You are currently browsing the category archive for the ‘Mellemægypten’ category.

På dag 2 i Boston regnede det hele dagen, men det gjorde jo ikke så meget, da jeg var på Museum of Fine Arts. Først og fremmest skulle jeg se særudstillingen om el Bersha grav 10A tilhørende Djehutynakht ’The Secrets of Tomb 10A’.

Først indledes med at ’sætte scenen’ og præsentere tiden, graven, fundet af graven foruden de tre museumsinspektører, der har lavet udstillingen. Som baggrund er der store sort/hvide billeder fra udgravningerne i el Bersha.
    
 

Grav 10A stammer fra tiden omkring kong Mentuhotep, der forenede Ægypten og startede Mellemste Rige. Her ses han på et relief fra hans tempel i Deir el Bahri.

Graven blev fundet i 1915, da George A. Reisner havde gravetilladelsen til el Bersha. Det var dog ikke ham selv, der arbejdede der, men den uerfarne Hanford Lyman Story. Han fandt ikke meget, da alle gravkamre var tømt af gravrøvere. Da han var ved at give op, stødte han på Grav 10A og tilkaldte Reisner. Her ses Reisners dagbog.

Alle fundene kom til Boston, og i det næste rum kommer man til gravfundene, som lå hulter til bulter i gravkammeret. Det er har taget næsten 100 år at restaurere og udstille dem, og historien om selve konserveringen fortælles også. De mange både er overvældende – ingen anden grav er fundet med dette antal. Antallet af figurer, løse årer og arme mm., som skulle sættes sammen var naturligvis endnu større.

Andre modeller var sammen med bådene, bl.a. fremstillingen af søltørrede lersten, en type model, som stort set kun findes fra el Bersha. Der mangler kurven med ler, som blev båret af de to maænd med en bærestang. Bemærk hvordan fødderne af manden, som blander ler til venstre, er langt nede i leret.

Et lille mørkt rum på størrelse med gravkammeret skal give et indtryk af, hvor lidt plads der var til alle de udstillede fund. Her er hovedet af Djehutynakt udstillet – det vides ikke, om det er hr. eller fru Djehutynakt, da mand og hustru begravet i Grav 10A hed det samme, og kisterne var åbnet og indholdet rodet sammen med resten. De meget fine kister er udstillet i næste rum (billedet overnfor) sammen med den såkaldte el Bersha procession og den sjove kanopekrukke med ben og arme, som jeg har vist tidligere her på bloggen. Kisterne, og især den ene indre side med de mange fine detaljer, er bedre at se på MFAs hjemmeside, da de var svære at fotografere.

I det sidste rum var der fund fra andre grave fra Mellemste Rige, som skulle vise nogle af de ting, der var røvet fra Grav 10A: smykker, amuletter, sminkekrukker og statuer. Som eksempel på det sidste vises den meget flotte statue af Lady Sennuwy fra Assiut men fundet af Reisner i Kerma i Nubien.

Til allersidst kan man se, hvordan der ser ud i el Bersha i dag med Harco Willems udgravninger. Harco og hans hold har også genudgravet Grav 10A og fundet et par perler og opmålt den og lavet en ny og  bedre plan. Dette vises med skiftende billeder på en skærm. Grav 10A sammenlignes også med Henus grav, der blev fundet i 2007 indtakt med gravfundene på deres oprindelige pladser ved siden af og ovenpå kisten. Henus grav var dog ikke nær så rig som Grav 10A.

Se de tidligere indlæg:
Rita Freed i København 
Udstillingen åbnet

Se flere billeder fra udstillingen:
http://www.carolynis.com/pimp-my-coffin/ http://www.rainydaymagazine.com/RDM2009/Home/October/Week3/RDMHomeOct1509.htm 
med mange flere billeder fra udstillingen!

Reklamer

Seneste nyt er, at der er fundet en 4 m høj Thot som bavian af granit i Amenhotep IIIs dødetempel Kom el Hettan. Den blev fundet i fire stykker, men der er endnu ikke publiceret noget billede. Den ligner sandsynligvis bavianerne i Hermopolis.

Thot i Hermopolis på DÆS-rejsen i 2009. Her stod i sin tid fire Thot-statuer af kvartsit, og nu er der opstillet dele af to.

Jeg tilføjer mere om Thot af granit fra Kom el Hettan efterhånden – og forhåbentlig et billede.
Se f.eks. SF Gate og Yahoo News

Tilføjelse 21.marts: pressemeddelelse på Zahi Hawass’ hjemmeside med billede af en anden statue fundet for nylig af Am.III og Harakhte med falkehoved. Men ikke noget billede af Thot-bavianen, som blot nævnes.

Efter en nat i Assiut var vi klar til at se det, vi var kommet for, nemlig de berømte Assiut-klippegrave fra 1. Mellemtid og Mellemste Rige, som man ikke har kunnet besøge i mange år, da de ligger i et militært område. Siden 2005 har Assiut Projektet under ledelse af Prof. Dr. Ursula Verhoeven-van Elsbergen fra Johannes Gutenberg-Universität i Mainz og Prof. Dr. Jochem Kahl fra Freie Universität i Berlin arbejdet her i samarbejde med Prof. Dr. Mahmoud El-Khadragy fra Universitetet i Sohag. Jeg kender Jochem fra min første sæson i Tell el-Dab’a i 1986, og vi fik derfor mulighed for at besøge Assiut. Det er stadig ikke alle forundt at besøge gravene i Assiut, og vi havde også særtilladelse hertil fra SCA og Zahi Hawass.

Fra hotellet kunne man se helt ud til klipperne, hvor gravene findes, og det var muligt at zoome lidt ind og genkende nogle af de grave, som vi siden besøgte. Det som ligner store huller lidt under midten er gravene III-V. Længere nede ad bjerget ligger den mest berømte Grav I tilhørende Hapidjefai I (også kaldet Djefaihapi), som ikke kan ses her.

 Her er en plan, klik for at få den større.
De grave vi så er markeret med rødt.

Området omkring klippegravene er stadig militært område, og vi kunne ikke fotografere, da det ville være svært at undgå at få nogle af de militære installationer med. Jeg spurgte dog Jochem, om vi ikke kunne tage et enkelt billede nedefra til sidst, og det fik vi lov til. Her ses den trappe, som er hugget ud i klippen det første stykke op til Grav I. Senere blev det lidt mere besværligt at komme op ad bjerget af smalle stier.

Grave i den rækkefølge vi så dem:

Grav I,  Hapidjefai I
Som nævnt kan han også kaldes Djefaihapi, og i min udgave af W. Stevenson Smith, The Art and Architecture of Ancient Egypt hedder han Hepzefa. Han var nomark under Sesostris I i 12. dynasti og fik en af de største kendte klippegrave, hvor der var meget højt til loftet, op til 11m, og med en række rum på i alt 55 m ind i klippen. Oprindeligt havde der været endnu et ydre rum, som nu er ødelagt og uden loft. På væggene var der lange tekster med især Hapidjefais kontrakter med de præster, som skulle sørge for hans dødekult. Teksterne er aldrig tidligere blevet kopieret i deres helhed, men det bliver nu gjort af Assiut Projektet.

I Kerma i Nubien fandt G.A. Reisner en meget smuk statue af Hapidjefais hustu Sennuwy og den nedre del af en statue af Hapidjefai selv. Han troede derfor, at H. havde været guvernør i Kerma og således blev begravet der. Det har senere vist sig, at statuerne først kom til Kerma i 2. Mellemtid, hvor de sandsynligvis var røvet fra graven i Assiut og solgt videre.

Hundegraven
Da vi besøgte Assiut var de i gang med planerne for at tømme en grav nær Grav I med utallige hundemumier og -knogler, Hundegraven. Assiuts skytsguder var Wepwawet og Anubis, der fremstilledes som sjakal/hund/ræv, og som havde templer med tilhørende hellige hunde i byen. Disse blev siden begravet i bjerget.

Grav V
Khety I, 1. Mellemtid. En meget ødelagt grav, hvor facaden og loftet til den store forreste hal er borte.

Grav IV
Khety II, 1. Mellemtid under kong Merikara. Khety II efterfulgte Iti-ibi fra Grav III som nomark og fortsatte kampen mod Theben (se Grav III). Relieffer med marcherende soldater med skjold ses stadig på en af væggene.

Grav III
Iti-ibi, nomark i slutningen af 1. Mellemtid. Facaden er væk, men den store forreste hal er en af de største fra 1. Mellemtid. Oprindeligt var der to rækker med to piller, som delte rummet i tre dele. På væggene var der stadig få rester af den oprindelige dekoration, hvor især en kampscene mellem to soldater, formodentlig en  ‘assiuti’ og en fra Theben, som kæmpede i slutningen af 1. Mellemtid, er interessant.

Grav III og IV er også forbundet med Grav N 13.2, og det er sandsynligvis her, i disse tre grave, helgenen og eneboeren John af Lycopolis (det græske navn for Assiut) boede, da tre rum omtales i en tekst om ham. Gennem en åbning kommunikerede han  med omverdenen og modtog besøg lørdag og søndag, dog kun af mænd.

N 13.1
Den sidste grav, vi så, lå endnu lidt højere. Den blev opdaget i 2005 og stammer også fra slutningen af 1. Mellemtid og tilhørte nomarken Iti-ibi(-iqer). Foran graven var der flere vertikale skakter til gravejerens underordnede. Selve graven bestod af et  næsten kvadratisk rum med to piller og en indre niche. På væggene sås også marcherende soldater med skjold foruden utallige graffiti fra det tidlige Ny Rige. Sidstnævnte består af tekster og billeder af bl.a. en flodhest, og de hænger sammen med, at graven blev benyttet som ekskursionsmål for skoler i Ny Rige.

En fin kvindestatuette af træ på Nationalmuseet siges at stamme fra en grav i Assiut. Hun ligner faktisk en lidt ‘billigere’ udgave af Sennuwy.

På museet i Mallawi så vi som nævnt (Dag 6) nogle fine kister fra Assiut.

De to berømte modeller med ægyptiske og nubiske soldater stammer fra Mesehtis grav i Assiut. Denne grav kan ikke umiddelbart ses på planen ovenfor.

Jeg tror, alle var enige om, at besøget hos Jochen Kahl og hans hold på bjerget i Assiut var en nat i Assiut værd. Inden vi fortsætter til Qau el Kebir er her Pias billede, som også blev taget, lige før vi kørte. Se flere billeder fra selve gravene ved at følge de forskellige links nederst.

Qau el Kebir ligger på østbredden af Nilen, så fra Assiut på vestbredden kørte vi over broen og ca. 45 km mod syd. Gravene her er fra 12. dynasti, og de store nomark-grave er generelt senere end i Assiut. Der var tre strørre anlæg med en processionsvej op ad bjerget til et terasseanlæg med en søjlegård i første niveau og en portico i næste niveau, hvorfra der var adgang til flere rum hugget ud i klippen, det første med yderligere søjler. Nomarken Wah-ka II, som levede under Sesostris III til Amenemhet III, havde den længste processionsvej. Vi gik op og så nærmere på det imponerende gravanlæg.

Her ses Wah-ka II’s grav fra den 2. terrasse, med blik ned på søjlegården og rampen fra 1. til 2. niveau.

Ligesom i Assiut var de forreste dele styrtet sammen, men her var lukket til de indre rum.

Når man kiggede op i den bevarede del af det let vælvede loft i det sammenstyrtede rum, kunne man se noget af den oprindelige dekoration.

Flinders Petrie arbejde i Qau i 1923-24, og på hans tid var det stadig muligt at se flere forskellige loftsmønstre. Her er et af dem.

Hos Digital Egypt (se nedefor) fandt jeg denne illustration fra Petries oprindelige publikation med loftsmønstre fra Wah-ka II’s grav. Det, jeg fotograferede, må være det nederst til venstre.

Det var muligt at se ind i det aflåste rum med en niche til en statue af Wah-ka i midten af bagvæggen. Man kunne også ane, at der havde været dekoration på væggene, bl.a. en kheker-frise øverst.

Det er klart, at ødelæggelsen af klippegravene også her hænger sammen med, at der har været stenbrud. (Pias billede)

Udsigten oppe fra omkring Wah-Ka II’s grav. Det ser ud til, at der var mange skaktgrave nedenfor de finere klippegrave. (Pias billede)

På vejen tilbage til Luxor kørte vi igen på østbredden, da Qau som nævnt lå her (i øvrigt lige syd for Hammamiya, se Dag 2). Denne gang fik Pia et billede af resterne af et tempel, som ser ud til at være fra græsk-romersk tid (jvf. Su’s rejseblog Reflections on the Nile, hvor hun kalder det et ’mystery site’).

Der er ikke længere konvojer fra Hurghada til Luxor, men det sidste stykke vej til Luxor fra Qena, hvor vejen til Hurghada er, tager alligevel lang tid, da der i stedet er utallige kontrolsteder (checkpoints). Til sidst nåede vi dog frem til vores hotel, Iberotel ved Nilen syd for Luxor-templet.

Assiut:
Læs mere om Assiut Projeketet med Jochem Kahl i spidsen: The Asyut Project. Her er der bl.a. billede af Hapidjefais grav (Grav I) udefra.
JOGU pdf-fil (3 sider) med en artikel om arbejdet i Assiut (på tysk)
Som nævnt tidligere har en hollandsk studiegruppe også fotograferet inde i Hapidjefais grav: flickr billeder fra Stefan Geens
Statue af Sennuwy i Boston
Om John af Lycopolis

Qau el Kebir:
Digital Egypt baggrundsinformation og litteratur
Digital Egypt 3D rekonstruktioner af grave i Qau el Kebir
Digital Egypt om Wah-ka II’s grav
Egyptian Monuments om Qau el Kebir

Denne dag brugte vi på at køre den lange vej fra Minia og ud til vores hotel i Kharga Oasen. På vejen stoppede vi først ved museet i Mallawi.

Mallawi Museum hver dag!

Vi var flere gange kørt igennem eller forbi Mallawi, men der havde ikke været tid til at besøge museet før nu. Man opfordres dog til at besøge museet hver dag!

Mallawi Museum

Museet er bygget i stil med et ægyptisk tempel og bevogtes som et fort. Det var strengt forbudt at fotografere inde i museet.

RUKU_1569

Heldigvis har Kurt fotograferet for nogle år siden, da det ikke var forbudt. Der var mange ibisfugle mm. fra Tuna el Gebel.

RUKU_1565

Og krukker og kister til at begrave ibisfuglene i.

RUKU_1575

Vi så også en Amarna-talatat med byggeaktivitet og paladsliv.

RUKU_1571

Og en statuegruppe fra Gamle Rige.

RUKU_1574

Dette ostrakon med en hare kan jeg ikke huske at have set, men det er ret fint.

Obelisk

Pia fik fotograferet den lokale obelisk.

Assiut

Vi spiste frokost i Assiut på Happy Dolphin, før vi kørte ud i ørkenen. (Pias billede)

Assiut

Der var udsigt til Nilen og god mad.

På vej til Kharga

Men endelig var vi på vej til Kharga! ‘Velkommen til Den Nye Dal’ (el Wadi el Gedid), som Kharga og Dakhla oase-området kaldes, står der på denne avancerede tempellignende vejspærring/indgangport (Pias billede).

Kharga!

Og sidst på eftermiddagen kørte vi ned i selve depressionen, hvor Kharga ligger. Dvs. det lavereliggende område, som udgør oasen.

Tak til Kurt og Pia for billeder!

Se flere billeder fra museet i Mallawi her (pdf), bl.a. en af de fine kister fra Mellemste Rige i Assiut og billeder fra nogle af rummene på museet (også Isidoras mumie i Tuna el Gebel og Petosiris grav, jvf. ‘Dag 4’).

Den tredje og sidste dag i Minia havde vi en aftale med to sheiker: Sheik Ibada og Sheik Said. Førstnævnte sted med et tempel fra Ramses II’s tid og det andet med klippegrave fra Gamle Rige.

Minibus

For at komme til Sheik Said var det nødvendigt med et mindre køretøj, da en stor bus ikke ville kunne komme derhen ad de smalle veje gennem landsbyer og langs kanaler. Ahmed, der er inspektør i området, og som også var med os i Amarna, sørgede for en minibus samt for vores tilladelse til at besøge de to steder.

Færgeoverfart

Vi fik minibussen nær et færgeleje på vestbredden, og den kom med over Nilen, da både Sheik Ibada og Sheik Said ligger på østbredden nord for Amarna.

Ram.II Sheik Ibada

Vi kom uden problemer til Sheik Ibada, som ligger nordligst af de to steder. Her så vi først resterne af et tempel fra Ramses II’s tid med en søjlegård.

Atum

Søjlerne havde alle relieffer med Ramses, der ofrer til forskellige guder. Her er det Atum fra Heliopolis.

Thot

Og Thoth med gudinden Nehemawat fra Hermopolis. 

Sakhmet

Og Sakhmet.

Antinopolis

I romersk tid hed byen Antinopolis, da den var grundlagt af kejser Hadrian i år 130 til minde om hans unge ven Antinous, som druknede i Nilen nær byen.

Kirke

I flere år har italienske arkæologer arbejdet i Sheik Ibada/Antinopolis, og de har bl.a. udgravet en stor kirke.

Sheik Said vej

Vi kørte mod syd forbi Deir el Bersha til Sheik Said, hvor vi kørte på en meget smal vej langs en kanal. (Pias billede)

På vej til Sheik Said

For at komme op til gravene måtte vi alligevel gå et stykke

Sheik Said 1

Vi så forskellige grave fra Gamle Rige tilhørende Harenomets stormænd. Bl.a. Serfka og Werirni, hvis grav var lavet om til en kirke i koptisk tid.

Sheik Said 2

Det var ikke tilladt at fotografere inde i de bedste grave.

Sheik Said 3

Visse steder var der dog også indskrifter på facaden.

Sheik Said 5

Og her var et par udhugget i klippen.

Sheik Said 6

Vi måtte også ned igen …

Sheik Ibada, Egyptian Monuments (kort tekst uden billeder)
Det kristne Antinopolis, TourEgypt  

Sheik Said, Egyptian Monuments

På vores anden dag i Minia gik turen først til Tehna på den anden side af Nilen, dvs. på østsiden, kun lidt nord for Minia. Her findes klippegrave fra Gamle Riges 5. dynasti, som først blev opdaget i 1853 af den tyske ægyptolog Heinrich Brugsch.

Fraser Tombs

Gravene kaldes Fraser Tombs og er hugget ud i klippen med facader, så de ligner mastabaer. De er opkaldt efter englænderen George Willoughby Fraser, der var den første til at beskrive gravene i en artikel i 1902.

Fraser Tombs 2

Klippen er mange steder brudt sammen og dele af gravene dermed ødelagt.

Fraser Tombs 3

De bedst bevarede grave er aflåste, men stedet er åbent for turister, så der låses op, når der kommer besøg. Det lader dog ikke til, at særlig mange finder vej, selvom gravene ligger så tæt på Minia.

Fraser Tombs 4

I gravene er der udhugget statuer af gravherren og hans familie. Her ses Neka-ankh og hustru med et barn på hver side af deres ben og en offerliste på væggen.

Fraser Tombs 5

Her er de lidt tættere på, så man bedre kan se børnene med pegefinger i munden.

Fraser Tombs 6

I den anden ende af Neka-ankhs grav er flere stående statuer udhugget. Han var hovmester på det kongelige gods og Hathorpræst. Det samme gjalt en anden Neka-ankh i en anden af de mere velbevarede grave.

Fraser Tombs 7

Skindøre var også en vigtig del af gravene.

Vores lokale guide Ahmed og Saleh.

Tehna el Gebel

Endnu lidt længere mod nord lå Tehna el Gebel, som var en del af samme sted, der i græsk-romersk tid hed Akoris.

Tehna el Gebel 2

Det første tempel, vi kom frem til, var et klippetempel til Amon, med en hal med otte søjler foran. Det oprindelige tempel går tilbage til Ny Rige, men de fleste rester er fra den romerske kejser Neros tid.

Tehna el Gebel 3

Lige syd for Amons tempel fandtes et andet klippetempel med fire hathorpiller. Det hørte til ptolemæisk tid og var til ære for Sobek. Både dette tempel og det førstnævnte var oprindeligt klippegrave.

Tehna el Gebel 3

Endnu lidt længere rundt om klippen og i et højere nivea lå et romersk kapel.

Tehna el Gebel

Ligesom ved Fraser gravene var det tydeligt, at området også havde været anvendt som kalkstensbrud, og flere grave og kapeller var dermed ødelagt.

Tehna el Gebel 5

Overalt omkring og nedenfor klipperne var der ruiner af selve byen Akoris fra romersk tid.

Tehna el Gebel

Og flere grave, kapeller og by …

Castor, Pollux og Diana

Samt en klippestele med tvillingerne Castor og Pollux sammen med Diana.

Minia Museum

Vi måtte løsrive os fra Tehna og omegn og kørte tilbage til Minia over broen til vestbredden for at komme til Hermopolis syd for Minia. På vejen kørte vi forbi det nye museum i Minia, som især skal indeholde fund fra Amarna og andre steder i Mellemægypten.

Thot-bavian

Hermopolis er Thots by (Hermes = Thot), og ved et Open Air museum ses to af oprindeligt fire store Thot-bavianer fra Amenhotep III’s tid. Den ene er næsten komplet med visse restaureringer. Byen kaldes også el-Ashmunein, som er det arabiske navn og betyder ‘De otte (guders) By’ pga. stedets 8-gudekreds: Nun og Naunet; Heh og Haunet; Kuk og Kauket; Amon og Amaunet.

Hermopolis 2

Blandt de tilgroede ruiner i Hermopolis findes resterne af et tempel til Amon og Thot fra 19. dynasti bygget af Ramses II, Merenptah og Seti II. Sidstnævnte ses  her på indersiden af  pylonen med offer til Amon, og på den modsatte side står kongen foran Thot.

Hermopolis kirke

En kristen basilika er rekonstrueret.

Ramses II Hermopolis

To store statuer af Ramses II hørte til et andet tempel bygget af denne konge.

Hermopolis tempel

Nær de to statuer af Ramses ses resterne af et tempel, som tidligere stod i vand. Overalt i det store ruinområde er vandstanden nu blevet sænket, men det hvide saltudtræk er tydeligt på flere af monumenterne.

Petosiris

Efter Hermopolis fortsatte vi til det nærliggende Tuna el Gebel med Petosiris’ tempellignende grav fra tidlig ptolemæisk tid ca. 300 f.kr.

Petosiris dekoration

Inde i det tempellignende kapel er det forbudt at fotografere de fine relieffer med bl.a. høstscener i oldægyptisk stil blandet med den nyere græske stil.

Hermopolis Isidora

Et andet mindre gravkapel nær Isidoras grav, hvor hendes mumie udstilles i en glaskiste.

Gallerier

Under jorden er der flere gallerier med grave til mumificerede bavianer og ibisfugle til ære for Thot.

Grænsestele

På vestbredden overfor Amarna findes tre grænsesteler, og den ene, Grænsestele A, ligger på vejen til Tuna el Gebel. Opgangen er næsten sandet helt til.

Foto!

Grænsestelen beskyttes med glas, hvilket gør det meget svært at fotografere den. Vha. skygge fra Jørgens panamahat var det dog værd at forsøge …

Stele

Resultatet – også med lidt hjælp af Photoshop – viser Akhenaton og Nerfertiti med de to ældste døtre ved et offerbord med stabler af brød.

På to af Amarnablokkene i Akhmim (Dag 2) var der et tilsvarende motiv, som nærmest lignede en fuglevinge, men nu gav det mere mening som stabler af brød med Atons stråler:

Akhmim

Fraser Tombs beskrives hos tysk Rejse-Wikipedia

tysk Rejse-Wikipedia er der også en god artikel om Tehna el Gebel med mange billeder.
Tehna el Gebel Egyptian Monuments

Hermopolis TourEgypt 
Hermopolis Egyptian Monuments 

Tuna el Gebel TourEgypt 
Tuna el Gebel Egyptian Monuments

Amarna grænsesteler fra Amarna Project

Som I måske har bemærket, har jeg lavet en særlig kategori ‘DÆS-rejse 2009’, så det siden bliver let at finde alle dagene samlet. De kommer, som sagt, lidt efter lidt, og ind imellem kommer også andre nyheder mm. Birgitte har i mellemtiden lagt sin dagbog fra hele rejsen på sin hjemmeside.

 

Tilføjelse af link 4.11.09

På DÆS-rejsen kørte vi i bus fra Luxor til Minia i Mellemægypten og gjorde nogle stop på vejen.

el Hawawish

Det første var ved klippegravene el Hawawish på østbredden af Nilen nær Akhmim og Sohag. Her blev de øverste embedsmænd og Min-præster fra Akhmim begravet i Gamle Rige.

el Hawawish

Vi klatrede op ad bjerget og kiggede ind, hvor vi kunne, men vi kom ikke ind i de lukkede grave, da inspektøren med nøglen ikke var der, før det var for sent. Hvis han skulle have åbnet, ville det have kostet dyrt.

el Hawawish grav

Vi kunne se en del alligevel; gravskakter og skinddøre.

el Hawawish grav

Rester af vægdekoration.

el Hawawish grav Pia

Pia fik dette billede af gravherren med stav og offerbringere.

el Hawawish Pia

Og dette med en gravherre og hustru ved hver sit offerbord.

Klippegravene i El Hawawish er publiceret af Naguib Kanawati fra Australien i fem bind: The rock tombs of El-Hawawish, the cemetery of Akhmim, 1980-1985.

Akhmim

Da vi var i nærheden af Akhmim, stoppede vi også ved det Open Air Museum, hvor nogle fra gruppen bl.a. også havde været på DÆS-rejsen i foråret 2007. Ramses II’s datter Merit-Amon stod der stadig.

Ramses og Pia

Foran det store hoved fra en Ramses II statue var en viftepalme vokset op (el. plantet?), så Pia hjalp mig med at få ham fotograferet!

Amarnablok Akhmim

Under et halvtag ligger en række Amarnablokke.

Læs mere om Akhmim på Egyptian Monuments.

Hammamiya

Vi fortsatte mod nord på østbredden, og næste stop var i Hammamiya lige nord for Qau el-Kebir, hvor vi dog først stoppede på tilbagevejen. I Hammamiya er der en trappe op til gravene og almindelig adgang ved køb af billet, men til gengæld er det forbudt at fotografere i gravene.

Hammamiya, Pia

Klippegravene her er også fra Gamle Rige. Den første, man kommer op til, tilhører Kakhenet, som bl.a. var leder af arbejdet i de øvreægyptiske nomer (provinser) og gift med en kongedatter ved navn Ifi. I graven ses bl.a. tre skindøre til mand, hustru og søn, og flere statuer er hugget ud i klippen. (Pias billede)

Hammamiya Kakhenet II

Den næste grav tilhørte Kakhenets søn, som også hed Kakhenet. Til højre på billedet ses vores lokalguide Ahmed.

Se et billede  fra Kakhenet (I)s grav og læs lidt mere om Hammamiya på Egyptian Monuments.

Hammamiya

Nedenfor klippegravene lå en moderne gravplads, som det ofte er tilfældet. (Pias billede)

Vi kørte hele vejen fra Luxor til Minia på østbredden af Nilen, hvilket i sig selv var en flot og spændende rute. Flere steder er klipperne meget tæt på Nilen, og vejen således lige mellem klipper og flod. Andre steder er der et lidt bredere frugtbart stykke, og på den sidste strækning før Minia kan man køre ad en ny ørkenvej, som fører forbi et stort område med meget hvide gipsagtige kalksten. De brydes til byggeri, som ses mange steder, hvor huse og mure bygges af disse hvide sten.

Se billeder fra en hollandsk studietur til Mellemægypten med billeder af Stefan Geens på Flickr – bemærk at der er billeder fra gravene i el Hawawish foruden fra Assiut (og desuden et af Vera i Abydos)!

Tilføjelse af link 4.11.09:
Su Bayfield skriver om Hammamiya mm. på sin blog om tidligere rejser.

Bemærk at Jane Akshar var med til Assiut-kongressen netop afholdt i Sohag. Hun skriver om det på sin blog Luxor News.

På DÆS-rejsen besøgte vi Jochem Kahl og hans team i Assiut, og vi var dermed ‘prøveklud’ for besøg af kongresdeltagerne. De skulle nemlig ca. en uge efter os også komme ca. 20 besøgende til Assiut-gravene på én gang. Før vi var der, havde de på 6 år kun haft besøg fire gange af to til fire personer pr. gang.

Assiut

Billedet er taget fra mit hotelværelse i Assiut, hvorfra man kunne se ud til bjerget med klippegravene. Det er stadig delvist et militært område, så det er ikke muligt at besøge stedet uden særtilladelse, og fotografering ved selve gravene var ikke tilladt.

Jeg vil også siden skrive mere om vores besøg i Assiut i forbindelse med DÆS-rejsen.

Nu er der kun 1 uge til 20 DÆS-medlemmer skal afsted på DÆS-rejse til Mellemægypten og Oaserne Kharga og Dakhla. Når vi kommer hjem igen, vil der naturligvis være meget mere at berette. Mange af stederne kræver særtilladelse og koster ekstra at besøge. Vi rejser med Atlantis Rejser og starter og slutter i Luxor.

 Sheik Said

Vi vil bl.a. besøge forskellige steder med klippegrave mm. mellem Luxor og Minia: i nærheden af Akhmim og Sohag ligger el Hawawish og el Salamuni og lidt længere mod nord Hemamiya og Qau el Kebir. I Assiut er der berømte nomarkgrave, som længe har været umulige at besøge, da det var militært område. Vi skal se disse og besøge udgravningerne under ledelse af Jochem Kahl, som nu er professor i Berlin. Nord for Assiut ligger Deir el Gebrawi.

Deir_el-Meitin

Fra Minia skal vi besøge Amarna sammen med Barry Kemp foruden Hermopolis og Tuna el Gebel på vestbredden nær Mallawi og på østbredden bl.a. Sheik Said og Sheik Ibada samt Tehna med de såkaldte Fraser Tombs. Lidt længere mod nord ligger el-Siririya.

Qila el-Dabba

I oaserne Kharga og Dakhla vil vi se alle de monumenter, som er mulige at nå med en bus. De fleste er fra den sene del af Ægyptens historie, men i Dakhla ved Balat ligger grave og en by fra slutningen af Gamle Rige, hvor guvernørerne fra Nildalen boede.

Deir el Hagar

I Luxor vil vi se nærmere på de nye udgravninger foran Karnaktemplet, Sphinxalléen, om muligt Abu el-Hagag Moskéen ved Luxortemplet samt Muttemplet ved Karnak. Ovre på Vestbredden bl.a. Horemhebs grav mm. i Kongernes Dal, Thothtemplet bag Medinet Habu, og i selve Medinet Habu vil jeg meget gerne måle de fjendehoveder, som findes under tilsynekomstvinduet i 1. gård og under vinduerne i porttårnet. Vi har et stort hoved på Glyptoteket fra Petries udgravninger i Memphis nær Merneptahs Palads, som ligner.

2301928900_3fc15154fe

Syd for Luxor vil vi besøge Nadine Möller og hendes udgravninger i Edfu, og i den forbindelse kan vi gøre stop i Armant på vejen til Edfu og besøge el Kab overfor Edfu på den anden side af Nilen på vejen tilbage.

Edfu

Mange links til stederne kan findes hos Egyptian Monuments og TourEgypt.
Amarna, Assiut og Edfu kan også findes blandt links i kolonnen til højre under Udgravninger i Ægypten.

I går aftes holdt Rita Freed et meget spændende foredrag om Djehutynakhts grav i el-Bersha. I mit tidligere indlæg var der et par fejl, bl.a. placeringen af graven (der er mindst seks personer, som hed Djehutynakht i el-Bersha) og datoen for start af udstilligen i Boston. Det er nu rettet og et par ekstra tilføjelese er også kommet med. Bl.a. at kanopekrukken med ben også har arme, og altså er en helt menneskelig krukke:

Her er et større billede, lidt lysere, så man måske bedre kan se den ene arm. Om håndleddene var der armbånd, ligesom man tydeligere kan se ved anklerne. Kanopen er Khebeksenuef, der i senere tider havde falkehoved. I Mellemste Rige have alle fire kanopekrukker menneskehoveder.

Arkiver

november 2018
M T O T F L S
« jul    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Reklamer