordPress har sendt mig følgende resumé af denne blogs statistik for 2010. Det med rotterne hænger vist sammen med, at mit billede af rotter i Karni Matta templet i Indien (indlæg: Hjemme fra Indien) kommer frem, når man googler billeder af  ‘rotter’. Det må bare undre dem, der klikker, at det så handler om Ægypten…

Tak til alle der har fulgt med i 2010! Og især til dem der har hjulpet med billeder og tekst! I den sidste tid har jeg ikke været så flittig (på bloggen altså!), så der er flere indlæg i skuffen, som venter på at komme ud. De er på vej sammen med nye. I morgen tager jeg til Tokyo (er pt. i Yokohama), og de har efter sigende en mumie på deres Nationalmuseum. Et indlæg om ‘Ægypten i Japan’ bliver det sikkert også til!

The stats helper monkeys at WordPress.com mulled over how this blog did in 2010, and here’s a high level summary of its overall blog health:

Healthy blog!

The Blog-Health-o-Meter™ reads Wow.

Crunchy numbers

Featured image

About 3 million people visit the Taj Mahal every year. This blog was viewed about 30,000 times in 2010. If it were the Taj Mahal, it would take about 4 days for that many people to see it.

In 2010, there were 91 new posts, growing the total archive of this blog to 353 posts. There were 494 pictures uploaded, taking up a total of 81mb. That’s about a picture per day.

The busiest day of the year was March 23rd with 238 views. The most popular post that day was Fra praktisk gris til Formand ….

Where did they come from?

The top referring sites in 2010 were networkedblogs.com, facebook.com, daes.dk, google.dk, and ghettodjoe.wordpress.com.

Some visitors came searching, mostly for rotter, kongernes dal, grand egyptian museum, tutankhamons grav, and kongernes dal egypten.

Attractions in 2010

These are the posts and pages that got the most views in 2010.

1

Fra praktisk gris til Formand … March 2010
5 comments

2

Al-Azhar Parken i Cairo August 2007
1 comment

3

Om denne blog August 2007
6 comments

4

Hjemme fra Indien July 2008

5

Grand Egyptian Museum August 2007

Den engelske Dronning Elisabeth II uddeler ordner to gange om året til en række englændere, til nytår og til sin fødselsdag i juni. Dette nytår var Barry Kemp på listen, da han fik tildelt en CBE (Commander of the Order of the British Empire) .

“DIPLOMATIC SERVICE AND OVERSEAS LIST

C.B.E.
Professor Barry John Kemp. Senior Research Fellow, McDonald Institute for Archaeological Research, University of Cambridge. For services to archaeology, education and international relations (Egypt).”
http://www.london-gazette.co.uk/issues/59647/supplements/24

Tillykke til Barry Kemp!

Og husk at det altid er muligt at støtte arbejdet i Amarna: http://www.amarnatrust.com/

Som en del nok har bemærket, kom Dansk Ægyptologisk Selskab på facebook for noget tid siden. Indtil videre har siden 140 fans. Elin startede siden, og hun (mest) og jeg (lidt) tilføjer løbende de seneste nyheder indenfor ægyptologien og relaterede emner.

Det smarte er også, at Elin har gjort det muligt at følge disse opdateringer på DÆS-hjemmesidens forside uden af have en profil på facebook. Det har bl.a. også gjort, at jeg ikke har så dårlig samvittighed over, at jeg ikke pt. kommer med så mange andre nyheder her på bloggen bortset fra div. museumsbesøg, da det er muligt at følge med på DÆS-hjemmesiden/facebook. For at kommentere og være direkte med er det dog stadig nødvendigt at have en facebookprofil.

Birger Storgaard har sendt mig dette billede med en pakke svensk kamutknækbrød. For at fortælle hvor gammel melsorten kamut er, anvender de, som det ses, Tutankhamon sammen med pyramider! Selve bageriet hedder også Pyramidbageriet. Helsenyt fortæller, at kamut blev dyrket i det gamle Ægypten – er der nogen, der ved, om det stemmer?

Svar fra Lise 23.08.10:

Jeg købte denne pose Kamut i Toronto i 2002, og jeg gemte den, da jeg tænkte, at den havde “historisk” interesse. Her i landet markedsføres det bl.a. af Aurion, der sammenligner kornsorten med durum. At knytte den til det gamle Ægypten er et salgsfif. Ligesom med f. eks. fantasifulde historier om Cleopatras parfume er det svært at udrydde den slags lemfældige påstande, når de først er kommet i omløb. Kamut betyder på ægyptisk “kornaks”. Men det betyder ikke, at indholdet af posen er ægyptisk.

Hilsen fra Lise

Der har været lidt stille her på bloggen de sidste uger, da jeg har været på ferie i Italien. I den forbindelse besøgte jeg Torino og deres fantastiske Ægyptiske Museum.

Foran museet har de opstillet to kopier i dobbelt størrelse af en af deres 21 (!) Sakhmetstatuer.

På en anden plads i nærheden er der en stor kopi af den flotte Ramses II-statue på museet.

Og selv på turistbusserne kan man se, at byen er stolt af sin ‘ægyptiske forbindelse’.

Mere om Museo Egizio i Torino vil naturligvis følge! Se deres fine hjemmeside med bl.a. den foreløbige nyopstiling af fundene fra Khas grav i Deir el Medina: http://www.museoegizio.it/pages/hp_en.jsp

SCA, Supreme Council of Antiquities i Ægypten, har fået en ny og meget nyttig hjemmeside.

Her kan man bl.a. finde:
Adresser til SCA og hvem, der har ansvaret for hvad.
Lister over ‘åbne’ og ‘lukkede’ steder, som det koster 1000 $ at besøge (ikke komplet).
Museer i Ægypten.
Breaking News (er endnu ikke klar, men sandsynligvis bliver det nu her, man kan finde de officielle meddelelser om de seneste nye fund).
Udenlandske arkæologiske udgravninger.
Forskellige love og regler mm.

En meget nyttig hjemmeside, som man kan håbe vil blive løbende opdateret.

Tilføjelse 28.7.10: Andie Byrnes råder til ikke at stole på alle data på SCA-hjemmesiden: Egyptology News.

Arkiver

juni 2017
M T O T F L S
« jul    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930