You are currently browsing the category archive for the ‘Lise Manniche’ category.

Lise har sendt mig billeder af obeliskerne i Rom og tilhørende beskrivelser.

Tine ønskede sig en liste over obelisker i Rom. Jeg har her sorteret dem efter omtrentlig, hvornår de kom til Rom. Jeg har primært valgt billeder, der viser obeliskernes nuværende miljø.

NB Ikke alle oplysningerrne er blevet efterprøvet til dette formål. Mange har meget passende været knyttet til et Isis-tempel, hvoraf der fandtes flere i byen.


Piazza del Popolo
32,77m
Tre sider udsmykket af Sethos I, den fjerde af Ramesses II, der rejste den i Heliopolis.
Flyttet til Circus Maximus af Augustus i 30 f.Kr. Væltede i 6. årh. Udgravet i 1587, repareret (forkortet lidt) og i 1589 rejst på pladsen.


Trinità dei Monti
13,92 m
Romersk (mindre) kopi af obelisken på Piazza del Popolo med fri udgave af indskriften. Stod oprindelig (på Cæsars tid) i historikeren Sallusts have. Lå på Piazza S. Giovanni fra 1734, derpå i 1789 flyttet til sin nuværende plads over den spanske trappe.


Piazza di Montecitorio
21,79 m
Rejst af Psammetik II (595-589 f.Kr.) i Heliopolis. Flyttet til Rom af Augustus i 10 f.Kr. og brugt som viser i solur på Marsmarken. Væltede i 10. el. 11. årh, gik i fem stykker, genfundet i 1748. Flere paver ønskede at restaurere den, men det lykkedes først for Pius VI. En latinsk indskrift på basen fra 1792 fortæller hele historien.


Piazza dell’Esquilinio
14,7 m
Rejst af Augustus ved hans mausoleum. Uden indskrift. Væltede, gik i fire stykker. Genfundet og i 1587 genopsat foran S. Maria Maggiore.


Piazza del Quirinale
14,7 m
Rejst af Augustus ved hans mausoleum. Unden indskrift. Væltede, gik i tre stykker. Genfundet 1781, i 1786 genopsat ved pavernes sommerresidens på højen


Peterspladsen
25,37m
Ubeskrevet. Bestilt af Augustus til opsætning i Alexandria i 1. årh. f.Kr. Flyttet til et circus på Vatikan-området af Caligula (37-41 e.Kr.). Lagt ned 9. maj 1586 og slæbt til Peterspladsen, indviet der 26. september.


Piazza Navona
16,54m
Bestilt og rejst ved Iseum af Domitian ved hans kroning i 81 e.Kr. Flyttet til Circus Maxentius ved via Appia af Maxentius (306-312 e.Kr.). Væltede og gik i fem stykker i det 6. årh. Repareret i 1648 og i 1649 rejst på Berninis fontæne på pladsen.


Piazzale del Pincio
9,25 m
Rejst af Hadrian (117-138 e.Kr.) for Antinous i Tivoli. I det 3. årh. flyttet til Circus Varianus. Væltede. Købt af pave Clement XIV i det 18. årh. og flyttet til Vatikanet. I 1822 flyttet til nuværende sted.


Piazza Santa Maria sopra Minerva
5,47 m
Rejst af Apries (589-570 f.Kr.) i Sais, opsat i Iseum af Diokletian (død 312 e.Kr.). Genfundet 1665, i 1667 sat på elefantpiedestal af Bernini.


S. Giovanni in Laterano
32,18m (lille stump er i museet i Napoli).
Udhugget af Tuthmosis III, men først rejst af Tuthmosis IV i den østlige del af Karnak-templet, hvor basen blev fundet. Også indskrift af Ramesses II.
Konstantin I ville tage den til Konstantinopel, men han døde, inden den var kommet længere end til Alexandria. Konstantin II fik den til Circus Maximus i 357 e.Kr., men langt senere væltede den, gik i tre stykker og blev glemt. Rejst på Lateran-pladsen 3. august 1588.


Villa Celimontana
2,68 m +
Den manglende nederste del af denne obelisk lå engang i Iseum Campense, men er nu forsvundet (nyt stykke inkluderet i nuværende opstilling).
Rejst af Ramesses II. Stod (i det 14. årh.) i 100 år ved Capitol, hvor den væltede. I 1582 skænket til til Ciriaco Mattei, der opsatte den i sin villa (den eneste obelisk i privat eje). Efter Napoleonskrigene flyttet til sin nuværende plads i parken ved villaen.


Piazza della Rotonda
6,34 m (1 m mangler)
Rejst af Ramesses II i Heliopolis. Flyttet til Iseum Campense. Derpå rejst ved Capitol. I 1711 anbragt i delfinfontæne på pladsen.


Piazza di Termini
9,25 m
Rejst af Ramesses II i Heliopolis. Udgravet i Iseum 1883 (dens makker er nu i Firenze), anbragt på pladsen i 1887, men flyttet lidt længere ud til siden i 1924. I 1934 dedikeret til faldne soldater fra slaget ved Dogali i Ethiopien i 1887.

Mange tak til Lise for obeliskerne i Rom!

Se også mit indlæg om ægyptiske samlinger i Rom og Lises om Nilmosaikken i Palestrina.

Lise har lige været i Rom og har sendt mig følgende.

Er man i Rom og interesseret i forholdet mellem Ægypten og Rom i oldtiden, bør man tage en tur til Palestrina (bus fra Anagnina metrostationen koster 5 euro for en returbillet, køreturen tager en lille time). Man kører mod øst ud imod bjergene, ganske vist gennem et ret uinteressant, industripræget landskab – men belønningen venter forude. Byen (hvor komponisten af samme navn blev født i 1500-tallet) er meget underspillet, ikke ligefrem forsømt, men med et stort, uudnyttet potentiale. Domkirketorvet var uddødt, men har som bagvæg en mur fuld af gamle bygningsrester. Det er muligvis anderledes om sommeren – men den lørdag i marts var jeg stort set den eneste turist i byen.

Man kommer primært til Palestina på grund af Mosaikken (4,31 x 5,85 m) (fig.1), et prægtigt gulv med Nillandskab, der blev udført en gang i det 2. årh. for at smykke apsis i en stort anlagt helligdom i flere terrasser med grotte for Fortuna Primigenia, her assimileret med Isis (læs mere i Papyrus 19/2, s.27-35). Efter en tur til Rom i 1700-tallet for at blive restaureret blev mosaikken inkorporeret i Palazzo Barberini, der ligger ovenover den oprindelige helligdom, lige på dens akse. Nu er den endnu engang blevet pillet fra hinanden (her har mosaikker jo en fordel) og er anbragt i lodret position på øverste etage i museet.

Den er så smuk og velbevaret, at den ganske får en til at tabe pusten, og man kan bruge en rum tid med at rejse rundt i landskabet, der rummer både eksotiske dyr, genkendelige, ægyptiske arkitekturelementer (fig.2) og folk fra alle sociale lag, der sejler rundt, holder fest og går i processioner.

Selve helligdommen er udgravet og kan besøges. Det mest interessante er at gå helt ned i byen og ind gennem porten bag domkirken (anbragt ovenpå det gamle Jupitertempel), hvor man så befinder sig på helligdommens nederste niveau. Her ligger der endnu rester af en fornem fiskemosaik (fig.3), lagt som pendant til Nilmosaikken, som oprindelig befandt sig på 2. etage.

Mange tak til Lise for billeder og tekst! Jeg håber mere følger, da hun bl.a. har fotograferet 11 af Roms 12 obelisker ‘i mange forskellige belysninger og vinkler’.

Se også et indlæg på Glyptotekets blog om et romersk relief med Nillandskab.
I øvrigt kan nævnes, at Glyptoteket viser udstillingen ‘Kleopatras verden’ 29. april – 7. august.

Lise har netop været i Ægypten og har sendt mig følgende billeder og tekst om bl.a. Lego i kælderen på Cairo Museet.

For nogle uger siden åbnede prins Henrik en installation af Legoklodser i kælderudstillingsrummet i Det Ægyptiske Museum i Cairo.

Mere sjældent end kønt, kan man sige.

Men utvivlsomt af høj pædagogisk værdi.

Det for ægyptologi-interesserede mere interessante er, at der blandt plastickonstruktionerne står et væld af originale, ægyptiske genstande. De to kobberstatuer af Pepi I (se billede) og Merenra(?) er blandt de kunstværker, der slet ikke er blevt flyttet, siden den første særudstilling i rummene for nogle år siden.

Gyldne dyrefigurer fra Tutankhamons grav mangler ikke

Og man kan også gense fødselsgudinden Taweret.

Der er tilføjet et væld af mindre objekter, der på en eller anden måde relaterer sig til den nye sammenhæng, eller som har umiddelbar interesse for børn.

Også modellen af en villa i el-Amarna, der tidligere stod i samlingen ovenpå, er kommet med.

Det ultimative mirakel består i, at man gerne må fotografere. (Og her et lille tip: det er faktisk muligt at komme gratis ind, hvis man går gennem kontrollen ved gitterlågen til haven og stiler direkte mod udstillingen til venstre (vest) for indgangen. Der er nu til og med opsat et par plakater for at gøre opmærksom på udstillingen).

Marts er en god måned til at besøge naturreservatet i Aswan, da vandstanden er høj. Dette er en for mange ukendt perle, hvor man sejler rundt i skjulte kroge af katarakten og oplever et mylder af hejrer, isfugle, blishøns, skarv mm. samt en frodig vegetation, der må minde om oldtidens papyruskrat. Turen er kun mulig med motorbåd.

Templet i Dendara en times kørsel nord for Luxor er stadig ved at blive renset. Loftet i den ene halvdel af hypostylhallen fremstår nu med imponerende klare farver, og ved at lægge kameraet på gulvet og trykke af kan man opnå gode resultater. Der er også et nyt Visitor’s Center og cafeteria, der er med til at gøre opholdet behageligt, især da der stadig ikke er så mange turister.

Templet i Abydos mangler tilsvarende faciliteter – men de er på vej, for byggeriet af et center med et formodentlig RENT cafeteria er i gang. Sethi Is tempel er naturligvis så storslået som altid.

Ramses IIs farverige tempel er lukket med nøgle, men vagten lukker gerne op for de få ihærdige, der finder frem til stedet. Både Dendara og Abydos kan nu besøges uden at det er nødvendigt at køre i konvoj.

Mange tak til Lise for billeder og tekst.

Tutankhamons medicinskab
v. Lise Manniche
Torsdag 25/02, kl. 17.30
Njalsgade 120, København S
Lokale 22.0.11

Var Tutankhamon en stor kriger?

Med den seneste tids hype omkring Tutankamon og den mulige årsag til hans død osv., er dette foredrag endnu mere aktuelt. Lise vil på torsdag indvie os i indholdet af TAAs medicinskab, da hun bl.a. er ekspert i planter, salver og parfumer fra oldtidens Ægypten. Hun vil også kommentere de nyeste DNA-analyser af Tuts og andre mumier, da det har relevans for hans helbredstilstand og dødsårsag.

Læs mere på DÆS-hjemmsiden og se en liste over Lises bøger på hendes hjemmeside.

Efter fordraget afholdes en ekstraordinær generalforsamling for at stemme om forslag til ændring af vedtægterne for Dansk Ægyptologisk Selskab. Disse går først og fremmest ud på at nedlægge repræsentantskabet og udvide bestyrelsen med forhåbentlig nyt blod, der kan være med til at fremme kendskabet til selskabet og oldtidens Ægypten.

Lise Manniche er lige kommet hjem fra Ægypten og har sendt mig billeder og tekst fra Sfinks-alléen og Abu el-Hagag-moskéen i Luxor.

Februar 2010:
To større projekter føjer endnu fascinerende udflugtsmål til alt det, der allerede er at se i Luxor: Sfinks-alléen til Karnak og Abu’l Haggag-moskéen i Luxor-templet. De nedenstående bemærkninger er baseret på selvsyn samt et foredrag holdt af Mansour Bouraik i Mumiemuseet 6. februar 2010.

Den omkring 2 km lange sfinks-allé mellem Luxor- og Karnak-templerne har i det seneste år været under udgravning, og i de forgangne par måneder er der sket store forandringer. Hele alléen er blevet opdelt i tre sektioner. Den første (mod Karnak) har været tilgængelig i lang tid. Den tredie (mod Luxor) blev i slutningen af 2009 fritlagt af en ”field school” under ledelse af Mark Lehner, der dækkede udgravningen med et godt lag sand (her stod tidligere en stribet moske). Ægyptiske arkæologer, der står for projektet, måtte derefter fjerne sandet for endnu engang at åbenbare de sfinx-baser og andet, der lå under. Husene helt ned til den protestantiske kirke blev revet ned, og kirkebygningen bliver med samt dens nabo, en koptisk kirke, senere flyttet eller nybygget på en anden matrikel. Midtersektionen af alléen var den mest problematiske, da den var bebygget med et slumkvarter, hvis septictanke hvilede direkte på gamle sfinkser. 700 personer måtte eksproprieres, og man måtte konstatere, at sfinxerne her var i en sørgelig stand. Nybyggeriet på østsiden kommer med tiden til at ligge på en attraktiv adresse!

Længere mod syd, nær Heritage-centret, havde sfinkserne det lidt bedre. Heromkring blev der også fundet rester af romerske vinpresser samt fundamenter og søjlerester af et kapel fra 18. dynasti. Lerstenene bar Tuthmosis IIIs kartouche. Dette er umådeligt interessant, da det beviser tilstedeværelsen af et mål for en procession tidligt i 18. dynasti, inden Amenophis III byggede Luxor-templet.

Der er fundet rester af den gamle brolægning, og den bliver koblet til den nye. Tanken er, at der skal åbnes en vej langes hele østsiden af sfinks-alléen for kørende turister. Forhåbentlig får fodgængere mulighed for at færdes i selve alléen.

I 2007 udbrændte det indre af Abu’l Haggag-moskéen, der blev bygget inden i/oven på Luxor-templet til minde om en sufi sheikh, der døde i 1243. I maj samme år havde Mansour Bouraik fra SCA inspiceret og fotograferet dens indre. Branden gav mulighed for en dialog med familien, der ejer moskeen, om et restaureringsprojekt. SCA fik tilladelse til at opmåle og kopiere de relieffer, der inden branden havde været dækket af hvidkalket puds, hvis SCA til gengæld ville stå for genopbygningen af moskéen, der havde været ombygget adskillige gange. Den fremstår nu i fornem stand højt oppe over Ramses IIs søjler og arkitraver.

De lokale bruger moskéen til at slappe af i og tjekke de sidste beskeder i deres mobiltelefon. I kvindernes afdeling beder de til Mekka – og til Ramses IIs kartouche.

Til al held er reliefferne ikke atter smurt over med puds, men fremstår klare og i god stand. Der er adgang for besøgende uden for bønnetiderne. Imamen er en venlig mand, og det er muligt at fotografere (man lægger naturligvis en skilling til ham og moskéen). Der er ikke plads til grupper, og man skal være opmærksom på ikke at stå i vejen for dem, der går rundt om kapellerne derinde.

Reliefferne har interessante detaljer. Christian Leblanc har stået for kopieringen af dem, og der kommer sikkert en publikation af dem.

Teksten i den smalle gård foran bederummet siger klart og tydeligt, at ”Ramses II gjorde den (bygningen) som et monument for sin fader Amun” i forbindelse med den skønne Opet-fest. Fra dette punkt er der også fin udsigt til bagsiden af den 1. pylons østtårn, som man ellers kun har kunnet skimte i den smalle passage ved indgangen til 1. gård.

Tak til Lise for billeder og tekst.

Se også Janes Luxor News om Mansour Boraiks foredrag.
Flere billeder af Abu el-Hagag fra DÆS-rejsens sidste dag (der var ikke noget problem i at besøge den med ca. halvdelen af gruppen på 10-12 personer).

Tilføjelse 17. feb.:
Se også en nylig artikel i al-Ahram Weekly om Sfinks-alléen med gode billeder fra udgravningerne.

Den kommende weekend tager jeg til Berlin for om mandagen at holde et Petrie-foredrag på Freie Universität. Jochem Kahl, professor på Freie Universität, har inviteret mig, og rejsedeltagerne fra DÆS-rejsen sidste efterår kender ham som leder af udgravningerne i Assiut. Hvis man vil ‘hilse på’ Jochem, kan han ses på en lille video om at studere ægyptologi.

Jeg glæder mig naturligvis meget til at besøge Neues Museum, og ikke mindre nu da Lise var der sidste weekend og sendte mig følgende.

Det nyåbnede Neues Museum i Berlin må være det bedste i verden for Ægyptensinteresserede! Vi vidste, at den tidligere udstilling i Charlottenburg kun udgjorde en lille del af museets samlinger.

I Neues Museum får vi et endnu mere overdådigt udvalg. Det, der gør det unikt, er dog ikke blot oldsagerne: den engelske arkitekt David Chipperfield har genanvendt en stor del af den ødelagte bygning med dens originale væg- og loftudsmykning, kopieret fra Lepsius-ekspeditionens facsimiletegninger udført for over 150 år siden. Resultatet er råt og fascinerende og meget helstøbt.

Man må fotografere i museet, og der forefindes en ganske velassorteret boghandel. Det er en god ide forinden at købe indgangsbilletten på nettet. Fem timer kan man nemt få til at gå med besøget, og en enkelt dag er slet ikke nok.

Mange tak til Lise for billeder og tekst.

Vi planlægger en rejse til Berlin for DÆS-medlemmer i september. Mere om dette vil snart kunne findes på DÆS-hjemmesiden.

Lise har netop været i Ægypten, og hun har sendt mig følgende tekst og billeder om Luxor- og Karnak-templerne.

Der er nu for alvor tiltag i gang for at knytte Luxor-templet visuelt til Karnak-templet ved at blotlægge hele den 2,5 km lange processionsvej, der markerede Amon-Ras rute ved den årlige Opet-fest. Den stribede moske og keramikmarkedet ved Luxor-templet er nu fjernet.

I modsat retning er de nået til huset umiddelbart ved siden af den koptiske kirke, der efter sigende skal flyttes. Hvor vejen til lufthavnen krydser sfinx-alleen, var der allerede i foråret udgravninger i gang for at fritlægge baser og brolægning.

I Amenhotep IIIs offerrum i Luxor-templet, hvor foryngelsen af den kongelige ka fandt sted, er konservatorer i gang med at rense den vestlige og sydlige væg med forbløffende resultater. Bag stilladserne kan man skimte et sandt orgie af farver, især blå og grønne som f. eks. Amon-Ras blå hud.

I Karnak er det nye Visitors Centre nu åbnet. I midten står en prægtig model af hele templet, og på væggene hænger gamle fotografier, der viser hvordan templet så ud, inden systematiske udgravninger og rydning begyndte.

Også Henri Chevriers moderne hjælpemiddel er kommet med ind i bygningen: et tog, fremstillet i Denver, Colorado, som han anvendte til at transportere de mange store stenblokke, som han fiskede ud af bl.a. den 2. og 3. pylon.

Mange tak til Lise!

boegerLise Manniche har lige fået en fin ny hjemmeside, hvor man især kan læse om hendes mange bøger og rejser. Går man på et af Lises kurser, kan man også hente div. materiale.

Tjek Lises hjemmeside:  www.manniche.org

Lise Manniche var med en gruppe DÆS-medlemmer i Athen og på Kreta. Hun rapporterer:

01

En lille gruppe medlemmer af DÆS var 1. – 7. april på studietur i Athen og på Kreta. Vi lagde ud på Nationalmuseet i Athen, hvor vores guide i den græske afdeling var Birgit Iversen, der delte ud af sin store viden (01), og som også spillede rollen som “silent guide” i den ægyptiske samling, hvor jeg selv viste rundt. To privatsamlinger, etableret for lidt over 100 år siden, udgør nu den ægyptiske bestand på museet, og der er fine ting imellem.

0303

Så gik turen til Kreta, hvor vores guide Katarina fortalte engageret om livet blandt minoerne på Kreta for op mod 4000 år siden (03).

0202

At der var spor af mennnesker for over 200.000 år siden der, fremgik af en artikel af Peder Mortensen i det nyeste nummer af Sfinx, som en af deltagerne havde taget med. PM har fundet flinteredskaber fra ældre stenalder på sydkysten med en tilhugning, der tyder på, at håndværkerne er kommet dertil fra Nordafrika – et på mange måder yderst interessant bidrag til diskussionen om samkvemmet mellem områderne i det sydlige Middelhav. Det uddybede jeg også under en improviseret monolog på molen i Heraklion. Et af beviserne så vi på museet i byen, hvor en krukke med Tuthmosis IIIs kartoucher på, fundet i Knossos, var kommet i eksotisk selskab med minoiske vaser (02). I Knossos havde vi studeret rekonstruerede rum og fresker, trapper og huller, hvis anvendelse grundet manglen på tekster er noget uvis (03).

0404

Vi kørte sydpå til paladset i Phæstos, hvor vejret begyndte at vise sig fra sin truende side (04), og hvor regnen i Aghia Triada, et andet arkæologisk område, som er mest kendt for en prægtig bemalet sarkofag, simpelthen styrtede ned i spandevis.

0505

Heldigvis klarede det op senere, og der var tid til at fotografere i de gamle hippigrotter ved stranden over byen Matala (05). Ved Kommos få kilometer derfra er der for nyligt fundet en del forrådskar af ægyptisk oprindelse sammen med figuriner af bla. Sakhmet og Nefertum.

0606

På tilbagevejen insisterede vi på at stoppe udenfor det autoriserede besøgsområde i Gortys, der var Kretas hovedstad i romertiden. Her skulle der nemlig befinde sig resterne af en tempel for Isis og Serapis, hvis statuer vi havde set på museet i Heraklion (06).

0707

Et hul i hegnet er en uimodståelig fristelse for medlemmer af DÆS, og i løbet af kort tid var vi spredt over et større område med ruiner og gule blomster (07), og her i disse idylliske omgivelser har de to ægyptiske guder haft deres tempel (08). Rejselederen måtte undskylde vores ulydighed overfor guiden bagefter, men det var rigeligt oplevelsen værd.

0808

Tilbage i Athen sluttede vi af med et besøg på Akropolis. Det nye store museum er endnu ikke åbnet for besøgende. I Heraklion, hvor vi så den midlertidige udstilling i stueetagen til den nye bygning, forventer man også at åbne det nye arkæologiske museum i løbet af næste år.

Tak til Lise for tekst og billeder.

Se tidligere indlæg om den ægyptiske samling i Athen.

På tirsdag skal jeg fortælle og Ægypten og den ægæiske verden på Folkeuniversitetet på emnekurset om rejser og transport. Her vil jeg bl.a. komme ind på fundene af minoiske freskomalerier i Tell el-Dab’a (Avaris) i det østlige Nildelta.

Petrie Kahun

Da Petrie i sin tid gravede i Kahun, fandt han en del keramik, som han publicerede som ‘ægæisk keramik’. Noget af det kom rigtig nok fra Kreta, mens andet var ægyptiske efterligninger og import fra Syrien og Cypern.

Lise Manniche har været i Ægypten i det meste af marts måned. Hun rapporterer:

I forbindelse med mit projekt om Akhenatens kolossalstatuer fra Karnak var jeg først i Cairo for at studere de kolosser, der er udstillet i det lyserøde rum i museets stueetage og for at gennemgå registreringsprotokollerne. Der var problemer med at få adgang til magasinet i kælderen, hvor der ligger diverse kropsdele. Jeg var forsynet med den nødvendige tilladelse og security clearing fra Antikvitetstjenesten og den lige så nødvendige tålmodighed, men alligevel var svaret fra museumsdirektøren nej. Måske fordi alt, der har med Amarnatiden at gøre, af en eller anden er grund er følsomt… Jeg har dog ikke givet op endnu.

Pink Amarna room

I anden omgang tog jeg til Karnak, og der var der ingen ende på kollegernes hjælpsomhed. Mit projekt er en del af det fransk-ægyptiske centers forskningsprogram, og arkiverne der var et skatkammer. Jeg havde også fået tilladelse til at gennemsøge et af magasinerne i Karnak, og det var der ingen problemer med. Det var bare at tage fat:

ill. 1

Nu var det dog sådan, at en del af de bedste genstande, der tidligere havde stået i et andet magasin, der går under navnet Karakôl, for nylig var blevet flyttet til en anden bygning et stykke uden for Karnak. Min tilladelse sagde “Karnak” og ikke noget uden for Karnak, så der må jeg også i gang igen.

Det var en stor oplevelse at få lov til at gå rundt i det område, hvor Akhenatens tempel engang stod – når man kan bruge sin fantasi. Nu er det skæmmet af halvfærdigt kloakarbejde, en støvet fodboldbane og et område, hvor franskmændene saver sten til restaureringsarbejdet i templet. Heldigvis havde jeg en ekspert med: Ted Brock, der har stået for de seneste arkæologiske aktiviteter i Karnak Øst.

ill. 2Her står jeg i templets sydvestlige hjørne.

Sideløbende med dette projekt deltog jeg i et andet: et TVprogram om Sex i det gamle Ægypten, der forventes sendt på History Channel til juli. Det var et herligt filmhold at arbejde sammen med, og det kommer forhåbentlig til at afspejle sig i resultatet.

ill. 3Vi filmede i Cairomuseet kl. 07 om morgenen – en sær oplevelse!

ill. 4Senere tog vi til Luxor, hvor vi bl.a. filmede på en klippetop oven over Deir el-Medina (se billedet ovenfor) og i Rekhmires grav.

Rigtig mange tak til Lise for tekst og billeder!

Da Lise ofte optræder her på bloggen, har jeg lavet en ny kategori/emne: ‘Lise Manniche’, så de indlæg er nemme at finde.

Arkiver

august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031