You are currently browsing the category archive for the ‘John og Gitte Yardy’ category.

John Yardy har sendt mig følgende billeder og tekst, efter han har været på besøg hos Salah el-Masekh i Karnak.

Kongebroen foran Karnaks 1. pylon er tilsynladende færdigudgravet

Nej, hvor var det trist, at DÆS-rejsen til Luxor sidst i marts blev aflyst! På dette tidspunkt var revolutionens voldsomheder i Cairo ebbet ud, og Tahrir Pladsen ryddet op af flittige frivillige. Luxor var sit fredfyldte selv, som var tilfældet under hele revolutionen. Dog blev den korrupte borgmester på Vestbredden sat bag lås og slås, og Gitte blev interviewet på TV (på dansk) i forbindelse med det store arrangement “Egypt Moving Forward”, som blev holdt på den store plads foran Luxor-templet. [for ‘Egypt Moving Forward’, se Jane Akshars indlæg på Luxor News]

Lidt syd for kongebroen er udgravningen af kajanlægget midlertidigt standset. Her har DÆS-medlemmer gået, inden kajen blev blotlagt

Salah Elmasekh havde indvilliget i at vise Mette Gregersen og DÆS-holdet de sidste nye opdagelser foran Karnaks 1. pylon. Da besøget blev aflyst, foreslog Salah, at jeg selv kom på besøg og rapporterede tilbage om, hvad han gik og tumlede med. Så kunne holdet i det mindste få en fornemmelse af, hvad der rører sig foran Karnaks mægtige tempelanlæg.

I skygen af Karnaks flotteste bourgonvilla har Salah El-Masekh (tv) sit friluftskontor, mens Amonusers skindør ses længst til højre

Det må her nævnes, at Salah er en af de heldige, idet hans projekt ikke er blevet stoppet. Han har arbejdet uforstyrret under revolutionen, mens arbejdet på Sfinksalléen nu er standset, og det var endda planlagt, at selveste Berlusconi skulle være med til den officielle åbning af alléen d. 28. Februar!

Badeanlæget fra 300 f.Kr. står lige så flot, som dengang DÆS-medlemmer var her med Tine i efterår 2009

For ca. 1½ år siden var DÆS på besøg hos Salah, som er projektansvarlig for bl.a. det flotte restaurerede badeanlæg, som ptolemæerne opførte ca. 300 f.Kr. Siden da er der opdaget et endnu prægtigere badehus ca. 30 m. nordligere fra 300 e.Kr.

Det nyligt fundne badeanlæg fra 300 e.Kr.

Dette fund betyder, at man gennem 600 år har badet i området tæt ved den 1. pylon, og Salah mener, at der må have været noget særlig ved området. For at blotlægge anlægget måtte der fjernes en del af Karnak landsby på størrelse med en fodboldbane inklusive en moské.

Gulvfliserne er stadig intakte

Under husene har rester af dette anlæg ligget uforstyrret gennem alle de mange år. Fliserne og rester af søjlerne tilhørende husets indgangsparti er pænt bevaret, og man får straks en fornemmelse af husets fornemme status.

Stolpehuller i gulvet viser, hvor indgangen til forhallen var placeret

Man har fundet anlæg til de fire faser i forbindelse med romernes rituelle bade , bl.a. badekar til både varmt og koldt vand og et særligt område med gulvvarme, der virkede som en sauna.

Badekar til varmt vand med tydeligt afløb for overfladevand.

Fyrrum hvor luften blev opvarmet

Netop udformningen af varmeluftskanalerne under gulvet er enestående indenfor romersk bygningskunst. Hvor man før brugte søjler til at støtte gulvet, brugte man buer her.

Cirkelformet rum, hvor gulvet står direkte oven på en stor varmeluftskanal (sauna?). På søjlen midt på gulvet har der sandsynligvis stået en skål med duftende vædske

Endnu et badkar, formodentlig til den sidste del af baderitualet, nemlig det kolde brusebad!

Der er tydelige tegn på, at kvinder også brugte badehuset, da der er fundet bunker af amuletter, armbånd og skaller fra halskæder i afløbsrørene.

I kloakken under afløbsflisen med huller i fandt man et væld af smykker

Foran huset findes der en række rør, der ligner afløb til nedløbsrør. Dog er Salah meget i tvivl om funktionen, da ingen af bygningsværkerne i området (dvs. Karnaktemplet) viser tegn på, at det har regnet.

Hvad kan dette rør mon værre? spørger Salah. Der findes flere af dem gravet ned foran huset. Er de afløbsrør, som passer til evt. nedløbsrør fra taget?

Hvor stolt Salah end er af sit arbejde med badehuset, så er fundet af Amonusers (Weser Amon) skindør hans øjesten. I romersk tid er den sandsynligvis blevet fjernet fra Amonusers grav på Vestbredden, enten TT 61 eller 131, og brugt som en slidstærk granitgulvbelægning i badehuset, heldigvis med bagsiden opad.

Der er mange hieroglyffer på Amousers skindør

Salah sender en hilsen til alle sine DÆS-venner, og invitationen til at besøge ham gælder for alle DÆS-medlemmer.

Mange tak til John og Salah!
Se det tidligere indlæg fra DÆS-besøget i 2009 
Se Heritage Key om fundet af Amonusers (User) skindør med detaljebillede.

Reklamer

Her i efteråret har vi haft to DÆS-rejser til Berlin med Uffe Steffensen som rejseleder. Uffe bor pt. i Berlin, hvor han er phd-studerende på Humbolt Universitet. John Yardy var med på Berlin-rejsen i oktober, og han har sendt mig følgende billeder og tekst.

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Berlin er en historisk storby, ikke blot på grund af dens museer men også på grund af krig og en mur.

På samme gade som vores hotel findes disse to mindeplader fra 2. verdenskrig.

I den modsatte ende af byen tæt ved den amerikanske ambassade findes et mindesmærke, der på både smuk og dramatisk vis beskriver berlinernes vilde begejstring over murens fald.

Trods regn og kulde havde vi i Uffe en fremragende rejseleder og rundviser, som beherskede ikke blot det kulturelle, men også de praktiske og kulinariske aspekter af Berlin.

På turen besøgte vi Altägyptisches Wörterbuch (det store ægyptiske ordbogsprojekt under Akademie der Wissenschaften), som må siges at være lidt ud over det sædvanlige, man ellers får lov til at besøge i Berlin. Her er hovedparten af Richard Lepsius’ livsværk fra den Kongelige Preusiske ekspedition til Ægypten 1842-1845 opbevaret.

De ca. 2500 tegninger fra ekspeditionen blev samlet i godt og vel 100 bind. Fremgangsmåden for et trykt billede er vist på fotoet. Længst til venstre er en original tegning, vist nok efter en vægdekoration fra Meribs grav i Giza. Derefter blev tegningen farvelagt, så tæt på virkligheden, som det kunne lade sig gøre. Længst til højre vises det publiceret billede. På grund af de enorme omkostninger involveret blev der sparet lidt, så de trykte farver svarer ikke helt til den daværende virkelighed.

Ca. 10.000 papiraftryk (paper squeezes) af relieffer med tekst eller billeder er også opbevaret her.

Desværre viste det sig, at teknikken med vådt papir havde en katastrofal svaghed, da relieffets farvede overflade blev fjernet, idet den blev hængende på bagsiden af aftrykket.

Arkivet for selve hieroglyfordbogen består af knap 1,75 millioner indekskort (”Zettel”). For tiden arbejdes der på at udbygge og raffinere databasen, som kortene nu danner basis for, og målet er, at databasen bliver til en virtuel ordbog. Databasen er tilgængelig på internetadressen: http://aaew.bbaw.de.

Den ægyptiske samling i Berlin har nu hjemme i Neues Museum, som er nabo til Pergamonmuseet på Museumsinsel.

Vi havde fornøjelsen af Vera Blumenthal som guide i Neues Museum, hvor vi fik en glimende rundvisning.

Udover Nefertitis berømte buste findes der flere storslåede eksempler på Amarnakunst på Neues Museum.

Amarnakunstens endelige brud med ægyptiske kunsttraditoner er bedst set i denne profil af dronning Tejes hoved. Blottet for al pynt afspejler hendes prægtige ansigt en viljestærk personlighed.

Det blev bl.a. fortalt, at den seneste fortolkning af dette relief med Akhenaten og den konglige familie går ud på, at Akhenaten og Nefertiti ikke ser på hinanden men på Aten. Dvs. figurerne skal drejes 90 grader, så de konglige ser på Aten og viser os ryggen. Derved griber den mindste datter ikke ud efter Nefertitis ørering, men efter ankh-tegnet, der holdes i solstrålens hånd.

Ved den Nubiske samling var det Uffe, der viste rundt og holdt hele gruppens interesse fanget med sine kundige fortælinger.

Ligeledes havde Uffe meget at fortælle på Pergamonmuseet.

Der findes også noget fra Ægypten på Pergamonmuseet, som mærkværdigvis nemt kan overses.

Disse to mægtige søjler i rød granit var en del af et tempel til Juipiter, som romerne havde opførte i Libanon i det 1. århundrede e. Kr. Søjlerne stammer fra Ægyptens østlige ørken, givetvis fra Mons Porphyrites, som ligger 50 km vest for nutidens Hurghada. I tre århundrede var romerne alene om at bryde sten i området, som især er kendt for stenarten porfyr, en speciel mørk rødviolet granitart, som blev anvendt meget af tidens elite – derved opstod ordsproget ”born to the purple”. Mange af de søjler, som findes i nutidens Rom, især de flotte i Peterskirken, er eksempler på granit fra dette område.

Tak til DÆS og især Tine for at gøre turen mulig og en speciel tak til Uffe og holdet for en enstående lang weekend i Berlin. Skulle andre være fristet, kan jeg stærkt anbefale den spændende storby, som er både pæn og hyggelig samt en tand billigere end København.

Mange tak til John for billeder og tekst.

John Yardy har været i Luxor igen for nylig, og han har sendt mig følgende billeder og tekst.

Inspireret af Lise’s glimrende artikel om processionsvejene i Karnak og Luxor, Papyrus 30/1, tog jeg ved solopgang den første søndag efter Ramadan på fotosafri fra Luxor Tempel til Karnak langs Sfinksalléen. Strækningen er for tiden delt op i fem sektioner, da der stadig findes fire stærkt trafikerede veje på tværs af alléen.

Det var min oprindelige mening at returnere langs cornischen, men det var umuligt, da den ikke længere eksisterer mellem Chicago House og et stykke forbi Luxor Museum.

Belægningen på selve processionsvejen er færdiglagt fra Luxor Tempel til tværvejen (Mostafa Kamel) ved Emilo Hotel.

Mellem Mostfa Kamel og den protestantisk kirke er der kun foretaget prøveudgravninger, og billedet viser de sidste bygninger, der skal fjernes, før hele alléen kan blotlæges.

Strækningen mellem Tutankhamon street og El Mathaf (Museum street) mod syd. Belægningen er restaureret, og der er stillet blomsterkasser bag sfinxerne til venstre på billedet. Det ser ud til, at den koptiske domkirke går fri af selve belægningen, men så er der ikke plads til sfinkserne, blomsterkasser og støttemuren.

På østsiden af strækningen mellem El Mathaf og El Matar (Lufthavnsvejen) er der på gadeniveau lagt et 3½ meter bredt fortov med en ca. 80 cm høj beskyttelsesmur. Det er nok meningen, at turister skal kunne gå langs alléen på sådan et fortov.

Her bag Heritage Centre befandt DÆS-medlemmer sig sidste efterår. Siden da er den renoverede vejbelægning nået op til den oprindelige vejbelægning, som viser tydelig hjulspor, formodentlig fra Romertiden, da der blev fremstillet vin langs den del af alléen, og den skulle transporteres til forbrugerne. Der findes også her en støttemur til beplantninger bag sfinkserne.

Bag Heritage Centre mod syd med beplantning bag sfinkserne på østsiden af alléen.

Ved vejkrydset vest for Mut-templet kan man skimte Luxor-templet i horisonten. Som Lise skrev “Nektanebo I byggede en skøn vej til sin fader Amon, indesluttet af mure, beplantet med træer og gjort strålende med alskens blomster”. Mon ikke Zahis processionsvej bliver lige så smuk som Nektanebos.

Omkring vejkrydset er bygningerne forladt og klar til nedrivning. Dog er den blå og den gule bygning ikke rørt endnu, de er nemlig moskéer.

Væddere foran Khons-templet er blevet gravet fri, og der opføres en støttemur bag ved.

En del mere sokkel under væddere er nu blotlagt i forhold til det viste på Lises fig. 4.

Bag væddere har udgravning blotlagt bl.a. en buet stenvæg. Dog er stenene ikke kraftige nok for at være en del af havneanlægget, som findes lidt nord på foran Karnaks første pylon.

Bygningen, der husede Aboudis boghandel, er revet ned, og der er lagt græs på arealet. Der hvor New Winter Palace stod, er der nu en kæmpe plakat, som viser, hvordan det planlagte nybyggeri kommer til at se ud.

Mange tak til John for billeder og tekst – endnu en gang!

John Yardy har læst A Traveler’s guide to the Geology of Egypt skrevet af Bonnie M. Sampsell, 2003, AUC Press, Cairo. Han har skrevet en lille anmeldelse af bogen, hvor han varmt anbefaler den:

Da Atlantis’ fly krydsede den nordlige ægyptiske kyst på vej sydpå til Luxor, var ruten mere vestlig, end jeg havde oplevet før. Nej, hvor spændende, tænkte jeg, måske er oaserne til at få øje på. Umiddelbart var oaserne ikke til at tyde fra denne højde, men så var den der, den som ses allerbedst ovenfra, nemlig ”Den store sandsø”. Den var ikke til at tage fejl af, km efter km ligesom beskrevet i bogen, jeg lige havde læst.

Et par uger senere på turen hjem til Danmark var den ret så rutineprægede flyvetur fra Luxor til Sharm pludselig et eldorado af oplevelser. Godt nok havde millioner af års vind og vejr slidt gevaldigt på den østlige ørkens profil, men med lidt fantasi blev en nuværende cirkelformet bjergryg til en hidsig vulkan og tænk! Alle de sandfyldte kløfter havde engang båret rivende vandmasser ned til Rødehavet. Den dag i dag kan man fra 7 km’s højde stadig se, hvor al dette vand mundede ud ved kysten, ofte på steder hvor der nu findes en havn.

Den flere hundrede meter høje nordlig skrænt ved Dakhla Oasen. Skrænten var oprindeligt en flodbred dannet for 38 million år siden. Bemærk sandflugten ned ad skrænten fra det vindblæste Abu Tartur Plateau. Fra DÆS-rejsen 2009.

Bogen er skrevet på et let læseligt engelsk, og den canadiske forfatter har gjort alt, hvad der stod i hendes magt for at gøre emnet forståeligt for enhver. Samtidig er det en bog, man kan hygge sig med, til trods for at den omhandler alt fra ørkenens sand til Nilens vand. 

Sammenhængen imellem det gamle Ægyptens udvikling og de ressourcer, som var for hånden, har været altafgørende for opbygningen af verdens første store rige. Hvilke slags byggematerialer havde de til rådighed? Hvor fandtes disse ressourcer? Hvordan var egenskaberne – og til hvilke anvendelser blev materialet benyttet? Alle disse spørgsmål og mange andre finder man svar på i bogen. Sågar vi, som har oplevet ørkenen og oaserne med DÆS, får især svar på, hvordan landskabet er blevet til, samt hvor alt det sand kommer fra, og hvor det bevæger sig hen.

Bogen indeholder så meget viden, som kan relateres direkte til den retning det gamle Ægypten udviklede sig i, og alene af den grund kan bogen stærkt anbefales til alle, især nybegyndere i faget. Desværre var bogen ikke engang skrevet, da jeg begyndte at interessere mig for ægyptologi, men jeg er sandelig glad for, at jeg nu har læst den, for den gør ikke bare geologi men også ægyptologi en tand mere forståelig.

Bogen kan købes for 90 LE gennem det Amerikanske Universitet i Cairo: AUC online bookshop

Tak til John for denne boganmeldelse.

John og Gitte Yardy har også været i Luxor igen, og de har sendt mig følgende fra uge 6.

Vi er lige kommet hjem fra Luxor med en hilsen fra Salah Elmasekh [jvf. DÆS-rejsen 09s Dag 1].


Der arbejdes med ramperne

Der er gang i udgravning ved ramperne og kongebroen, da grundvandet står lidt dybere for tiden. I selve templet kan man nu vandre helt ned til den 10. Pylon og Euegetes port.


Ny trappe fundet med værkstedet ovenpå

Salah har fundet endnu en trappe på kajen svarende til de to, vi alle sammen har set. Udgravningen er dog besværliggjort af ruinerne af et værksted fra sen Romersk tid, som ligger ovenpå. Værkstedet har indeholdt et stort bageri, da der er fundet rester af flere bageovne.

Open air museum, restauration eller nedrivning?
Open air museum, restaurering eller nedrivning?

I Open-air museet er bygningen ved siden af indgangen ved at blive pillet ned eller rejst?
[Jvf. DÆS-rejsen 09s Dag 1 og artikel af Lise i det seneste Papyrus om bl.a. dette kapel opført af Amenhotep II  mellem Thutmosis Is to obelisker foran den 4. pylon. Det er meget muligt, at man enten vil gøre de to kunstige obelisker højere, så man kan se, hvad de er – eller rive dem ned igen, da de ser underlige ud…] .


Sfinks-alléen med ydermur på begge sider

Sfinks-alléen: Murerne omkring alléen fra der, hvor den gamle Politistation stod og frem til torvet foran Emilio hotellet er blevet revet ned i løbet af få dage i sidste uge.

Resten af ydemuren et par dage senere
Resten af ydemuren et par dage senere

Salah forklarede, at med hjælp af en lerstensmur og terrasseer skal der skabes tre niveauer, hvorfra alléen kan ses; fra trafikvejen, fra bag om sfinkserne og endelig fra selv processionsvejen.


Processionsvejen bliver genetableret

Det er en amerikansk udgravningsmission, som bruger projektet til at lære ægypterne op i udgravnings- og restaureringsteknik, som Salah var meget stolt af. [Mark Lehners feltskole, jvf. tidligere indlæg]
Prøvegravning foran den apostolske (protestantiske) kirke
Prøvegravning foran den apostolske (protestantiske) kirke

De mangler kun at rive den Apostolske kirke og to andre bygninger ned, før man kan blotlægge hele ruten til Karnak.


Aboudi ved Burger Palace

Aboudi har åbnet en ny boghandel mellem MacDonalds og Snacktime.


Bag Pashaens hus

Der er også et billede af højen ved siden af Pashaens hus.

Jeg [John] var til foredrag med over 200 gæster (flere sad på gulvet) forrige lørdag. Det var José Galan, som viste over 200 flotte billeder fra Djehutys grav TT11. Gravkammeret findes ved bunden af først en og så en anden skakt mere end 12 m ned, og den er dekoreret men i dårlig stand.

Flere detaljer på Janes Luxor News, både om ‘højen ved siden af Pashaens hus’ og et referat af José Galans foredrag. [Husk også dagbogen fra arbejdet i TT11]

Forresten var det varmt som sommeren med flere dage med 35 gr.

Mange tak til John og Gitte for billeder og tekst.
De sendte mig desuden bladet Luxor Times nr. 3, som er for udlændinge, der bor eller er på besøg i Luxor. Det koster 10 LE, og i dette nummer var der bl.a. en længere artikel med interview af Kent Weeks. Det er meningen, at de også skal starte en blog: www.luxortimesmagazine.blogspot.com, men der var ikke noget på bloggen endnu, da jeg kiggede.

John og Gitte Yardy holder ligesom sidste år jul i Luxor og har sendt mig en hilsen og et billede af, hvordan det går med Sfinksalléen.

24.12.09

Julehilsen fra et solrigt Luxor. Temperaturen hernede er en del over gennemsnit, og i mandags var den 31C, som er 4 grader over rekorden for d. 21. dec. Vi var til foredrag sidste lørdag på mummiemuseet, og der var fuldt hus, da mange ville vise sidste respekt for Kent Weeks’ kone, som druknede i Nilen lørdagen før (se Janes blog Luxor News). Foredraget var på fransk! men billederne var på engelsk, heldigvis! Emnet var TT33, en fantastisk grav fra det Ny Rige, men lavet som et museum med et af gravkamrene udført som en kopi af et gravkammer fra Gamle Rige. Som det blev sagt, var gravejeren en ægyptolog fra det Ny Rige med øje på fremtiden.

Jeg har vedlagt et billede, hvor der vises, hvor langt nedbryningen i Luxor er kommet i forbindelse med Sfinksalléen. Myndighederne har lovet den lille (protestantiske?) kirke et stykke jord, hvor kirken kan flytes til eller bygges på ny. Forresten er Luxor blevet et guvernorat med nye grænser langt nordpå og sydpå.

PS (Tine)
Jeg har fundet følgende link om TT33, der tilhører Petamenophis fra 26. dynasti. I denne periode efterlignede man tidligere ægyptisk kunst. Graven ligger i Assasif foran Deir el Bahri. Her er også en video fra graven.

Tillykke med de 2 år!

Abu el-Hagag by night

I dagens festlige anledning sender vi et strålende natbillede af Abu el-Hagag Moskéen i Luxor. Billedet er taget fra et godt madsted, nemlig “The Roof” alias “Snack Time”, hvor der serveres rigtig god ægyptiske mad.

Memnon indpakket

Endnu et billede, som dog ikke er så festlig på en 2 års fødselsdag.
Et trist dagligdags syn bag Memnon-kolosserne, store  indpakkede figurer omgivet af stigende grundvand.

Mange tak til Gitte og John for lykønskninger og billeder!

Billeder og tekst fra John og Gitte Yardy, som holdt påskeferie i Luxor:

Karnak Visitors Center
Fig. 1

Karnak Visitors Centre (Fig. 1) er nu taget i brug.

Fig. 2
Fig. 2

Midt i den lyse og venlige sal er der opstillet en model af tempelkomplekset (Fig. 2).

Fig. 3
Fig. 3

Foran 1. pylon er kajen ikke færdig udgravet, da der er fundet rester af bygninger ovenpå (Fig. 3). 
  
Fig. 4
Fig. 4

Om aftenen d. 4 april overværede vi sæsonens sidste foredrag på Mummification Museum, hvor Dr. Ray Johnson, leder af Chicago House, fortalte os om deres arbejde i Medinet Habu og Luxor-templet. Han fortalte bl.a. om den delikate restaurering af de romerske vægmalerier (Fig. 4) og Khonsus bark på templets østlige mur. Et stor antal “løse blokke” fra templet blev anvendt som fyld, da Nilpromeneaden blev etableret i sin tid. Ray Johnson regner dog med, at en del fragmenter fra netop Khonsus bark vil dukke op, når Nilpromenaden bygges om.

Fig. 4
Fig. 5

Apropos denne ombygning, så har Chicago House  mistet en del af sin forhave i bytte for en ny havemur (Fig. 5).

Fig. 6
Fig. 6 

Alle nuværende løse blokke ved Luxor templet er nu ryddet op, og der er etableret, som Ray Johnson kaldte det, en “sandstone walkway” med skilte og forklaringer (Fig. 6).

Fig. 7
Fig. 7 

Blandt de udstillede blokke findes der en del talatat fra Karnak, som blev genbrugt i Luxor templet (Fig. 7).

Fig. 8
Fig. 8 

I Kongernes Dal er udgravningsarbejdet nu indstillet bortset fra nogle aktiviteter til højre for Ramses II’s grav (Fig. 8).

Fig. 9
Fig. 9 

Fig. 10
Fig. 10 

Den centrale udgravning er ved at blive dækket til (Fig. 9), og der er lagt et stålgitter tværs over hullet, som formodes at være bundrammen til en fodgængerbro (Fig. 10).

Fig. 11
Fig. 11

Den udgravede kløft op til Merenptahs grav menes nu at være en udvandingskanal (Fig. 11), som løber ned til det tilhuggede område, der menes at være basinet hvor “the tears of gods” blev opsamlet (Fig. 12), som omtales på et ostrakon fundet i Kongernes Dal.

Fig. 12
Fig. 12

Mange tak til John og Gitte for billeder og tekst!

Jane Akshar var også til Ray Johnsons foredrag og har skrevet et referat på sin blog Luxor News.

Se artikel i National Geographic om de nyeste resultater fra Kongernes Dal.
Og en i Al-Ahram Weekly.

John Yardy har sendt mig et billede af granit ved Mykerinos’ Pyramide i Giza og tilhørende tekst:

På side 103 i Palle Nielsens “Pyramider og gravkamre ved Giza” er bogens forfatter fotograferet ved siden af nogle granitblokke på Mykerinos-pyramidens sydside, som skulle have været delt langs en tilhugget rille. Der findes i dag også sådanne granitblokke med riller ved pyramidens nordvestlige hjørne, se billedet nedenfor. Spørgsmålet er, hvem der har tilhugget disse riller og til hvilket formål?

mykerinos-granit-john_yardy

Der er en del beviser for, at pyramidens nederste lag granitdæksten manglede at blive færdiggjort, men forklaringen på de sten med riller, der venter på at blev færdighugget, findes sandsynligvis fra en tid ikke så fjernt fra vor egne.
Cairo har haft stor byggeaktivitet gennem flere århundrede, hvor granit har været et eftertragtet byggemateriale. Det var nærliggende at hente granitten ved Giza, hvor en tilgængelig forsyning af granitblokke let kunne fjernes fra Mykererinos-pyramidens yde. Af praktiske årsager var det hensigtsmæssig at tilpasse blokkerne de færdige mål inden transport til byggepladsen. Både i faraoniske og moderne tider kunne den tilhuggede rille fyldes med en eddikesyreholdig væske, som, når den blev antændt, flækkede blokken i to langs den tilhuggede rille.

Tak til John for billede og tekst!

Mykerinos rekonstruktion
Her ses en rekonstruktion af Mykerinos’ Pyramide med røde granitdæksten på de nederste lag.

John Yardy har sendt mig følgende om muren rundt om Karnak af soltørrede lersten, på engelsk ‘mudbricks’.

rimg0908_edited

Syd for Karnaks første pylon blev ca. 200 meter af templets ydermur udsat for en gennemgribende restaurering i løbet af 2008. Dette arbejde blev igangsat, efter at man havde fjernet en del af den offentlige vej, som løber langs muren. Det skete i forbindelse med udgravningen af kajanlægget foran den første pylon.

p5070098_edited

Muren under opbygning overværet af Khonsus pylon og Euergetes port


For at efterligne ægyptiske håndværkstraditioner mest muligt blev restaureringen gennemført med hjælp af soltørrede “mudbricks”, dog ikke med autentiske mursten fra den oprindelig mur men med moderne efterligninger. Med en blanding af slam fra Nilen og halm fra nærliggende marker blev murstenene støbt i passende forme og lagt til tørre i solen på stedet, dvs. på vejens asfalt.


Friske lersten lagt til tørre
Friske lersten lagt til tørre

Til trods for dette prisværdige restaureringsarbejde er der knap nok et levende menneske, som kan huske, hvordan den oprindelige mur så ud.

p5070103_editedFærdige lersten klar til brug

Ikke engang de tidligste fotografier kan hjælpe os, og hvorfor nu det? Svaret findes gemt i et luftfoto, som Luxors store fotograf, Gladdis, knipsede i 1907. Der var nemlig ingen ydermur!

karnak1907_001_edited

Mange tak til John for billeder og tekst!

Det må nævnes, at muren omkring Karnak naturligvis ikke er fri fantasi men er restaureret på grundlag af udgravede rester.

Hjemmesiden ‘Digital Karnak’ har et afsnit om muren omkring templet:
http://dlib.etc.ucla.edu/projects/Karnak/feature/EnclosuresAndGates
(siden virker desværre ikke pt., men det er muligt at finde en kopi af den, som det man kalder ‘cached‘, hvilket bedtyder, at den ikke ser pæn ud med billeder osv.)

Karnak plan
Plan over Karnak (klik for større plan)

Arkiver

december 2017
M T O T F L S
« jul    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031