You are currently browsing the category archive for the ‘Museer og udstillinger’ category.

Denne sommer gik turen først til Split, og på vejen i flyet derned læste jeg til min glæde i ‘Turen går til Kroatien’, at der fandtes en ægyptisk sfinks fra Tuthmosis III’s tid i byen. Den skulle befinde sig ved indgangen til domkirken Skt. Domnius på Peristil Pladsen, der er en del af den romerske kejser Diokletians palads. Kejserens mausolæum hører også til kirken, og hele den gamle bydel er bygget i og på det store palads med en mur omkring.

Jeg kunne ikke finde sfinksen, så jeg googlede den for at se, hvordan den så ud, og om der var en nærmere forklaring på dens placering. Jeg fandt bl.a. dette billede på TravelPod. Den er tilsyneladende af sort granit, og det noget ødelagte ansigt ligner ikke umiddelbart Tuthmosis III.

Det viste sig, at Sfinksen i forbindelse med restaureringsarbejde er lukket inde i et ‘hundehus’ til højre for indgangen til kirken. Man kan i øvrigt bemærke, at søjlerne er af rød granit – sandsynligvis fra Aswan.

Da jeg googlede ‘sphinx split’, dukkede der også et billede af en anden hovedløs sfinks op, hvilket var lidt forvirrende, da jeg jo kun havde læst om én sfinks.

Men det viste sig at være rigtigt, da den hovedløse sfinks stod foran et Jupiter-tempel lige i nærheden af domkirken. Den er af basalt, tror jeg, og ser ud til at være fra en noget senere periode.

Sfinksen ved Jupiter-templet var dog ikke den eneste hovedløse sfinks. I den del af Diokletians palads, som kaldes hans kælder, stod endnu et eksemplar. Tilsyneladende var Diokletian glad for ægyptiske sfinkser.

På Bymuseet, som også ligger i den gamle bydel/Diokletians palads, opdagede jeg endnu en sfinks. Også denne uden hoved.

Det mest interessante var en kalkstenssfinks fra Amenhotep III’s tid på det Arkæologiske Museum. Hovedet mangler også på denne, men til gengæld er flere af indskrifterne bevaret.

Mellem poterne læses Amenhoteps to kartoucher, og på basen ses de igen med tilbedende såkaldte rekhyt-fugle. Der er huller, hvor sfinksens skæg har siddet, og det er muligt, at der har været påsat skæg såvel som hoved.

Og ikke nok med det. En anden meget dårligt bevaret sfinks gemte sig i en niche på museet.

Et hoved af granit havde muligvis også tilhørt en sfinks, som der stod på skiltet. Der var ingen datering, men ansigtet kunne også godt ligne Amenhotep III, selvom det er lidt svært at se, når det er denne type granit.

Alt i alt er der altså dele af mindst seks og muligvis syv sfinkser i Split, og formodentlig stod kejser Diokletian for anskaffelsen af dem alle.

På det Arkæologiske Museum så jeg også nogle andre mindre ægyptiske genstande, der alle var fundet i Kroatien. De fleste i den vigtige romerske by Salona nær Split. Bl.a. nogle Osirisfigurer af bronze.

Tre Isisfigurer, Sakhmet og endnu en Osiris ligeledes af bronze.

Små Bes-amuletter, Isis med Horusbarnet og Ptah af fajance.

Diverse amuletter og segl.

Tidsskriftet Sfinx havde i 1990.2 et særnummer om ‘Jugoslaviens kyst’, hvor forsiden prydes af sfinksen ved kirken på Peristil Pladsen og med en artikel af Niels Hannestad, ‘Kejserpaladset i Split’. Det må jeg se at få fat i.

Et billede fra http://split-online.com/new/?p=488 viser sfinksens placering (kirken ligger til venstre og kan ikke ses her) og noget af Peristil. At kunne gå rundt i en by bygget i og på Diokletians palads for ikke at tale om at bo midt i den er naturligvis grund nok til at tage til Split. At kunne gå på sfinksejagt var en uventet bonus.

Tilføjelse 26/7, 2011:
Lise Manniche, ‘Diokletian i Ægypten’ (Papyrus 27/01, 2007, pp. 32-35), burde jeg have læst, før jeg tog til Split. Men så havde det nok ikke været samme ‘opdagelsesrejse’.

Jeg har efterhånden skrevet om mange ægyptiske samlinger, og denne gang bliver det om den på Kunsthistorisches Museum i Wien, hvor jeg var i januar. Det var ikke første gang, men første gang med digitalkamera og siden oprettelsen af min blog.

Kunsthistorisches Museum er en imponerende bygning opført 1871-1891 som et led i kejser Franz Joseph Is udvidelse af byen.

De første rum med kister og sarkofager er dekoreret med malerier kopieret fra Khnumhotep IIs grav i Beni Hassan. De var oprindeligt lavet af Ernst Weidenbach til Verdensudstillingen i Wien i 1873 til en kopi af Khnumhoteps gravkapel. Malerierne var lavet på en slags tapet, som siden blev taget ned og flyttet til museet, klippet til og anbragt, så de passede på væggene.

Papyrusbundtsøjlerne af granit kom fra Alexandria i 1869, men de har hørt til et tempel et andet sted i Ægypten i 18. dynasti.

I 1911 begyndte Hermann Junker at grave i Giza for det Østrigske Videnskabernes Akademi. Efter hver udgravningssæson blev fundene delt mellem Ægypten og det Østrigske Videnskabernes Akademi. I 1913 fandt Junker er fint gravkapel tilhørende en mand ved navn Kaninisut. Reliefferne fra graven blev købt og ført til Wien i 1914. I dag er Kaninisuts gravkapel opført på Kunsthistorisches Museum.

En plan viser Kaninisuts mastaba og den røde del, som nu findes i Wien. Graven dateres til 4. eller muligvis 5. dynasti.

Det fine diadem og tilhørende halskrave kommer også fra Giza.

Et pragteksemplar af en  fajanceflodhest fra Mellemste Rige.

Sesostris III.

Krokodillemumie.

Et rum til Sentiden.

Dronning fra Sentiden.

Horemheb med Horus – i rummet med tempelstatuer.

Horemheb med Horus tæt på. De er meget flotte men ser dog ud til at have fået ny næse og delvist nyt næb.

Denne  statue af en romersk Isis hører til Antiksamlingen på museet. Den minder om den siddende Isisstatue på Glyptoteket, der i øjeblikket kan ses i udstillingen ‘Kleopatras verden’.

Apropos Kleopatra så kan det til sidst nævnes, at malerisamlingen på Kunsthistorisches Museum har dette maleri, hvor ‘Kleopatra begår selvmord’ af italieneren Guido Cagnacci fra 1661-1662.

Kunsthistorisches Museum har en god hjemmeside med mange billeder og historien om museet.
Kaninisuts kultkammer fra Geocities.

I efteråret 2010 var jeg i Bruxelles for at holde foredrag om Glyptotekets Petriefund.

Musée du Cinquantenaire er et af de fire museer, som hører under Musées Royaux d’Art et d’Histoire i Bruxelles. De har de en fin ægyptisk samling, hvor der også er mange fund fra Petries udgravninger.

Jeg var bl.a. interesseret i at se deres del fra Atets kapel i Medum (Nefermaat og Atets grav) med den særlige type relief, hvor figurerne er ifyldt med farvet pasta. Glyptoteket har to relieffer fra Atets kapel, som blev taget ned af Petrie i 1910 efter aftale med Maspero, der var chef for Antikvitetstjenesten. Han fjernede også Nefermaats mere komplette kapel, der forblev i Ægypten, hvor det i dag er udstillet på museet i Cairo.

I 1921-22 gravede Petrie i Sedment ved den sydlige indgang til Fayum-området. En grav tilhørende en mand ved navn Seti havde haft et loft støttet af seks ottekantede piller af kalksten. En af disse piller er nu på Glyptoteket og en anden i Bruxelles. Jeg har tidligere set to andre i Chicago og Philadelphia. De to sidste forblev sandsynligvis i Sedment, men Petrie har heldigvis kopieret indskrifterne på dem alle seks.

Marcelle Baud fik i 1924-28 til opgave at fremstille en kopi af Nakhts grav, TT161 i den thebanske nekropol Dra´Abu el-Naga´. Hans udgangspunkt var fine kopier lavet af Robert Hay omkring 100 år tidligere. Bauds kopi er for nylig blevet restaureret.

Sammen med kopien af Nakhts grav forklares dens historie og tiden, da Nakht levede. Han var gartner for Amon på Amenhotep IIIs tid. Her ses en model af et hus i Deir el Medina med et foto af byen som baggrund samt nogle fragmenter af gravmalerier, gravfund og ostraka.

Bemærk i øvrigt, at Nakht med TT161 ikke er den samme som Nakht med TT52, som flere nok har besøgt. Lise har skrevet om Hays kopier af TT161 i JEA 72 (1986), 55-78

En lille krokodillemumie tiltrak sig også min opmærksomhed, da vi har to af slagsen på Glyptoteket fra Petries udgravninger i Hawara. Den har helt sikkert kendt bedre dage.

Benindlæg til møbler fra Kerma i Nubien med bl.a. en struds og en giraf med vinger (?).

Dette portræt menes at forestille Ptolemæus VIII, der blev kaldt Physkon (gr. ‘ølvommen’, på engelsk ‘potbelly’). Han blev konge, da hans bror Ptolemæus VI døde, efter først at have myrdet dennes søn med Kleopatra II, Pt. VII. Han giftede sig med Kleopatra III, som var søster til den myrdede Pt. VII… Han var ikke særlig populær og måtte på et tidspunkt flygte til Cypern. Jo mere man læser om Ptolemæerne, jo mere kan man undre sig over, at de faktisk regerede Ægypten i 300 år frem til Kleopatras endeligt i 30 f.Kr.

‘Kleopatras verden’ åbner i næste uge på Glyptoteket. Se også Glyptotekets hjemmeside.

En sjov måde at udstiille prædynastiske køllehoveder på.

Denne lille ‘båd’ af alabast med hoveder hører også til i Ægyptens tidlige historie.

Relieffet med en af Amenhotep III og Tejes døtre er med rette berømt.

Som så ofte på museer kan det være svært at få gode billeder gennem glasmontrer, da der er meget genskin, som reflekteres i glasset. Her er det afdelingen for Mellemste Rige.

… hvor det dog lykkedes med en model af et kornmagasin fra 1. Mellemtid/det tidlige Mellemste Rige.

Lad mig afslutte med den allestedsnærværende Sakhmet.

Officiel hjemmeside om den ægyptiske samling på Musée du Cinquantenaire.

I sidste uge var jeg i Yokohama i Japan, og inden jeg tog afsted, havde jeg naturligvis undersøgt, om der var mulighed for at se ægyptiske samlinger. Det lykkedes desværre ikke, bl.a. fordi flere museer er lukket i forbindelse med Nytår, men her er, hvad jeg fandt ud af.

The Egyptian Museum Shibuya Tokyo
I juli 2009 åbnede et ægyptiske museum i Tokyo, Ancient Egyptian Museum of Shibuya. De har ca. 1000 genstande, hvoraf 100 er permanent udstillet.

Desværre var det netop lukket 31.12.2010 til 7.1.2011

Dette billede og flere har jeg fundet her:
http://www.egiptoforo.com/forums/en/showthread.php?p=148510

Tokyo National Museum
Da jeg var i Tokyo, besøgte jeg deres Nationalmuseum, hvor jeg havde læst, at de bl.a. havde en mumie. Den var i sin tid udstillet i Toyokan Galleriet, men det blev lukket for reparationer i 2009. I sommeren 2010 var den udstillet sammen med andre ægyptiske gravfund i Heiseikan Galleriet, og den var således pakket væk igen, da jeg var der.

I maj 1904 var mumien givet til museet af Gaston Maspero, der var direktør for det Ægyptiske Museum i Cairo på det tidspunkt.

Mummy of Pasherienptah

Billedet har jeg fundet her:
http://www.tnm.jp/en/servlet/Con?pageId=B01&processId=01&event_id=7820

Der er også en pdf-fil (4 sider) med mere om selve mumien og udstillingen med billeder: pdf

Kyoto Miho Museum
Jeg var ikke i Kyoto, hvor de har en ægyptisk samling. Museet er også lukket hele vinteren til 12. marts 2011 pga. is på vejene.

Statue of Queen Arsinoe II

Jeg har set et fint lille katalog på Antiksamligens bibliotek på Nationalmuseet. Miho Museum har bl.a. denne statue af dronning Arsinoe II, ca. 270-246. f.Kr.

Miho Museum: http://www.miho.or.jp/english/inform/new.htm

Der er altså muligheder for at se ægyptiske samlinger i Japan – bare ikke i sidste uge!

D. 16. december åbnede det omtalte område til venstre for indgangen til Det ægyptiske Museum i Cairo med boghandel, cafeteria og det tidligere åbnede Børnemuseum.

Da jeg var i Cairo i november, så jeg også, at der var opstillet nye statuer, sarkofager, arkiteturdele mm. til højre for museet, når man kommer fra Ramses Hilton. Jeg forsøgte at komme derom, men blev stoppet af en vred vagt. På Hawass’ hjemmeside, hvor han skriver om åbningen af boghandel mm., nævnes dette område også som et kommende ‘open-air museum’.

Læs mere på Hawass’ hjemmeside, hvor billedet ovenfor kommer fra.

Hvis nogen skulle komme til Cairo i den nærmeste fremtid, hører jeg gerne mere.

Lise har været i London og set udstillingen på British Museum om dødebogen med den fulde titel ‘Journey through the afterlife: the ancient Egyptian Book of the Dead’. Jeg har nævnt udstillingen tidligere. Læs Lises beretning nedenfor.

BM BoD_Lise

Mange ægyptiske kunstværker kan nydes lige så godt i en bog hjemme i sofaen som på et dårligt belyst museum eller i et tempel proppet med turister, hvor man i begge tilfælde ofte er både træt og tørstig. Der er dog undtagelser, og en af dem er den udstilling, der frem til 6. marts kan opleves på British Museum: Historien om Dødebogen.

Disse miniaturemalerier på papyrus skal simpelthen ses i virkeligheden for at få alle detaljerne med: de fine penselstrøg, de mættede farver, hieroglyfferne skrevet med sikker hånd, og hele den overlegne komposition af tekst og illustrationer. Kigger man rigtigt omhyggeligt efter, kan man se helt uventede detaljer, som for eksempel i en gengivelse af flodhestegudinden Taweret, hvor farven på kroppen er iblandet bittesmå, glimtende sandskorn.

Der er også vitriner med supplerende materiale i form af skulptur, bemalede tekstiler, kister mm. Den længste eksisterende papyrusrulle, Papyrus Greenfield, er udstillet i sin helhed (37 meter lang), omend skåret i “sider”. Udstillingen er centralt placeret i kuppelrummet i Millennium Court, og det er betagende engang imellem at lade blikket glide opad til dens velbelyste konstruktion.

Entré £12, udsøgt katalog £30 (set hos Heffer’s i Cambridge med rabat til £25).

Mange tak til Lise.

Det er ikke tilladt at fotografere i selve udstillingen, men British Museums hjemmeside har billeder og links til alt om udstillingen.

Da jeg for nylig var i Cairo, tilbragte jeg noget tid i det Ægyptiske Museum, hvor de var i fuld gang med at male vægge og renovere inde i museet, så flere afdelinger var lukket i stueetagen. Det er ikke længere tilladt at fotografere inde i museet, så her er nogle billeder ude fra.

Tahrir Pladsen foran museet har været gravet op de fleste af de mange år, jeg er kommet i Cairo. Først og fremmest for at bygge metro. Man kan ikke helt lade være med at tænke, at det også er belejliget i forbindelse med at sørge for sikkerheden foran museet. En anden årsag til roderiet foran museet pt. er også totalrenoveringen af det tidligere Nile Hilton. Til venstre ses en del af planen for det nye hotel.

Indtil videre hedder det ufærdige hotel ‘The future Nile Ritz-Carlton’.

Jeg har tidligere skrevet om planerne for en ny udgang med café og boghandel til venstre for museets indgang. Det skulle have været færdigt for noget tid siden, men nu ser det ud til at være ved at være klart. Det var ikke muligt at komme længere om på siden, så Børnemuseet med Lego (se tidligere indlæg) var lukket. Akhenatons rekonstruerede sarkofag og andre genstande var dækket af plastik, så de blev beskyttet mod byggestøvet.

Hovedindgangen var også under renovering.

Det er stadig muligt at fotografere skulpturerne foran museet.

Min veninde Bodil fangede Senmut og Neferure i aftenlyset.

De fremtidige tre museer i Cairo, resumé:

Det Ægyptiske Museum
Det Ægyptiske Museum på Tahrir Pladsen vil stadig findes efter åbningen af de to andre museer om nogle år.

Grand Egyptian Museum (GEM)
Bygges i Giza lidt nord for pyramiderne. Ramses II er flyttet fra Ramses Pladsen ved hovedbanegården her ud. Det er planerne, at det skal blive det vigtigste ægyptiske museum i verden, og at Tutankhamon flytter til GEM.

National Museum of Egyptian Civilisation (NMEC)
Bygges i Fustat i det sydlige Cairo. Skal vise hele den ægyptiske civilisation fra forhistorien til nutiden. Kongemumierne fra det Ægyptiske Museum skal flyttes her til.

For nylig var jeg et par dage i Rom, og naturligvis benyttede jeg lejligheden til at besøge nogle ægyptiske samlinger. Tidligere havde jeg kun været på Vatikanmuseet, så der var jeg ikke denne gang. I stedet så jeg Barracco Museet, Museo Nazionale Romano – Palazzo Altemps og Capitol Museets Palazzo Nuovo afdeling.

Barracco Museet var en god overraskelse med en fin ægyptisk samling. Den adelige rigmand og politiker Giovanni Barracco (født 1829) samlede i slutningen af 1800-tallet antikke skulpturer (ægyptiske så vel som assyriske, cypriotiske, fønikiske, etruskiske, græske og romerske). I 1904 skænkede han sin samling til Rom.

Allerede ved indgangen mødes man af Ægypten i form af to hovedløse sfinkser, eller faktisk tre, da der er en mere overfor. De er alle fra begyndelsen af Ptolemæisk tid. De menes at stamme fra Isistemplet i Benevent.

I gangen foran den ægyptiske samling er dele af en fin statue af Seti I udstillet. Den kan sammenlignes med Ramses II i Torino, som det her ses af fotografiet til højre. Dog i lidt mindre størrelse.

Både hovedet og den nedre del af statuen blev fundet genanvendt som byggesten i et palads udenfor Rom. Før det havde statuen sikkert været opstillet i en romersk villa, efter den var taget til Rom fra Heliopolis i Ægypten – ligesom mange af obeliskerne i Rom. Hoved og underdel er først ved nyere studier bragt sammen, da den nedre del fandtes på et andet museum i Grottaferrata nær Rom.

Selve udstillingen med en kvindelig sfinks fra Ny Rige med Tuthmosis III’s navn på brystet. Den er fundet i Rom i forbindelse med Isistemplet Iseum Campense.

Et relief fra Nefers grav i Giza (G 2110), fra 4. dynasti under Kefren, hvor Glyptoteket også har en offerscene (ÆIN 819).

Mand fra Mellemste Rige, der kan sammenlignes med Glyptotekets statue af skatmesteren Gebu (ÆIN 27).

En flot mand fra Ptolemæisk tid.

Vanduret er også fundet ved Iseum Campense, fra Ptolemæus II’s tid.

Næste museum var Palazzo Altemps.

Her har de bl.a. en muskuløs ptolemæisk farao af granit.

Og en fin Apistyr.

Det bedste er dog Amenemhet III med arkaisk paryk og skæg, der er meget lig en anden statue af ham på Cairo Museet. Også denne havnede i sin tid i Iseum Campense i Rom.

Jeg var i Rom for at hente to antikke hoveder fra Glyptoteket, som Capitol Museet havde lånt til en særudstilling i Palazzo dei Conservatori. Her er de i gang med at tage nogle af de større statuer fra udstillingen ud gennem vinduet. Glyptotekets hoveder kunne heldigvis komme ud på normal vis.

Den ægyptiske samling  findes i den anden del af museet, Palazzo Nuovo, hvor til man kan gå fra Palazzo dei Conservatori i en gang under jorden med en trappe op til et fint kig ud over Forum Romanum.

Et rum i Palazzo Nuovo er helliget ægyptiske skulpturer, hvor bl.a. disse bavianer også stammer fra Iseum Campense. Snuderne er rekonstrueret.

En sfinks og flot krokodille af granit – ligeledes fundet i Iseum Campense.

Og en anden fin sfinks til sidst.

Museo Barracco
Palazzo Altemps, Heritage Key
Musei Capitolini

Flere udstillinger åbner i oktober og november i København, Manchester, London og New York.

På Nationalmuseet kan man fra på lørdag d. 9. oktober se fotoudstillingen Dronning Margrethe og Arkæologien. Her hører man Dronningens egen beretning om bl.a. hendes deltagelse i de skandinaviske udgravninger i Nubien. Den har tidligere været vist på Moesgård i Århus (se tidligere indlæg). Udstillingen kan ses frem til d. 27. februar 2011.

Læs mere om udstillingen på Nationalmuseets hjemmeside

I tilknytning til udstillingen har Nationalmuseet udarbejdet  et undervisnings- og aktivitetstilbud, et såkaldt ‘Arkæolarium’, til skoleklasser og andre besøgende. Det opstilles ved siden af Dronningeudstillingen i Egmonthallen.

_____________________________________________________

I Manchester viser de 1:1 modeller af fund fra Tutankamons grav fra d. 22. oktober til 27. februar 2011 på Museum of Museums. The Trafford Centre: Tutankhamun – his tomb and his treasures.

Udstillingens hjemmeside

Den har tidligere været vist flere steder, og jeg skrev om det, da den startede i Zürich i 2008. Der er tilsyneladende flere modeller, så den også kan vises flere steder på en gang. Jeg har snakket med et par stykker, som har set udstilling, og de siger, at det er meget livagtigt og godt, at man kan komme så tæt på.

_____________________________________________________

I London åbner en udstilling om Dødebogen, Journey through the afterlife: the ancient Egyptian Book of the Dead d. 4. november og frem til d. 6. marts 2011.

Da jeg var på British Museum for et par uger siden, havde de meget smart opsat store plakater med spørgsmål, der kunne pirre nysgerrigheden og gøre besøgende interesserede i en udstilling, der måske ellers kan lyde lidt kedelig. At der er tale om en interessant udstilling fremgår bl.a. også af, at flere af British Museums fine dødebøger er blevet restaureret og nu udstilles for første gang. Digitale medier vil blive anvendt til at vise, hvordan de komplette dødebøger oprindeligt tog sig ud. Udover dødebøger vil man kunne se flere andre genstande så som ushabtier, amuletter, smykker og kister.

Heritage Key har skrevet om udstllingen.

Og naturligvis er der også meget information at finde på British Museums hjemmeside

_____________________________________________________

På den anden side af Atlanten vil man fra d. 16. november og frem til 4. juli 2011 kunne se en udstilling med fokus på Horemheb på Metropolitan Museum i New York: Haremhab, The General Who Became King.

Metropolitan Museums hjemmeside om udstillingen.

Udstillingen er bygget op omkring en fin statue af Horemheb som skriver, og hovedvægten ligger på hans vej fra general til at blive konge.

Jeg har en vis svaghed for Horemheb, da jeg selv i sin tid skrev opgave om netop hans karriere, før han blev konge. Det var dengang, Horemhebs grav i Sakkara endnu kun fandtes publiceret i form af foreløbige artikler, hvor jeg sad med en lup for at forsøge at gennemskue alle hans titler…

_____________________________________________________

Nu vi er ved udstillinger, så er vi i gang med forberedelserne til to udstillinger på Glyptoteket til næste år:

Kleopatras verden 29. april – 7. august 2011.

Under pyramidernes skygge (foreløbig titel) om fund fra Flinders Petries udgravninger på Glyptoteket 11. november 2011 til 25. marts 2012.

Kommende udstillinger på Glyptoteket

Her i det sidste indlæg om Museo Egizio i Torino vil jeg bl.a. vise ting fra italienernes udgravninger i Deir el Medina (jvf. også Khas grav) og Dronningernes Dal foruden flere berømte papyri.

Oppe på 1. sal er der mere lys og en mere traditionel udstillingsstil.

Her er der bl.a. fund fra Ramses IIs dronning Nefertaris grav i Dronningernes Dal og en lille model af graven, hvor man kan træde op og kigge ned i den.

De eneste rester af en mumie, der blev fundet i Nefertaris grav, er disse knæ, som altså muligvis er dronning Nefertaris.

Nefertari havde også madpakker med, der ligner dem, vi kender fra Tutankhamons grav.

En anden komplet grav fra Gebelein dateres til 5. dynasti med denne tidlige mumie, hvor armene og benene er viklet ind for sig og ansigtet malet på. Bemærk skægstubbene.

Fra hans grav kommer bl.a. disse reb. Det fremgår ikke, om det er en del af gravudstyret eller snarere reb anvendt i forbindelse med begravelsen til f.eks. at hejse kisterne ned i gravkammeret.

Udover Kongepapyrussen har museet flere andre berømte papyri.

Et kort over Wadi Hammamat. (se wikipedia)

En plan over Ramses IV’s grav.

For ikke at tale om den Erotiske Turinerpapyrus.

Fra de italienske udgravninger i Deir el Medina stammer flere ostraka. Her er det slangegudinden Meretseger (‘Hun som elsker stilheden’), der boede på toppen af det pyramideformede bjerg .

Og den kendte danserinde, der går i bro.

I Deir el Medina blev dronning Ahmes Nefertari tilbedt sammen med sin søn Amenhotep I. Her ses hun i form af træfigurer og på steler og ‘armlæn’ af træ.

Her ses et ‘armlæn’ med Ahmes Nefertari og Amenhotep I lidt tættere på. Det er tydeligt, at hendes hud er sort som Nilens frugtbare muld. Det menes, at ‘armlænet’ har hørt til en form for bærestol til en gudestatue.

Da jeg uden at have tænkt yderligere over det har afsluttet mine seneste museumsbesøg med katte og kattedyr, så kommer her en samling stående kattemumier til sidst.

Arkiver

august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031